Læsetid: 2 min.

Hitler som PR-mand

Man kan lige så godt være nazist i et multinationalt selskab i en moderne betonskyskraber – som i en nygotisk førerbunker
Debat
30. august 2001

Nazismen
Tom W. Petersen har et udmærket indlæg den 24. august om Wagner og hans angribere. Når man snakker om nazismen, er man tilbøjelig til at opfatte den som en ideologi i stil med de klassiske som kommunisme, anarkisme, liberalisme og fascisme. Men en nøjere granskning af nazismens udvikling fra dens spæde start som et obskurt højreparti i forrige århundredes begyndelse viser, at det nærmest drejer sig om et diffust sammenskrab af gængs tankegods i den europæiske befolkning.
Da Hitler kom til i det ikke særligt succésrige naziparti, svarede det egentlig mest til, at en dårligt gående forretning fik en ny, dynamisk reklamemand, der havde indføling og fantasi til at opfange de strømninger, der var almene i det tyske folk.
Man kan sige, at man fik en række følelser sat i system, men et ret tilfældigt system, der kun tilsyneladende byggede på en verdensforklaring.
Det er derfor, så mange mennesker føler en afmagtsblandet undren over dette så pludseligt frembrusende fænomen, og måske især, at ingen kan sige sig fri for at opdage nazistiske træk hos sig selv, hvad mange forfattere har skrevet kloge bøger om.
Nazisterne tog nemlig hele kulturen og rørte den godt op med almene menneskelige følelser, hvoraf ikke så få er nogle, vi er enige om at tage afstand fra, men som vi ikke desto mindre må erkende, at vi besidder. Jeg nævner i flæng misundelse, had, pengebegær, mindreværd, magtbrynde osv.

Ikke en rigtig ideologi
For at belyse dette, altså at nazismen ikke er en rigtig ideologi, vil jeg nævne, at nazismens nostalgiske præg med folkedragter, Tor og Odin og gamle dyder, er valgt ud fra de samme principper, som en moderne fremstiller af trendy overflødighedsvarer, ville anvende for at slå an hos forbrugerne.
Inderkredsen i nazistpartiet diskuterede længe, om partiet skulle være ’moderne’ eller ’gammeldags’ og det var altså kun salgbarheden, der var kriteriet.
De ledende nazisters overvejelser førte som bekendt til, at det gammeldags kom i højsædet, sandsynligvis på grund af deres gode kendskab til tyskerne, men principielt kunne NSDAP altså lige så godt have hyldet Picasso og modernismen som isme. Man kan lige så godt være nazist i et multinationalt selskab i en moderne betonskyskraber som i en nygotisk førerbunker.
Nazismen indebærer en kynisk analyse af det menneskelige sind, men ikke en verdensanskuelse.
Menneskenes drømme og følelser er det brændstof, der skal bære de kyniske stræbere frem til magtens centrum. Ikke for at forandre verden, men for at beherske den.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her