Læsetid: 2 min.

Kommaet står i vejen

Der bliver undervist mere i grammatik i dag, end før. Men det er forfejlet at lære eleverne at sætte kryds, bolle og grammatisk komma
Debat
18. august 2001

Komma
Kurt Jonas skriver i sit indlæg den 6. august:
»Vi underviser bl.a. i grammatik af hensyn til de mange der skal udfylde praktiske funktioner i samfundet. F. eks. at ekspedere tyske turister...«
Det forekommer mig at være en underlig begrundelse for at undervise i dansk grammatik at man skal kunne snakke tysk.
Var det ikke mere fornuftigt til det formål at undervise i tysk grammatik?
Dansk grammatik skal man lære for at kunne høre og læse med større forståelse og tale og skrive med større overbevisning på dansk.
Kurt Jonas fortsætter: »Den danskstuderende behøver ikke at lære dansk grammatik på universitetet. Den nyklækkede cand. mag. i dansk har færre faglige forudsætninger for at videregive den sproglig bevidsthed til sine elever og studerende på gymnasierne og seminarierne.«

Flere timer end før
Det er rigtigt at undervisningen i dansk sprog er blevet svækket på seminarierne ved den sidste ændring, men på universiteterne har der aldrig været mere grammatikundervisning end nu.
I 1970’erne blev der skåret ned på undervisningen i dansk sprog på universiteterne, men i de sidste 10 år er der oprustet gevaldigt på dette felt.
På Aarhus Universitet, hvor jeg har et vist ansvar for studieplanerne, er der et obligatorisk kursus i grammatik på tre timer om ugen i to år.
Der har aldrig i Danmarkshistorien været så megen undervisning, heller ikke i de gode gamle dage, da jeg studerede i 1960’erne, eller nogensinde tidligere.
Men det tager selvfølgelig nogle år før det kan mærkes på kvaliteten af folkeskoleundervisningen.
Kurt Jonas beder om henvisningen til den undersøgelse, der viser at det nye komma er lettere at læse end grammatisk komma; den kommer her:
Vibeke Appel og Carsten Elbro: Kommaet og læseren. Hvilket kommasystem er bedst? i Mål & Mæle, 15. årgang nr. 1 1992.
Her rapporteres en undersøgelse, hvor 36 forsøgspersoner læste tekster på en fjernsynsskærm på tid, og resultatet blev følgende:
Ved lette tekster læstes tekster med pausekomma og nyt komma hurtigere end tekster med traditionelt (grammatisk) komma.
Ved svære tekster læstes tekster med nyt komma hurtigst, og tekster med pausekomma langsomst.

Læseren stopper
Sagen er at traditionelle kommaer hæmmer læsningen; kommaerne foran at, som og der signalerer til læserne at de skal stoppe op og sammenfatte det foregående – på steder hvor der intet er at sammenfatte, og hvor læserne netop
skulle have skyndt sig videre.
Endelig hævder Kurt Jonas:
»Vi sætter ikke kryds og bolle af hensyn til kommateringen...
Vi sætter analysetegn for at hjælpe på forståelsen af de grammatiske regler,
som alle sprog er udstyret med«.
Også dette er temmelig langt fra realiteterne.
Kryds og bolle er opfundet for at man kan undervise i grammatisk komma, og det kan ikke bruges til noget andet, for det beskriver ikke sprogets regler, men bilder de arme tillidsfulde elever ind at hovedsætningen slutter når bisætningen begynder.
Det gør den ikke, for bisætningen er en del af hovedsætningen, som altså først er færdig når alle bisætningerne er slut.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her