Naturvidenskab
lektor ved Københavns Universitet, Niels Bohr Instituttet for Astronomi, Fysik og Geofysik
»Naturvidenskabens narcissisme« hedder en fantastisk kronik af Allan Tarp den 10. august. Den er hård kost for en der ikke kender pædagogernes sprog: »ekko-italesættelse«, »blyantsdilemmaet«, »hjem-ud-hjem«, »fortælle sig nedefra« er blandt de upræcise begreber man gerne skulle være fortrolig med.
Til gengæld har Tarp en eventyrfortælling om, hvordan Universet fungerer.
Stærkt forkortet lyder den: En bold falder p.g.a. Jordens tyngdekraft; boldens bevægelsesenergi bliver til varme; varmen suges ud i Verdensrummet på kolde nætter; stjernerne indsuger varmen og pumper ordnet bevægelse tilbage i form af lys; lyset rammer Jorden, rejser igennem naturen og afsætter sin orden i denne for til sidst at vende tilbage til rummet som uordnet bevægelse, osv.
Det forekommer mig, at enhver med lidt sans for købmandsregning vil spørge, om dét regnskab går op. Som pedantisk og åbenbart narcissistisk fysiker stejlede jeg også ved f.eks. de kolde nætter, for varmeudstråling stiger meget kraftigt, når temperaturen stiger (helt pedantisk: proportionalt med temperaturen i fjerde potens).
Server det ikke
Det kan ikke være den slags bablibab, der skal serveres for eleverne, hverken i grundskole eller gymnasium. Selvfølgelig skal materialet være i en spiselig form for modtagergruppen, men først og fremmest skal indholdet være korrekt og have en fornuftig, logisk sammenhæng, så det er til at forstå.
Færre fysikere
Det faldende antal uddannelsessøgende til naturvidenskab og teknik er der efterhånden postuleret mange forklaringer på.
Tarps forklaring er, at danske fysiklærere er begyndt at sige »impuls« i stedet for »bevægelsesmængde«; vi har forladt Newtons formulering (det er første gang jeg har hørt de gamle traditioner påkaldt).
Men i Tyskland er søgningen til fysik halveret; i USA kommer over halvdelen af ph.d.-studerende i fysik fra udlandet, flest fra Østasien.
Til fysikstudiet ved Københavns Universitet var der i år fem procent flere ansøgere end året før. Disse og mange andre observationer må tages i betragtning, hvis man vil gøre sig klog på, hvorfor de unge vælger, som de gør.
Formentlig indgår der så mange data og så mange årsager, at tiden for længst ville være løbet fra en samlet forklaring, hvis en sådan kunne findes.
Unge udvikler sig
Men er det hele så slemt? Er det ikke sundt, at de unges uddannelsesvalg udvikler sig med tiden? De skal da ikke interessere sig for naturvidenskab/teknik for skolens eller universiteternes skyld, eller fordi Undervisningsministeriet anbefaler det.
Hvis ingen længere kunne se naturvidenskab som indgang til at forstå vores daglige omgivelser eller nogle af de store spørgsmål, eller hvis ingen længere så de mange muligheder for et interessant og kreativt arbejdsliv på området, var der grund til bekymring.
Selvfølgelig skal vi forbedre vores undervisning, på alle niveauer.
Men jeg tror ikke et øjeblik på produktets indpakning som altafgørende faktor.
