Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
3. august 2001


Boycot USA
*Ingen tør åbenbart sige det – måske fordi den yderste konsekvens ville være slukkede computere, cd-afspillere, og tv-apparater.
Jeg synes nu, det bør siges: Vi skal boycotte amerikanske produkter, for USA siger nej til at undertegne Koytoaftalen og nej at støtte et stop for kemisk krigsførelse. Lad os sige nej til USA. Nej til CocaCola, til amerikansk fast-food, tøj, film, soaps og alle andre forbrugs»goder«, som tilflyder os i lind strøm.

Andreas Østergaard
Vibevej 79, Kbh. NV

Undskyldning for undertrykkelse
30. JULI – Jeg læser altid dine kommentarer med stor interesse. I den sidste er dog jeg lodret uenig med dig. Du beskriver meget godt det verdslige samfunds korruption og svagheder i øvrigt, og slutter af med at fremhæve fredagsbønnen som den formildende faktor, der i din beskrivelse – mellem linierne – fremstår som et håb for det pakistanske samfund.
Jeg ser det lige modsat. Faktisk foretrækker jeg den verdslige ærlighed fremfor det religiøse hykleri. Jeg ser intet håb i at alle, høj som lav, vender rumpen i vejret hver fredag i bøn, hvis ikke det samtidig udmønter sig i faktiske forbedringer af samfundsforholdene. Så er religionen da nærmere en undskyldning for fortsat undertrykkelse af de svage.

Heine Svendsen
Vermundsgade 12, Viby

Kære Gillon
29. JULI – Til gengæld for din opholdstilladelse her i landet, som du sikkert får uden ophold i hverken isolation eller i Sandholmlejren, kunne du så ikke forklare hvorfor et så hårdt historisk prøvet folk som jøderne skal bruge så konsekvente metoder som tortur?
Jøderne er så respekterede, velintegrerede, velkomne indbyggere i ethvert land, at man kunne give Israel tilbage til Palæstina, og møde fremtiden med et nyt håb?
Det vil give verden en ny plan til at nedbryde de grænser på jordlodder som vi tror er identitet.

Eva Kjeldsen
Hørdumsgade 53, Kbh. SV

Studenterne var også med
28. JULI – Parlamentarismens 100-årsdag blev markeret på behørig vis med leder, kronik og andre artikler, hvor bondestanden, det frisindede borgerskab og den fremvoksende arbejderbevægelse blev beskrevet som de progressive kræfter. Man overså, at studenterne også var med.
Oppositionen mod Højre-styret var allerede begyndt 30 år tidligere, og i 1882 kom det så vidt, at den traditionelt højreorienterede Studenterforening blev sprængt, og en venstreorienteret udbrydergruppe stiftede Studentersamfundet. Den vigtigste mærkesag for den nye studenterorganisation var opgøret med Højre-styret.
Studentersamfundet voksede sig så stærkt, at man erhvervede og etablerede sig i ejendommen overfor Frue Kirke, som i dag er universitetets Bispetorvsanneks.
Her blev sejren fejret: »I al hast arrangerede Studentersamfundets bestyrelse i aftes en festlig sammenkomst. Man var allerede begyndt at samles i den kølige gård, da der kom meddelelse om, at Hørup om et øjeblik ville ankomme til Frue Plads. I ét nu var alle oppe fra deres pladser og stormede ud på torvet, hvor i næste øjeblik den nye trafikminister passerede forbi i drosken på vej til Nordbanegården, hilst med begejstrede hurraråb. Derefter bænkede man sig atter ved bordene, og formanden hr. Ove Rode tog ordet. I en længere tale fastslog han dagens betydning, og udbragte det nye ministeriums skål.«

Michael Bjørn Hansen
Skovshoved Terrasse 6
Charlottenlund

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her