Læsetid: 3 min.

Miljøregler til pynt

EU bør understøtte den demokratiske udvikling i ansøgerlandene ved at give frie informationer – også om de tunge investeringer
Debat
18. august 2001

Miljø
Regeringens nationale strategi for bæredygtig udvikling slår fast, at miljøhensyn skal indgå i alle sektorer – både i Danmark og i EU – og Århuserklæringen inddrages med ordene »et bæredygtigt samfund bygger på demokrati og åbenhed«.
Regeringen udsendte samtidig med bæredygtighedsstrategien også en strategi for Øststøtten. Her er der kontanter i spil og miljøet og demokratiet er også omdrejningspunktet i dette oplæg, ligesom miljøintegrationen har høj prioritet.
EU’s økonomiske vægt i forholdet til ansøgerlandene ligger dog i investeringerne fra EBRD – den europæiske bank for genopbygning og udvikling – og EIB – den europæiske investeringsbank. Herigennem kanaliseres store midler, der virkeligt rykker – og det er i udmøntningen af disse, man kan vurdere, om de flotte målsætninger efterleves.
Skønt Den Europæiske Investeringsbank er en EU-institution, hvor medlemslandene har repræsentanter i bestyrelsen – herhjemme Finanstilsynets direktør – har banken det svært med at leve op til hensynet til miljøet og åbenhed. Under pres fra NGO’er har man nu taget hul på en informationspolitik, men desværre åbnes der først åbnes for informationer, når beslutningerne er taget. Det kan være katastrofalt, når investeringerne gælder infrastruktur. Det giver EU et dårligt ry i ansøgerlandene. Og det er en dårlig skole i demokrati.

Det lave gærde
Desværre springer regeringen dette aspekt over i sine nye strategier. For er der noget, der rykker ved miljø og demokrati, så er det netop effekter af de store infra-struktur-investeringer.
Et eksempel på en lånesag med alvorlige problemer afspejler en typisk konflikt om bankernes aktiviteter. Både regeringen i Slovakiet og bystyret i Bratislava går ind for opførsel af en ny bro, selv om den får voldsomme miljøkonsekvenser for beboerne i et stort gammelt beboelseskvarter. En repræsentant fra bystyret siger: »Vi har chancen for at få pengene til broen fra EIB, så nu er dette projekt under forberedelse«.
Her overfor står de lokale miljøaktivister og forlanger at miljøvurderingerne af brobyggeriet fremlægges som en egentlig VVM-analyse, dvs. at den også skal indeholde et nul-alternativ. Ikke overraskende ser man gerne vurderingen inden beslutningen tages. Det er ikke nok at dække sig ind under nationale procedurer, man burde også følge EU’s egne regler, og i det mindste forsøge at leve op til målsætningerne om bæredygtighed og åbenhed.
Nu efter Kyoto-protokollen er kommet i hus under Bonnforhandlingerne, bl.a. med EU som frontforhandler, ligger der et særligt ansvar på EU om at rette op på egne forsyndelser. Ikke mindst bør den politik de to EU institutioner EIBD og EIB fører korrigeres, så der bliver større overensstemmelse mellem ord og handling. Man må udfase de store investeringer i CO2 fremmende anlæg og begynde at satse på energiteknologier med en anden miljøprofil – så man kan møde frem næste år i Sydafrika med rent bord.

Tynde miljøkrav
De nu afsluttede forhandlinger mellem EU og flere ansøgerlande peger desværre på udtynding af miljøkravene. Nogle ansøgerlande har fået temmeligt langvarige overgangsordninger (op til 15 år på affalds- og spildevandsområderne). Det kan meget vel komme til at virke som en sovepude ikke alene for ansøgerlandene, men også for de fodslæbende EU- lande, der endnu ikke opfylder kravene.
Selv om Kyoto-aftalen blev amputeret i Bonn, for at få så mange lande med at aftalen kan godkendes, så er dens styrke trods alt selve forhandlingssystemet. Man har fået opbygget et apparat med en række håndtag, der skal justeres på, hvis aftalen viser sig utilstrækkelig. En af de mere kontroversielle reguleringsmekanismer er i-landenes mulighed for modregning af positive miljøinvesteringer i tredjelande gennem den såkaldte clean development mechanism.
Man kan håbe, at denne mekanisme vil tilskynde til grønne investeringer, men dynamikken mangler et ben: I-landene burde også påtage sig regningen for de negative miljø – investeringer. Først da vil der komme balance i CO2 - regnskabet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her