Læsetid: 2 min.

Ikke nok med en jomfru

Forklaring på den ubesmittede undfangelses roller
Debat
2. august 2001

Religiøst
Karlheinz Löhrer gør den 25. juli opmærksom på, at Ivan Z. Sørensen og jeg i vores kronik 30. juni om Karen Blixens historie »Det ubeskrevne Blad« fejlagtigt har oversat titlen på Piero di Cosimos billede »Kristus’ inkarnation« til »Den ubesmittede undfangelse«, og videre, at det måske er bedst slet ikke at benytte sig af begrebet når man, som os, fejlagtigt tror at ’en mands medvirken til en undfangelse automatisk er besmittende’.
Det er en kendsgerning, at paven den 8. dec. 1854 forkyndte dogmet om »Marias ubesmittede undfangelse« som siger, at »Jomfru Maria i hendes Undfangelses første Øjeblik (...) er blevet bevaret uberørt af al Arvesyndens besmittelse...«. Dette bygger (som vi beskriver det i vores bog: Omvejene til Pisa, En fortolkning af Karen Blixen: Vejene omkring Pisa) på Jakobs Protevangelium, hvor det forlyder, at Marias moder Anna efter en tids barnløshed af en engel får forkyndt at hun, i det øjeblik hun genser sin mand, Joakim, i porten til Jerusalem, vil få en datter, Maria.
Piero di Cosimos billede har i de fleste kunstbøger titlen »Den ubesmittede undfangelse«, men i andre titlen »Kristus’ inkarnation«. Billedet forestiller, hvordan Jesus undfanges og ikke hvordan Maria undfanges. Man kan således godt sige, at den første titel er forkert (og det indebærer så at Jesus ER besmittet af arvesynden, eller hvad?), men det er ikke os, der oversætter, vi skriver bare hvad billedet normalt hedder.
Johannes Jørgensen belærer i sin bog Lourdes, 1910, »nordiske Doktorer i Filosofien« om, at »ubesmittet undfangelse« ikke er det samme som »Jesu Fødsel af en Jomfru«, og at naturlig undfangelse faktisk ikke er syndig (hvad ordet arvesynd så end betyder).
Karen Blixen var helt klar over dette. I sin bog Notater om Karen Blixen, 1974, skriver Clara Selborn: »Dette begreb, Marias syndfrihed helt fra det øjeblik, hun blev undfanget, bliver næsten altid misforstået. Karen Blixen forklarede adskillige gange tålmodigt en og anden, hvad det betød og hvad det ikke betød, og lo lidt af, at hun var blevet sådan en »habil katolsk teolog«.«

Uden mandens deltagelse
Karlheinz Löhrers kommentar er imidlertid ikke relevant i forhold til vores og – hævder vi – Karen Blixens ærinde. Karen Blixen alluderer i sin tekst til Cosimos billede, som forestiller Jesus’ undfangelse uden deltagelse af en mand, og som (selv om det er fejlagtigt) faktisk kaldes »Den ubesmittede undfangelse«. Med novellens titel, Det ubeskrevne Blad, hentyder hun selv til dogmet om den ubesmittede undfangelse (ellers havde hun vel kaldt den Den blanke side), som foregår uden en mands deltagelse (uden at der derfor er tale om en jomfru). I historien citerer hun Josvas bog, 15.18, hvor en pige ikke blot vil have land, men også vandspringe.
Kernen i historien er om et lagen, der er uplettet efter bryllupsnatten – og det kan det jo bl. a. være, hvis manden er impotent. Det er nu vores påstand, at alle disse steder i historien handler om det samme, nemlig om at der også skal en mand til en bryllupsnat, det er ikke nok med en jomfru. Karen Blixens historie handler ikke om den ubesmittede undfangelse, men den ubesmittede undfangelse er én blandt flere andre allusioner til forestillinger om undfangelse uden en mand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her