Læsetid: 3 min.

De rige kryber stadig udenom

Den danske regering bør arbejde for, at velbjærgede industrilande ikke blot betaler sig fra at gennemføre nedskæringer på CO2-udledningen
Debat
16. august 2001

Miljø
»Kyoto er ikke død,« jublede forhandlerlederne, miljøbevægelser og medier for ganske nyligt.
Det er måske rigtigt, men med Bonn-aftalen flyttede Kyoto ind på intensiv-afdelingen, og der er ikke meget liv tilbage.
Kyoto- og Bonn-aftalerne kan under ingen omstændigheder stå alene, hvis drivhuseffekten skal bremses.
Aftalerne slår tværtimod benene væk under de progressive holdninger og løsninger såvel internationalt som nationalt.
Det må nu sikres, at aftalerne ikke blokerer for forpligtende nationale nedskæringer i drivhusgasserne og at industrilandene stadig skal feje for egen dør fremfor at købe sig til en øget CO2-udledning.

Det var så smukt
Det hele startede så smukt i Rio (de Janeiro) i 1992, hvor FN-landene på baggrund af Brundtlandrapporten erkendte, at de industrialiserede lande nødvendigvis måtte skrue ned for CO2-udledningerne, hvis den globale opvarmning skulle standses.
Indgåelsen af Kyoto-aftalen blev af alle forhandlerne og medier udråbt som en sejr for miljøet – samme reaktion som vi nu har set i forbindelse med Bonn-aftalen. Men reelt var der tale om et tilbageskridt i forhold til intentionerne med Rio-aftalen.
F.eks. udsendte Greenpeace en pressemeddelelse, hvor aftalen blev stemplet »som en tragedie og en farce, da den er helt utilstrækkelig til at bremse miljøeffekterne af klimaændringer.«
Greenpeace krævede kraftige og tidligere nedskæringer i drivhusgasserne.
Dette skal ses i lyset af, at FN’s eget klimapanel selv havde forelagt beregninger der viser, at udslippet skal reduceres med ca. 75 procent, hvis vi skal stoppe drivhuseffekten og ende med en temperaturstigning på én grad og én meters højere vandstand.
Kyotoaftalen omfattede kun de første 5,2 procent heraf – altså en dråbe i havet.
Vi skal i løbet af relativt få år yderligere sænke udledningen med 70 procent, hvis vi vil undgå yderligere stigninger i temperatur og vandstand.
Alligevel gik industriens lobbyister og deres støtter i de liberale og konservative partier verden over herefter i gang med at undergrave de 5,2 procent. Der har været holdt flere FN-møder som skulle omsætte Kyoto-aftalen til praksis – USA er stået helt af – og ved Bonn-mødet i juli i år vandt de konservative kræfter en overvældende sejr, idet reglerne for »modregninger« betyder, at reduktionerne på de 5,2 procent i realiteten nu risikerer at blive et stort rundt nul.
Alene via skovdrift kan industrilandene få godskrevet 82,5 mio. tons kulstof årligt (330 mio. tons CO2) hvilket svarer til en tredjedel af de 5,2 procent som industrilandene skulle begrænse sit eget udslip med. Aftalen lægger op til at også landbrugsproduktion senere skal kunne give rabat.

Undergravende rabat
Hertil kommer så den undergravende rabat, som Bonn-aftalen giver i-landene, hvis man opfører vedvarende energianlæg hos de 2 mia. mennesker i u-lande, som i dag ikke har strøm.
Al respekt for at disse folk skal have forbedret deres vilkår og at vedvarende energi er et helt centralt element heri – men udledningen af drivhusgasser falder dog ikke, når man bygger energi-
anlæg til mennesker som ikke før har brugt strøm – tvært-imod. De industrialiserede lande må og skal skære ned i deres egne faktiske udledninger.
Derfor skal denne målsætning frigøres fra ønsket om en bæredygtig udvikling i u-landene.
Eventuelt kan det ske ved at de enkelte lande påtager sig såvel en national målsætning som en »u-lands«-målsætning så den uigennemsigtige sammenblanding undgås.
Miljø- og energiminister Svend Auken har hidtil fastholdt, at den danske målsætning for reduktion af CO2 alene skal opnås gennem reduktion af den danske udledning, og at eventuelle CO2-rabatter, som Danmark opnår gennem u-landsprojekter o.lign. skal lægges oven i de 21 procent, vi har forpligtet os til.
Regeringen kan opfordre andre lande til at melde tilsvarende ud og indkalde disse til et møde i København med henblik på en Københavns-aftale for de seriøse lande.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her