Læsetid: 4 min.

Vold og kapitalisme

Vold og kapitalisme er to sider af samme sag
Debat
29. august 2001

Hele det kapitalistiske system er baseret på vold fra den lille gruppe af mennesker, som har totalt monopol på produktionen af værdier i verden. Ikke desto mindre er det de demonstrerende i Genova, der udråbes som ’voldspsykopater’
Monopolisme

De 300.000, som demonstrerede i Genova mod G8-topmødet, blev udråbt af Tony Blair og andre regeringschefer som et ’omrejsende anarkistcirkus’, og danske aviser beskrev demonstranterne som ’voldspsykopater’. Men deres fælles hykleri er, om noget, hyklerisk. For de samme politikere, som tager afstand fra ’volden’ fra dem, som udfordrer deres politiske og økonomiske system, er ansvarlige for en vold, som er ved at true selve eksistensen af Jorden.
Tag f.eks. USA’s præsident, George W. Bush. Han har for få uger siden lavet den første test over Stillehavet, som en del af hans nye ’Son of Star Wars’, ballistisk missilsystem. Dette betyder et nyt globalt våbenkapløb, og med det en fornyet trussel om atomisk udslettelse af Jorden. Men Tony Blair, og de andre ansvarlige regeringsledere, kalder ikke Bush for en ’voldspsykopat’, ej heller er Bush blevet undsagt af den samlede presse for at provokere meningsløs vold.
Den amerikanske præsident spenderer mia. af dollar på at udvikle disse masse-destruktionsvåben. Testen over Stillehavet kostede alene 100 mio. dollar.
Den amerikanske regering vil bruge 8 mia. dollar på ’Son of Star Wars’-projektet alene i år. Forskellige amerikanske regeringer har de sidste 15 år spenderet over 60 mia. dollar på forskellige stjernekrigsprogrammer. På samme tid, som USA bruger mia. af dollar på sit voldsapparat, er økonomisk hjælp til tredjeverdenslande fra den vestlige rige verden faldet drastisk. Og millioner af amerikanere lever i dyb fattigdom uden et socialt og sundhedsmæssigt sikkerhedsnet.

Monopol på vold
Hele det kapitalistiske system er baseret på vold fra den lille gruppe af mennesker, som har totalt monopol på produktionen af værdier i verden.
Denne lille gruppe af magthavere har også monopol på voldsapparatet, med dets militære udstyr, soldater og politi – og bruger det med den største effektivitet og brutalitet, hvor og hvornår nogen udfordrer og ’truer’ deres magtmonopol. Dansk politi har bedt om 100 mio. kr. ekstra til ’sikring’ af sikkerheden ved EU-topmødet i efteråret 2002; nok til at finansiere 40 nye børnehaver i et år. Ja, penge er der nok af – blot ikke til velfærd.

Økonomisk vold
Magthaverne i USA og Storbritannien har slagtet og myrdet titusindevis af civile, fra Irak til Balkan; i krige udkæmpet for at forsvare deres magt og profitter. Men det stopper ikke her: Blair, Bush og G8-ledernes nyliberalistiske politik betyder, at 40.000 mennesker dør af underernæring hver eneste dag. At bede G8-lederne om at løse verdens fattigdomsproblemer, er som at bede Hells Angels og Bandidos om at finde løsninger på afskaffelse af kriminalitet. Gældsspørgsmålet for den 3. verden er et resultat af den selvsamme internationale bankstruktur, som har beriget G8-landene.
De vestlige lande presser hver eneste dag mia. af dollars ud af verdens fattigste økonomier, for at disse kan betale deres ’gæld’, med det resultat, at 19.000 børn dør dagligt. Disse børn bliver brutalt myrdet af den såkaldte ’frimarkedet’-filosofi; på samme måde, som hvis de fik et siciliansk tilbud, og blev skudt i hovedet som slagtekvæg.

Uhæmmet voldelighed
Fra sweatshops i Indonesien, til produktionslinierne på Fordfabrikkerne i USA, over ISS’s rengøringsansatte i Danmark, er multi-nationale firmaer ansvarlige for, at millioner af mennesker bliver nedslidte og invaliderede p.g.a. disse firmaers jagt på profit. Kapitalisme er et system, der splitter mennesker gennem racisme og sexisme, smadrer folks familier og venskaber, og konstant prøver at destruere menneskers værdighed og kreativitet. Det er denne uhæmmede voldelighed og umenneskelighed fra samfundet, der driver mennesker til igen og igen at gøre modstand og oprør.
Det er derfor, at jeg som socialist aldrig vil tilslutte mig magthavernes og pressens fordømmelser af de mennesker, som gør oprør og modstand. Det betyder ikke, at jeg som socialist på nogen måde vil glorificere vold.
Faktisk er det modsatte tilfældet; grunden til at jeg blev socialist, var præcis fordi jeg er modstander af systemets vold mod menneskeheden.

Vold avler vold
Jeg ønsker at se en ende på krig, vold, undertrykkelse og udbytning. Men jeg anerkender også, at i en verden hvor mennesker bliver mast til jorden på grund af fattigdom og undertrykkelse, er det ikke underligt at folk kæmper, hvornår de end kan. Når unge etniske danskere slår tilbage i København, Odense og Århus, er det fordi de i årevis har været udsat for racistiske overgreb fra politiet, diskrimination på arbejdsmarkedet og politisk nedprioritering.
De som kæmper mod konsekvenserne af den nyliberalistiske politik i Gøteborg, Genova eller i Bolivia mod privatiseringen af livsnødvendigt vand – er mennesker, der er blevet udelukket fra enhver demokratisk indflydelse på den politik, som umenneskeliggør deres liv. Men som socialist er jeg ikke tilhænger af individuel vold, ej heller af tilfældig vold og hærværk mod magthaverne i denne verden. Derfor støtter jeg heller ikke de autonomes/anarkisternes maskebrug ved demonstrationer – for som vi så i Gøteborg og Genova, så kan nazister og politiagenter også gemme sig bag hætter. Og sådanne handlinger kan aldrig afskaffe et globalt system, der bygger på undertrykkelse og udbytning af milliarder af mennesker.

Kollektiv kamp
Som socialist ønsker jeg at involvere og mobilisere flest mulige i den kollektive kamp for en bedre verden, men det kræver, at det absolutte flertal af verdens arbejdere kommer tilbage på verdenshistoriens scene.
Kun på den måde kan vi afskaffe årsagen til volden i verden – den strukturelle, politiske og sociale, der skaber krig, forurening og elendighed – nemlig kapitalismen! Og vores muligheder har aldrig været større de sidste 50 år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her