STUDIESTART
Naturvidenskab
»De lærer for lidt«. Dette ekko går igennem vore uddannelsesinstitutioner hvert år ved skolestarten. Særligt tydeligt høres det i systemets overgange mellem folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Oftest er det brøkregningen, der må holde for, som f.eks. i Søren Gecklers kronik den 7. august. Folkeskolen har indført et afslappet forhold til brøker, hvilket får gymnasiet til at rase: »Skal vi nu også til at lære dem brøkregning?« Åbenbart lykkes det ikke for godt, for også universitetet chokeres over studerende, der mener, at 1/2 + 2/3 er 3/5 og ikke det korrekte svar 7/6. Brøkregning er vigtigt, for det anvendes overalt! Og har man ikke lært sin brøkregning, kan man ikke løse praktiske problemer! Derfor bør folkeskolen tvinges til at tvinge brøkregning i eleverne medens tid er!
En forførende retorik, der desværre forstyrres af den virkelige verden:
»Jeg har to flasker, heraf én cola. Du har tre, heraf to colaer. Tilsammen har vi fem flasker, heraf tre colaer. Men skolen siger, at 1/2 + 2/3 er 7/6. Vil det sige, at vi tilsammen har seks flasker, hvoraf syv er colaer?«
Dybere end brøkregning
Som det ses, går problemet dybere end brøkregning, det går helt ned til den mest dyrebare matematiske sandhed, som alle har lært i første klasse: 2 + 2 er 4. For hvordan kan dette være sandt, når f.eks. 2 dage + 2 uger er 16 dage, og når 2 meter og 2 centimeter er 202 centimeter. 2 + 2 er 4 er sommetider sandt, 2 x 2 er 4 er derimod altid sandt, da to ting to gange altid vil være fire ting.
Det er denne grænse mellem eventualitet og nødvendighed, der interesserer den postmoderne modforskning. Anbragt mellem en lineal og en ordbog kan en blyant udpege sin længde, men ikke sin betegnelse. Tingens ital-sættelse følger af nødvendighed, medens dens itale-sættelse følger af et valg, der kunne være anderledes. Skjules denne anderledeshed ved at bruge samme betegnelse igen og igen, opnås kun, at ekko-italesættelse er idvalesættelse. Derfor er postmoderne modforskning på stadig jagt efter ekkoer for at se, om de ligger på den ene eller anden side af grænsen mellem nødvendighed og eventualitet. To be or to maybe, thats the question.
Modforskning
Særlig interessant er ekkoer, som alle tager for givet, og som ingen kan forestille sig skjule anderledeshed. Brøkregning, 2 + 2 = 4 og 2 x 2 = 4 er eksempler på sådanne ekkoer. At de to første hører til på eventualitetssiden og kun den sidste på nødvendighedssiden kan afsløres gennem modeksempler af f.eks. postmoderne modforskning, hvis opgave det netop er at fremforske modforslag til ekko-italesættelse.
Seminarierne modtager i disse dage forslag til, hvordan matematikken eventuelt kan opbygges nedefra, sammen med indbydelse til at deltage i udvikling af en postmoderne matematik, der respekterer grænsen mellem nødvendighed og eventualitet.
Det bliver spændende at se, om den moderne skole kan postmoderniseres indefra, eller om tjørnehækken er så stor, at der skal gå 100 år.
