Læsetid: 2 min.

Almagt på halv stang

Også i afkrogs-Finland sørges over rationalitetens sammenbrud
Debat
18. september 2001

Terror
På sørgedagen, den 14. september, kører jeg fra Helsingfors og rundt om søen Saimen. Hele vejen på den 748 km lange tur bliver der flaget på halv, og kl. 13 standser trafikken.
Det er vor selvforståelse, der er sunket i grus den 11. september: Troen på den rationelt, økonomisk ordnede verden, som vi kan forstå og bemestre. Tilbage er følelsen af så kolossal en afmagt, at også i Puumala, dybt inde i den finske indsølandskabs skovomkransede idyl, er flagene halvt nede – ligesom i Kuusankoski, på gigantforetagenet UPM Kymmenes enorme stang.
Denne selvforståelse, denne tro på vor almagt, er en arv fra 1700-tallets frihedsoprør, som startede med Amerikas Forenede Stater i 1776, og fortsatte 13 år efter i Frankrig. Vi tilkæmpede os selvstændighed, detroniserede Gud som statsoverhoved, og huggede hovedet af kongen. Vi blev herre over historien, som nu blev forstået som iværksat af menneskets stræben mod stadig større lykke og frihed; retten hertil blev grundlaget for det hele.

Ret gennem borgerdyd
Den ret vandt man sig den gang gennem ’borgerdyd’. Den rummede værdier som flid, mådehold, samfundsnytte, sandhed og sparsommelighed – hvorimod have-begær, ladhed, nedarvede privilegier og overdåd fordømtes. Der var megen puritanisme i kampen for frigørelse; den lader vi nu i høj grad dem i den øvrige del af verden om at dele med hinanden.
Jeg standsede min MC på det fastsatte tidspunkt kl. 13, og tænkte på dem, der døde den 11. september – også på dem der døde den 11. september 28 år tidligere, i Chile, da Allende blev myrdet, og på de tusinder, som kom efter. Demokratisk valgt var han, men repræsenterende en form for demokrati, som de ledende i USA ikke sympatiserede med, fordi den ramte deres investeringer. Hvornår har vi flaget på halv stang for Chile?
Måske flagede vi den 14. september mindre på halv stang for vores sorg og medfølelse, end for vores følelse af afmagt.
Selv CIA, verdens bedst informerede organisation, var helt ude af Historien, som blev styret af selvmordere og terrorister efter principper, der overgår enhver forstand og kun fortjener afsky. »Hunt them down,« sagde præsident Bush, og det syntes jeg lød afskyeligt.

Humanistiske ideer
Den borgerdyd, som var grundlaget for det borgerlige samfund, vort samfund, bygger på humanistiske værdier, som juridisk giver sig udtryk i retsstaten og i en international retsorden; og den ligger langt fra den wild-west-
lynchjustits som Bush, som jo ikke er nogen novice i kunsten at sende folk i døden, tilsyneladende gjorde sig til talsmand for.
Når vi for et par hundrede år siden gik ind for magtens tredeling, for uafhængige domstole og ret til forsvar før domfældelse og straf, så gjorde vi det i kamp mod kongediktatur og adelsvælde.

Systemets berettigelse
Vort systems berettigelse hviler i yderste instans på respekten for det enkelte individ. Den respekt blev erobret i kampen mod den despekt, som de styrende viste den fremvoksende borgerstand, ved ikke at betragte den som bestående af frie og lige individer.
At opgive den kamp i et globalt perspektiv er at opgive vort systems berettigelse. Retfærdighed og en bedre verden bomber man sig ikke til. Forsøger man det, bliver der virkelig grund til at flage på halv stang.

Deltag i debatten om Superafmagten på www.information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her