Læsetid: 2 min.

Hvis biobanken krakker

Vi skal passe på at vi ikke havner i et gigantisk, bioteknologisk loppemarked
27. september 2001

Etik
Der var engang, hvor det var god latin, at man oprettede en børneopsparing til sine børn i en sparekasse. Nu er det sidste nye skud på den menneskelige urstamme, at forældre kan sætte navlestrenge ind i en biobank, hvor fagre nye verden kan tilbyde helt uimodståelige muligheder, til brug i fremtidens sygdomsbekæmpelse.
Men som med mange andre videnskabelige fremskridt, rejser der sig igen en række etiske spørgsmål, ligesom den økonomiske side af sagen heller ikke er uvæsentlig. For hvem er det der kan, og ikke mindst, har råd til at oprette en konto i en biobank?

Blod til behandling
I USA har vordende forældre længe kunnet aflevere navlestrengsblod fra deres nyfødte.
Hidtil har navlestrengsblod mest været anvendt til behandling af patienter med leukæmi, men blodet rummer mange muligheder. De såkaldte stamceller kan bl.a. også bruges til at behandle andre blodsygdomme.
Herhjemme har vi også biobanker, blot i mindre skala. De offentlige biobanker findes fortinsvis på de offentlige sygehuses patologiske afdelinger. Men der findes også bio-banker i privat regi, f.eks. på privathospitaler, hos speciallæger eller banker, som er oprettet i forbindelse med et privat forskningsprojekt.

Aggressiv markedsføring
Derfor melder der sig også straks det presserende spørgsmål, om det er etisk forsvarligt at der drives en aggressiv markedsføring fra private biobanker, hvor for-ældre skal betale en klækkelig sum for at få opbevaret, f.eks. navlestrengsblod.
Således tilbyder et dansk biotekfirma nu alle danske fødende, at de kan få opbevaret navlesnorsblodet fra deres barn i en tysk biobank. Forældrene betaler 15.000 kr. for en pakkeløsning, der indbefatter opbevaring af blodet i 20 år.
Nu er det bare sådan, i virkelighedens verden, at både banker og andre forretnings-foretagender af og til krakker. Og hvad gør en biobankkunde, hvis den private bio-bank f.eks. går fallit og må dreje nøglen om?
Skal man så ud i en almindelig konkursforretning og stille sig op i kreditorkøen, for at få udleveret sit bioudstyr, og hvor skal man bringe det hen? Svaret blæser i vinden.

Sikker opbevaring
De eventuelle banker bør ligge i offentligt regi. Det er jo alligevel jordemødrene og lægerne på sygehusene, der skal stå for den praktiske ind-samling.
Desuden er det et område, hvor vi skal have garanti for, at materialet opbevares sikkert og ikke bliver videresolgt.
, hvor profiteventyret kan se frem til kronede dage på det globale marked.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu