Læsetid: 2 min.

Bløde værdier nødvendige

Religioner ligner en vild tiger i junglen – vil de bo i byen, skal deres tænder trækkes ud
Debat
15. september 2001

Islam
Mona Sheikh (MS) skriver, at hun går ind for en cocktail af politik og religion, hvis man definerer religion som en sandhedsteologi.
Europæerne har haft bitter erfaring med denne cocktail, der kostede millioner af liv i middelalderen. Efter indgåelsen af Westfalen-pagten (1648) blev religionen henvist til den åndelige verden, og skulle lade politikken og videnskaben være.
Skal religion blande sig i politik bare fordi islam for MS og millioner af troende er »et budskab om fred, fordragelighed, kærlighed og værdier«?
Kender MS en religion/idelogi der ikke indeholder denne sætning? Hitler, Stalin, Khomenie… mente også det samme.
De kristelig partier i Vesten er et bevis for at religion sagtens kan blande sig i politik (MS behøver ikke gå rundt og drømme om det). Demokratiet kan sagtens tåle religion eller ideologier. Men der er ideologier som ikke kan tåle demokratiet, idet sandhedsteologi pr. definition har patent på sandheden.

Sandhedsteologi
Kristendommens farlige tænder er trukket ud. Men et sådant oprør har islam ikke gennemgået endnu. Hvis Kristeligt Folkeparti kommer til magten, så vil det ikke være nogen katastrofe i Danmark. Men sådan vil det ikke gå hvis et parti med en sandhedsteologi tager magten – enten demokratisk (Hitler i 1933, FIS i Algeriet 1992) eller udemokratisk (ayatollaherne i Iran i 1978, Pol Pot i 1975).
Vi lever i en relativ verden og så længe en sandhedsteologi som islam mener at have patent på sandheden, er der tale om et absolutistisk fænomen. Derfor skal islam ikke blande sig i politik. Kun når/hvis islam anerkender relativismen. Altså at der findes andre sandheder (for eksempel menneskerettigheder).

Muslim i rummet
MS mener at islam er »fuldt foreneligt med det moderne«, uden at nævne forudsætningen for det. For et moderne menneske er religionen for længst blevet erstattet af kunst.
De store religioner er mentalprodukt af deres egne tidsaldre, stenalder og slavetiden (højst feudalismen). Har et moderne menneske brug for denne oldgamle mentalitet? Tænk på en muslimsk astronaut i rummet der ifølge Koran skal vaske sig og bede fem gange dagligt mod Mekka!
Den forening som MS ønsker kan kun opnås ved at islam enten holdes fast i sin oprindelige form og moderniteten går tilbage (ligesom Afghanistan), eller ved at islam fornyr sig (ligesom kristendommen).
. Derfor anfægter jeg ideen om sammenblanding af politik og religion eller hvad nu man har lyst til at kalde det: Sandhedsteologi eller endda selveste Sandheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her