Læsetid: 3 min.

Grøftegravning

En retssag om ’formålsløs aktivering’ rejser spørgsmålet, om jurister skal have ansvaret for basalt politisk arbejde
10. september 2001

Kommentaren - Kontant
Er det fornuftigt, at en midaldrende mand skal grave huller for at kunne få sin kontanthjælp, hvis der ikke er behov for brøndgravere? Eller giver det for den sags skyld mening at udvikle arbejdsløses kompetencer inden for tekstilområdet, hvis arbejdsområdet er uddøende i Danmark?
Nogle vil sige ja med den begrundelse, at det ikke er aktiviteten i det pågældende aktiveringsprojekt, der er vigtig, men den sociale sammenhæng de arbejdsløse indgår i, mens de udfører aktiviteten, og andre vil sige nej med den begrundelse, at aktiviteten er det væsentlige i aktivering, og at denne derfor skal være relateret til arbejdsmarkedets behov.
Men hvad mener politikerne bag lovgivningen? Skal aktiviteterne på diverse aktiveringsprojekter relatere sig til arbejdsmarkedet, eller er det underordnet, hvad de arbejdsløse bedriver i den kommunale aktivering, når blot de møder til tiden?
Diskussionen er både velkendt og helt central at tage fat på, hvis politikerne da ikke ønsker at sidde diverse foreningers, brugerorganisationers, forskeres og andres meninger overhørig.

Lammet system
Mange har givet deres besyv med, når det drejer sig om den kommunale aktiveringsindsats. Måske er det den omfattende interesse, der helt har lammet vores system, siden det har taget syv år for en minister at ønske en nyorientering af aktiveringsindsatsen.
Det var som bekendt vor arbejdsminister, som i foråret skrev en kronik om den ’forpinte’ aktivering. Ove Hygum mente, at der havde været for meget kritik af formålsløs aktivering, og det skulle der sættes en stopper for. Siden da har diverse organisationer fodret Arbejdsministeriet med forslag til en kommende arbejdsmarkedsreform.
I mellemtiden kører der en sag, som med jævne mellemrum nyder mediernes interesse. Det drejer sig om Johan Møller Nielsen, som i samarbejde med sin advokat har anlagt tre sager, hvoraf den ene er særlig interessant, da udfaldet vil vise, om Nielsens kommune har handlet i strid med grundloven.
Nielsens kommune tilbageholdt hans kontanthjælp for år tilbage, fordi Nielsen nægtede at deltage i aktiveringsprojekter, han mente var formålsløse. Uanset hvilken afgørelse sagen får, vil afgørelsen få vidtfavnende konsekvenser for samtlige aktiverede i landet.

Uddøende arbejde
Et kendetegn ved mange aktiveringstilbud – hvor forskellige de kan være – er nemlig typisk, at aktiviteterne i projekterne er uddøende på det ordinære arbejdsmarked.
Det er med andre ord helt almindeligt, at kontanthjælpsmodtagere udfører arbejdsopgaver, hvor det er svært – selv med stor opfindsomhed og kreativitet – at forklare, hvordan de egentlig relaterer sig til nutidens arbejdsmarked, der ikke længere er kendetegnet ved industriel produktion.

Juristers afgørelser
I denne sammenhæng er det væsentlige, at det er jurister, som kommer til at afgøre, hvorvidt kommuner er i deres ret, når de fratager aktiverede deres kontanthjælp ved udeblivelse fra – i de aktiveredes øjne – formålsløs aktivering. Det forekommer ikke helt logisk, hvorfor det er denne faggruppe, der i praksis sandsynligvis kommer til at udstikke rammerne for den danske arbejdsmarkeds/socialpolitik.
Der er en række fagfolk, brugerorganisationer mv. – for ikke at tale om politikerne selv – som fagligt set må være mere kvalificerede til at løse opgaven end juristerne. Som det ser ud nu, risikerer politikerne dog, at der afsiges dom i den principielle sag og kommer dermed (mod?)villigt til at tildele de danske domstole egentligt politisk arbejde.
Måske har Hygum øjnet risikoen for, at en lignende sag ville dukke op i hans regi og har derfor skyndt sig at udskrive idékonkurrence til en nyorientering af arbejdsmarkedspolitikken?

Sent ude
Så meget desto mere grund til at undre sig over, at Henrik Dam Kristensen og hans ministerium hverken har været bannerførende i forhold til at tage et grundlæggende problem i den kommunale praksis alvorligt eller har fulgt trop med Arbejdsministeriets ønske om nyorientering.
Når politikerne er så sene til at tage denne velkendte problemstilling op, kan man selvfølgelig anlægge en pragmatisk vinkel:
Det politiske arbejde er for vanskeligt, hvorfor juristers begrænsning af det politiske råderum er ønskelig. Man må naturligvis derefter spørge sig selv, om det er optimalt at give juristerne ansvaret for basalt politisk arbejde, når de som bekendt ikke er på valg og når deres afgørelser er svære at omstøde.
Men… så har vi jo heldigvis et udbygget klagesystem, og Nielsens kommune har da heller ikke anerkendt den første sags udfald (ikke ’grundlovssagen’), hvor Nielsen fik medhold af det Sociale Nævn. Kommunen har anket afgørelsen.
Tilbage er der bare at håbe, at politikerne får rubbet neglene og gjort deres arbejde, inden de overhales indenom af domstolene, når ’grundlovssagen’ skal tages op i Landsretten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu