Læsetid: 3 min.

En hundjævels fuckfinger

Fay Weldon, denne hundjævel, demonstrerer sin integritet ved at skide højt og flot på, hvad man kan, bør og skal for at få adgang til Kunsten
Debat
10. september 2001

Sponsorroman
Hvorfor var min første reaktion på Fay Weldons Bulgari-stunt høj, befriet latter? Og hvorfor er det i en tilstand af boblende munterhed, at jeg (ubetalt, på avisens opfordring) sætter mig til tasterne? Jamen, det er da, fordi denne hundjævel netop ved at gøre, som hun har gjort, endnu engang demonstrerer sin integritet ved at skide højt og flot på, hvad man kan, bør og skal for at få adgang til Kunsten.
Muligvis havde hun ikke turdet være så fræk for 20 eller 30 år siden, da hun måske stadig havde håb og ambition om engang at få denne estimerede Bookerpris, som hun nu erklærer at have afskrevet i erkendelsen af, at hun ikke er fin nok til det højbrynede smagsdommer-panel. Derfor kan hun ligeså godt give dem baghjul i en rød Ferrari og tage konsekvensen og selv træffe det valg mellem Kunst og Kasse, som bestseller-forfatteren ofte bliver stillet overfor.

Faderlige autoriteter
Altså, hvis du bliver med ved at sælge så mange bøger og tjene så mange millioner, så bliver du aldrig nogensinde anerkendt som kunstner! Og da slet ikke, hvis du oven i købet er kvinde, der skriver om kvinder. Glem det! Uanset, hvad du gør, hvor pænt du opfører dig, hvor meget du lærer at tænke, tale og skrive som disse faderlige autoriteter (m/k), vil de aldrig nogensinde velsigne dig, men derimod vende sig bort i afsky og foragt overfor disse intellektuelle trivi-undermålere, der spekulerer sig frem til succes.
Ikke alene vil de aldrig kunne drømme om at tildele dig selv den mindst estimerede litterære pris, de vil slet ikke ha’ med dig at gøre! De vil ignorere dig, undgå at forholde sig til dig, slå dig i hartkorn med enhver anden af ’samme slags’ og ikke engang nedværdige sig til at hilse på dig til bogmesser og receptioner af skræk for at blive besmittet med denne kødelige kvindelighed.
Når man omsider indser denne ubønhørlige realitet, kan man gøre følgende: Sætte sig ned og græde over sin utilstrækkelighed. Blive bitter over uretfærdigheden. Forsøge at please kritikken ved at skrive noget ’smalt’. Skrive under mandligt pseudonym. Sige ’fuck you!’ og i det mindste sælge sig så dyrt som muligt. Det sidste er sandsynligvis det mest konstruktive, og det er jo netop, hvad Fay Weldon har gjort. Hun har simpelthen givet dem fingeren. Hvilket efter min mening er en offensiv, feministisk handling og ikke mere prostituerende end at hugge hæle og klippe tæer i iveren efter anerkendelsen.
Så er spørgsmålet, som Klaus Rifbjerg er inde på i sin kommentar, om »Hanne-Vibeke Holst ville lade sig købe af Arla eller Novo Nordisk?« Forfatteren ville, som Rifbjerg elskværdigt gætter på, nok ikke, men skribenten af samme navn har skam leveret tekster til bl.a. TRYG, Telia, Frederiksberg El-Forsyning og Gartnernes Fagblad uden at komme i klammeri med samvittigheden.
Så hvorfor insisterer en forfatter, der i øvrigt ikke har holdt sig tilbage med at bruge mærkevarer som stilistisk kolorit, på at holde sit litterære univers støvsuget for kommercielle interesser? Det gør hun, fordi forfatteren efterhånden er den eneste frie kunstner, der er tilbage på et kulturmarked, der er bollet så meget op, at alle og enhver fra filminstruktører til balletdansere i en eller anden forstand er nødt til at gøre det for penge, for overhovedet at kunne få kunsten finansieret.
Det gør hun, fordi hun mener, at det stadig er af yderste vigtighed for litteraturen og for det samfund og den tid, som den er til for, at der findes helt hvide rum, uberørte og så stille, at forfatteren her kan høre sit eget hjerteslag og skrive uden anden hensigt end at gøre det så sandt som muligt.

Midt i et bogboom
Naivt, romantisk, anakronistisk. Måske. Ikke mindst midt i et bogboom, hvor forfatterne til deres store frustration oplever, at de som primær-producenter får mindre og mindre ud af at levere råstof til en vellønnet bogbranche, hvor forlæggerne ikke engang gider diskutere ny normalkontrakt og således har taget forfatterne og deres høje etik som gidsler. Hvilket er langt mere umoralsk end at sige ja til Bulgari. Eller Novo Nordisk.
Så alt i alt kan det da være, at også Holst bliver fristet engang. If she get’s an offer she can’t refuse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her