Læsetid: 4 min.

Krig er den skønneste musik

Komponisten Stockhausen på kollisionskurs med sine omgivelser i kraft af udtalelser om terrorangrebet i New York
Debat
20. september 2001

Kommentar
Det store presserum på rådhuset i Hamburg fyldes med skældsord. Kultursenator Christina Weiss raser over komponisten Karlheinz Stockhausens udtalelse om terrorangrebet i New York: »Det største kunstværk, der endnu er skabt«, med tilføjelsen ifølge gårsdags Berlingske Tidende: »Forbrydelsen bestod i, at menneskene ikke var indforstået med det«.
Christina Weiss kalder udtalelsen »kynisk og umoralsk«. Således ifølge Hamburger Abendblatts Joachim Mischke, der også oplyser om de umiddelbare reaktioner. I den igangværende festival Hamburger Fest har generalmusikdirketør Ingo Metzmacher aflyst samtlige koncerter med Stockhausen og hans musik. Den i Danmark operaaktuelle komponistkollega, György Ligeti, udtaler til Financial Times Deutschland: »Stockhausen har stillet sig på terroristernes side. Ved at opfatte dette nederdrægtige massemord som et kunstværk, må jeg desværre sige, at han burde indespærres på en psykiatrisk klinik.«

Mener han det?
At længes efter krig og pludselig død i kunstens verden er ikke noget nyt. Stockhausen indskriver sig her i kunstverdenen som en moderne futurist, der udtrykker længsel efter undergang og ser likvideringen af subjektet som en befrielse, ja, ligefrem som et kunstværk i selve det øjeblik det sker.
Hvis de rabiate udtalelser altså skal forstås så direkte som de er formuleret. I givet fald kalder det i den aktuelle situation på en udstrækning af vores forståelse for ytringsfriheden til det yderste. Komponistens udtalelser er stærke prøvelser på vores tolerance, men hvor fristende det end er at tabe besindelsen og lade følelserne ene og alene være bestemmende for reaktionen, så er det uklogt og uhensigtsmæssigt. Set i det lys burde Hamburger Fest netop ikke have aflyst koncerterne med festivalens hovednavn Stockhausen.
Inden Stockhausen i skuffelse forlod Hamburg over reaktionen, efterlod han en notits, hvori han undskylder og, at han »aldrig havde følt eller tænkt det, der blev lagt ind i ordene«. Hvilket på ingen måde kan føre til en forståelse for ordvalget. Men Stockhausens værk som et hele viser mange steder det modsatte af det, ophavsmanden nu med skinger stemme har udbasuneret uden sans eller forståelse for andres menneskers følelser. Selve æsteticeringen i kunsten er gået i et med mennesket Stockhausen, at alt i princippet kan være musik. Selv for den mand, der som teenager var sygehjælper ved fronten. I et interview med nærværende skribent sagde han om krigsmaskineriet i operaen Tirsdag fra Licht:
»Jeg oplevede som barn den forrige store krig hver eneste nat gennem seks år, med de fantastiske krigsskuespil i luften, med alle de forskellige angrebsformationer i luften med forskellige lysvirkninger, og fremfor alt al den musik, som er forbundet med dette skuespil! I forbindelse med de mange daglige bombeangreb med forskellige typer kanoner, kunne man høre en helt utrolig spændende musik. Det, man hører i en krig, det der i en krigssituation fremstår som et musikalsk udbytte, kan man ganske enkelt ikke opleve på nogen som helst anden måde.«
I tilfældet hypersensitive og dybt intellektuelle menneske Stockhausen, spørger man uvilkårligt: Hvorfor disse rent ud sagt stupide udtalelser? De skal bl.a. ses i lyset af en selvovervurdering og positionering i forhold til omgivelselserne, som nærmest kalder på smilet, samt en grænsende til religiøs tro på en guddommelig evne til at kalde det kosmiske ned til denne planet gennem musik. Et menneske, der som Stockhausen, kun tåler bekræftelse og ikke levner rum til andre verdener end den, der udgår fra nærmeste navle, må blive lige så forblændet og naiv som den Siddharta, der først meget sent lærer at lodde dybderne i den virkelige verden.

Forudgriber alt
Stockhausen mener at forudgribe alt mellem himmel og jord i sin musik, hvilket udtalelsen om færdiggørelsen af musikken til Tirsdag fra Licht:
»Det er interessant, at dagen efter jeg blev færdig med at komponere ’Invasion’ og ’Explosion’ (fra Tirsdag, red.), udbrød Golfkrigen. ’Invasion’ og ’Explosion’ lå altså færdige dagen før Golfkrigen brød ud. Det var meget interessant for mig, fordi der derefter kom måneder, hvor hele verden stivnede på grund af denne meget ophedede konflikt, og hvor uhyggeligt mange mennesker blev dræbt på meget kort tid. Det er således min fornemmelse, at min problematik angår alle mennesker, men i øvrigt er alt for mig musik, det er meget vigtigt at vide.«
Man kan knapt udlede en morale af dette, men man kan så godt det lader sig gøre holde de kunstneriske frembringelser for sig og mandens øvrige gøren og laden for sig. Der er komponister i historien som har begået mord og alligevel regnes for at høre til de største musikbegavelser – og vi nyder deres musik. Den komponist som Stockhausen hader at blive sammenlignet med, Richard Wagner, havde også tanker og ideer, som mildest talt er diskutable. At Stockhausen har skudt sig i foden med den aktuelle udtalelse, kan der ikke herske tvivl om. Med mindre komponistens udtalelser er rene fejlcitater, sådan som det påstås på www.stockhausen.org. Hvis han er citeret korrekt, vil den tyske komponist nu også blive husket for et sindelag, man har ikke har lyst til at behæfte med karakteriserende ord.

*Læs mere på www.abendblatt.de

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her