Læsetid: 3 min.

Slip afgiften fri

Onde tunger vil påstå, at netop forslaget om afgift på cement er udtryk for en betonsocialistisk tankegang
Debat
8. september 2001

Finanslov
Et af regeringens forslag til nye afgifter er, som det var at forvente, blevet mødt med skepsis og undren af oppositionen, uanset at forslaget så at sige skal bidrage til at cementere den velfærdsudvikling, som Nyrup og Auken har været garanter for i de efterhånden mange år, de har udøvet regeringsmagten i det her land.
Det drejer sig om forslaget til afgift på cement. At onde tunger vil påstå, at netop et sådant forslag er udtryk for en betonsocialistisk tankegang, vil regeringen naturligvis tage sig let.
I stedet for at ironisere over forslaget, burde tænksomme borgere snarere beklage, at cementforslaget først kommer nu. Hvor ville ikke en klækkelig cementafgift have skæppet i statskassen, hvis den havde været indført endnu før bygningen af den faste forbindelse over Store Bælt og Øresundsbroen!
Som oftest anses love med tilbagevirkende kraft for uetiske. I virkeligheden er de kun udtryk for, at også politikere kan blive klogere. Hvorfor ikke indføre den påtænkte cementafgift med tilbagevirkende kraft – også af hensyn til miljøet, som enhver ansvarlig politiker prioriterer højere end samfundet? Lad os da – i stedet for at surmule – tage imod cementafgiften i den ånd, hvori regeringen giver os den!
Ved at lægge afgift på cement og beton, signalerer Nyrup og hans folk jo netop, at de vil bygge på det solide, det bæredygtige, for at værne om det fælles miljø og de fælles værdier i det her land.
I det hele taget har den siddende regering gjort ufattelig meget for miljøet, i hvert fald målt i afgiftskroner. Men netop derfor må det undre, at den endnu ikke har inddraget den menneskeforurenede luft i miljøpolitikken.
Vi har for længst lært, at vi skal værne om drikkevandet og derfor betale miljøafgifter – både når vi modtager vandet rent og purt, og når vi afleverer det som spildevand, eller fordi regnen har sat kælderen under vand.
Grøn afgift på blå luft
Hvorfor i alverden ikke behandle luften på samme rigoristiske vis – både indåndings- og udåndingsluften? Tilsiger sund SF-fornuft os ikke at lægge grønne afgifter på blå luft, lige som der for længst er lagt grønne afgifter på blåt vand?
Da ikke alle forbruger lige meget luft (kondiløbere og hundeejere må således formodes at have et større forbrug end andre), bør den enkelte borgers forbrug måles og beskattes – akkurat ligesom der er indført pligt til at få installeret vandure i husholdningerne. I første omgang, og som nødløsning, kunne afgiften eventuelt beregnes efter legemsvægt. Når den tekniske udvikling gør det muligt, bør måleren dog indsættes i selve menneskekroppen – måske i form af et fikst lille implantat, der kan bæres lige så gratiøst som de perler under næsen, så mange unge frivilligt smykker sig med.
Der foreligger imidlertid også en anden form for forurenet luft.
Om end emnet er prekært, slipper vi ikke for at tage stilling til, hvordan myndighederne skal forvalte den tarmluft, vi alle producerer, og som objektivt set forurener luften i uhyggelig grad. Atter her kan det blive nødvendigt at indoperere et måleapparat – i modsatte ende.

Fiktiv værdibeskatning
Når det gælder boliger, har vi for længst accepteret det begreb, der før i tiden kaldtes ’lejeværdi af egen bolig’ – en fiktiv værdi, som staten i umindelige tider har beskattet. Målet: At undgå, at boligejerne økonomisk blev stillet bedre end lejerne.
På et vitalt socialt område foreligger der stadig et analogt problem, som ingen hidtil har vovet at tage op: Borgere, der er gift eller lever i et registreret parforhold, slipper for større udgifter til dækning af deres elementære sexbehov, medens tusinder af ulykkelige singles er henvist til at gå på massageklinik.
Er det fair i et socialt foregangsland? Skal alle borgere stilles lige, bør der anstændigvis indføres en afgift, man passende kunne kalde ’samlejeværdi af egen partner’. Ikke alene ville retfærdigheden ske fyldest, men provenuet kunne også bruges til de sociale forbedringer, vi alle kræver.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her