Læsetid: 2 min.

Billig medicin til u-landene

WTO-aftalen om patenter giver næppe den fornødne fleksibilitet til, at u-landene kan bruge aftalen til at fremme deres adgang til medicin
Debat
10. oktober 2001

Globalt
Om få uger mødes 142 lande i ørkenstaten Qatar, for at give startskuddet til en ny runde af handelsliberaliseringer i WTO. Et væsentligt stridspunkt i forhandlingerne bliver u-landenes adgang til livsnødvendig medicin. Det er nemlig yderst tvivlsomt hvorvidt WTO-aftalen om patenter, den såkaldte TRIP’s-aftale, giver den fornødne fleksibilitet til, at u-landene kan bruge aftalen til at fremme deres adgang til medicin.
Selv blandt førende jurister er der stor uenighed om, hvornår et land har ret til at bruge hhv. parallelimport, kopiproduktion, tvangslicenser eller til at erklære national katastrofetilstand. Netop fordi der endnu ikke eksisterer en retslig afgørelse omkring disse forhold i WTO-regi, afholder det i praksis u-landene fra at bruge TRIP’s-aftalens bestemmelser og undtagelsesparagraffer, af frygt for repressalier fra verdens regeringer og virksomheder.
Dette var f.eks. tilfældet i sagen om 41 medicinalselskabers retssag mod den sydafrikanske regering. Den sydafrikanske regering turde simpelthen ikke gøre brug af undtagelsesparagrafferne i WTO-aftalen.
Og selvom medicinalselskaberne endte med at droppe retssagen og valgte at gå i dialog, er Sydafrika endnu ikke sikret adgang til medicin. Deres skæbne ligger forsat i hænderne på de internationale medicinalvirksomheder, som stadig frit kan fastsætte medicinpriserne.
Medicinalindustrien har ved adskillige lejligheder givet udtryk for at ville sænke priserne, hvis man forsat har opbakning til patentreglerne fra de internationale institutioner og regeringer. Dette har til dato ført til, at nogle få lande har fået tilbudt nogle tidsbegrænsede prisnedsættelser for nogle få produkter.

Demokratisk dilemma
Men som situationen er i dag må det enkelte afrikanske land forhandle aftaler på plads med hver enkelt medicinalvirksomhed omkring hver enkelt produkt.
Udover det demokratiske dilemma i at u-landene på denne måde deltager på meget ulige vilkår i en helt uigennemskuelig proces, er det en alt for kapacitets- og tidskrævende byrde at pålægge de afrikanske lande, som i forvejen har store vanskeligheder ved at følge med i de internationale forhandlinger i WTO. I stedet er der brug for en hurtig og samlet løsning, som en gang for alle sikrer u-landenes adgang til billig medicin.
Den danske regering kan spille en afgørende rolle for, at u-landene får den retslige sikkerhed, som er en absolut nødvendighed for, at landene kan påbegynde et langsigtet og strategisk arbejde omkring bekæmpelse af hiv og aids.

Ærgerlig dansk tøven
Man kunne f.eks. forestille sig at den danske regering udarbejdede et bud på en retslig fortolkning af TRIP’s aftalen, i samarbejde med en række u-lande, som kunne blive det globale kompromis som er vitalt at nå på mødet i Qatar. Men den danske regering har endnu ikke iværksat konkrete initiativer i den retning. Det er ærgerligt. For selv førende eksperter i Verdensbanken er begyndt at stille sig kritisk overfor u-landenes implementering af TRIP’s-aftalen. Man kan derfor kun undre sig over den danske regerings manglende indsats, og stille spørgsmålstegn ved den danske regerings reelle vilje til at tage u-landenes parti i WTO.

*Deltag i debatten om Globalisering og græsrødder på www.information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her