Kronik

Bo stadig bedre

Skal man bo stilfuldt eller personligt? Gennem 40 år har livsstilsmagasinet Bo Bedre vist billeder, hvor selv personerne ligner møbler. Se dem i virkeligheden
15. oktober 2001

Skal man bo stilfuldt eller personligt? Gennem 40 år har livsstilsmagasinet Bo Bedre vist billeder, hvor selv personerne ligner møbler. Se dem
i virkeligheden

Historisk set
Jeg sætter buketten midt på spisebordet, der vender ud mod gaden. Den ser ud, som om den står og kalder på et færdigindrettet hjem. Derfor får jeg pakket to kasser med lysestager og figurer og skåle ud, og jeg hænger tre af Anders’ små billeder op på væggen ud mod entreen. De forestiller Frederiksberg Have på forskellige årstider.«
I Helle Helles roman Hus & Hjem fra 1999 er det indretningen af hjemmet, der udtrykker hovedpersonens udvikling. Minimalismen i boligindretningen i 1990’erne er på den måde konkret afspejlet i litteraturen, hvor man med så få midler som muligt udtrykker de følelsesmæssige relationer bag facaden.
»Anders har sat arbejdsværelset i stand, og det er blevet husets bedste rum. Ud over skrivebordet og en sort lænestol er her næsten tomt. Væggene er hvide og vi har kun hængt et enkelt billede op imellem de to vinduer.«
Denne beskrivelse ligner næsten et tableau fra et boligmagasin i 1990’erne.
Og i Danmark har bolig- og livsstilsmagasinet Bo Bedre været mønstereksemplaret for indretningen af hjemmet, lige fra det første nummer udkom i 1961.
Bladet fejrede i februar i år sit 40 års jubilæum og Dansk Design Center viser frem til den 21. oktober en retrospektiv udstilling, hvor man kan følge bladets udvikling og funktion i det omgivende samfund.
I netop denne periode sker der et markant skift i familiestrukturen: Velstanden er stigende og folk ønsker at flytte ud i parcelhusene i de nye forstadsmiljøer. Det er en ny familietype, hvor mor ikke nødvendigvis går hjemme, og hvor der bliver plads til, at alle familiens medlemmer får deres eget rum – også børnene og det nye fænomen: ’teenageren’. De moderne tekniske hjælpemidler kommer for alvor ud i de små hjem som resultat af både den øgede velstand og den ændrede familiestruktur.

Fra det første nummer ønsker Bo Bedre at blive et medium for middelklassens kernefamilie. Et samlende punkt, der skal guide familierne gennem transformationen til det moderne liv. Bladet bringer således artikler om alt, der vedrører det ’moderne menneske’: Nye tekniske hjælpemidler afprøves og vurderes, det vrimler med praktiske indføringer i f.eks. vidunderet opvaskemaskinen eller centralvarmeanlægget. Bladet behandler et bredt udvalg af emner, der relaterer sig til både indretning af hus og have, men også mad og nye sociale omgangsformer introduceres.
Bo Bedres selvopfattelse er i høj grad afhængig af billedet af kernefamilien. Bladet er med til at definere en kollektiv selvforståelse hos middelklassen, der gennem Bo Bedre får afgrænset sig selv og sin ’gode smag’, på vej ind i en ny tid. Bo stadig bedre og bedre!

I 1970’erne må man definere den ’gode smag’ på ny. Der sker et generationsskifte i middelklassefamilien, der nu i stigende grad udgøres af politisk bevidste forbrugere, der stiller krav. Man ønsker ikke længere blindt at følge designernes færdige koncepter, men mixer og (mis)matcher på kryds og tværs, hvad der i sig selv bliver en ny stil. Her kan man selv ændre og forny sin bolig – gør det selv, en spånplade eller to, lidt gul maling – og på en weekend er hele stuen fornyet.
Den enkelte smides ikke ud i en jungle af valg, uden at Bo Bedre først har vejledt og givet gode ideer og derfor stadig skabt rammerne for ’den gode, accepterede smag’. Man udvælger de rigtige genstande fra tidligere stilperioder og mormors pulterkammer og skaber sin ’helt personlige’ Bo Bedre-stil, i kombination med de nyeste trends.
Hvor interiøret tidligere har haft karakter af en engangsinvestering – kvalitetsmøbler for livet – skaber møbelvarehuse som Ikea også grobund for, at indretningen af hjemmet hele tiden er underlagt ændringer i modens luner, der skifter fra sæson til sæson. Nu har den voksende middelklasse råd til successivt at skifte dagligstuens look.
De skiftende trends kræver selvfølgelig også en konstant forbrugeroplysning om hot & not. Der er kort sagt brug for Bo Bedre!

I 1980’erne og 1990’erne ændrer Bo Bedres koncept sig. Man fokuserer langt mere på boligen eller boligerne, for det er et forskelligartet billede af stilstrømninger, der karakteriserer bladet. Som sådan rykker bladet væk fra kernefamiliens rum og repræsenterer i stedet andre menneskers uopnåelige, perfekte privatsfære. Billederne udstiller næsten døde interiørs – et kig ind i drømmeboliger, der hver især udtrykker en utopisk iscenesættelse af hjemmet: Hvordan nogle Bor Bedre.
Bo Bedre er blevet et begreb i det danske sprog. I retrobølgen af dansk design, som de nyeste Bo Bedre-numre afspejler, finder man kimen til den gode smag – til danskernes hedeste drømme om den perfekte bolig.
Det er en kamp for skønhed og kvalitet, der har karakteriseret bladet, og selv om det måske har medført en slags ensretning, er det en ensretning, som har ført til, at danskerne Bor Bedre i ’Bo Bedre’s forstand: Fra 1960’ernes indføring i det nye velfærds-kernefamilie-liv, over 1970’ernes tips om, hvordan man selv bevæbnet med hobbykniv og skruetrækker opdaterer boligen og frem til 1980’ernes og 1990’ernes udstilling af det ideelle og anderledes, der skal inspirere til at skabe en individuel bolig.
Man kan se livsstilsmagasinet som et forum for utopiske tanker om det perfekte liv. Selv kunstigt opstillede interieurs er klart forbundet med virkelige steder. Hjemmet er i fokus som det intime, der gennem publicering gøres offentligt og sætter standarden. Bladet skaber et mønster for, hvordan man skal opføre sig i sin fritid, i den private sfære: Hvor ’man’ rejser hen. Hvilke butikker ’man’ køber møbler i. Hvilken mad ’man’ serverer for sine gæster...

Bladets fokus afspejler en nordisk ’sovekammerkultur’, der adskiller sig fra en sydeuropæisk cafékultur ved, at man i det private rum skaber sin egen stil og identitet. Samtidig iscenesætter indretningen også den glansbilledversion af det personlige udtryk, man gerne vil vise frem for andre.
Ekstremt i en reportage fra en luksusvilla, hvor indehaverne ikke har ønsket at medvirke – her er hjemmet blot en tom kulisse. Men når menneskene er med på billedet, ligner de ironisk nok en del af interiøret...
I udstillingen hos Dansk Design Center ser man to lag:
*Et historisk tidsligt lag, der er et forsøg på at opridse den udvikling, der er sket gennem de 40 år, Bo Bedre har eksisteret. Udstillingen omhandler udvikling i sociale mønstre og i Bo Bedres forståelse for at gribe disse forandringer i boligreportagerne.
*Et rumligt lag, hvor Bo Bedre søger at knytte elementer fra hele perioden sammen i et enkelt rum, der karakteriseres af den beskrevne retrobølge – det bedste af det, Bo Bedre gennem tiden har udvalgt. Ved at sammenstille det gamle og det nye bliver det tidslige udtrykt rumligt.
Som på det billede af Arne Jacobsens Ægget fra 1958, der pryder forsiden af jubilæumsnummeret (februar 2001): Stolen er iklædt en pels, der passer til det ny årtusind, og har en ung model siddende. Her findes alle signaler om, at Bo Bedre skam også tager nye med på vognen, så man sammen kan møblere hjemmet med Ægget og andre klassikere.
Alt dette giver en sær fornemmelse af historien som et netværk snarere end en lineær udvikling. Og ejheller er man begrænset af sted – man finder reportager om danish design i f.eks. franske boligmagasiner, som antyder et samfund på vej mod globalisering.
Bo Bedre har haft en stor betydning for danskernes forestillinger om hjem og indretning de sidste 40 år – ingen tvivl herom. Også selv om Bo Bedres markedsføring af sig selv på denne udstilling tiljubler bladets stilskabende rolle lidt for meget.

En af kasserne kan jeg ikke få tømt helt. Den er fuld af ting og sager, som jeg ikke har noget sted at placere. En gammel håndvægt af plastic og to fade af tin og en olielampe, som Anders arvede efter sin mormor. Jeg bærer kasserne op på første sal i pulterrummet og går ned igen. Stuen virker ren og rydelig. Den tunge buket står i fin kontrast til de lette møbler. Når Anders kommer herned, vil han insistere på at stille tinfadene frem, muligvis også olielampen, men jeg vil forsøge at overbevise ham om, at lampen vil gå meget dårligt i spænd med resten.«
Det er næppe realistisk at indrette hus og hjem som et nature morte uden de ting, der giver hjemmet erindring og adskiller det fra prototyperne. Selv når Bo Bedre introducerer ’retrobølgen’, har man stadig perfektionen i fokus ved at udvælge accepterede klassikere – uden alt det skæve og underlige fra fortiden. Livsstilsmagasinet kan aldrig blive virkeligheden, kun en model af virkeligheden.
Netop de to positioner er meget synlige i Helle Helles roman: Mens den kvindelige hovedperson søger det æstetiske udtryk og gør indretningen til et sceneri, er Anders’ kamp for olielampen og tinfadene den erindring, der lister sig ind på os langs panelerne.
Det betyder ikke, at boligmagasinets rolle kun er negativ. Vi køber bladene, fordi de strukturerer vores erindring og forestillinger om hus og hjem som en ramme i tid og rum, hvor vi kan indføje det nyeste nye på en betryggende måde.
Og som spejlbillede af en speciel samfundsgruppes billeder af livet i given tid er udstillingen faktisk ret oplysende.

*Henriette Steiner og Kristin Veel studerer begge litteraturvidenskab

*Bo Bedres 40 års jubilæumsudstilling ’Glemmer du – så husker vi’ i Dansk Design Center i København løber frem til 21. oktober

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu