Læsetid: 3 min.

Ikke brug for lappeløsninger

Folkekirken og de øvrige trossamfund er i forvejen lovgivningsmæssigt klædt pænt på af Folketinget
2. oktober 2001

Islam-kristendom
Der har været et politisk debatmøde den 4. september i Islamisk-kristent Studiecenter i København under overskriften: »Bør stat og kirke adskilles?«
Det er en beklagelig overskrift, som bevarer den fejlagtige opfattelse, at stat og kirke ikke blev adskilt ved grundloven af 5. juni 1849.
Desuden skal folketingskandidat Anne Grete Holmsgaard have påstået, at folkekirken, som opstod ifølge nævnte grundlov, er privilegeret, fordi et flertal af den danske befolkning og de danske politikere ønsker det sådan. Af hvilken grund foreslog Holmsgaard, at staten begynder at betale til ’præster’ inden for andre trossamfund, f. eks. muslimske imamer?
I øjeblikket kan enhver muslimsk præstekandidat frekventere de arabiske studier ved vore universiteter og specialisere sig i Koranen og arabisk religionsfilosofi.

Tilskud til moskeer
Hvilke yderligere tilskud kunne Holmsgaard forestille sig? Hvorfor skulle der gives statstilskud til opførelse af moskeer, når der ikke gives tilskud til opførelser af nye kirker? Ganske vist gives der tilskud til renovering af kirker (som regel 25 procent af udgifterne), men det er, fordi de er historiske monumenter; og hvorfor finder fhv. kirkeminister Torben Rechendorff det »dybt pinligt« og Holmsgaard det »skruphamrende uanstændigt«, at der heller ikke gives tilskud til etableringen af muslimske gravpladser?
Der gives jo ikke tilskud til folkekirkens kirkegårde eller andre trossamfunds gravpladser, og muslimer kan godt blive begravet både på kommunale og på folkekirkens kirkegårde.

Begravelsespladser
I øvrigt har Skov- og Naturstyrelsen tilbudt at stille et område til rådighed i Rude Skov for muslimerne, og de har allerede erhvervet sig én begravelsesplads i hovedstadsområdet.
Folketingskandidat Tanveer Sharif og imam Fatih Alev ønskede, at alle borgeres ydelser til deres respektive trossamfund opkrævedes af staten og kommunen ligesom for folkekirkens vedkommende.
Det kunne sikkert også lade sig gøre som f. eks. i de tyske lande, hvor der opkræves skat til såvel den evangeliske som den katolske kirke; men det ville kræve, at de øvrige trossamfund havde en vis størrelse, formentlig over 20 procent af skatteborgernes antal.
Den eneste grund til, at folkekirken på denne måde understøttes af staten i henhold til grundlovens § 4, er, fordi den evangelisk-lutherske kirke er »den, hvori den overvejende del af folket befinder sig,« – som det hed i det første grundlovsudkast.
Det er selvfølgelig beklageligt, dersom »nogle præster bruger folkekirken som en platform for at promovere fremmedfjendske, islamfjendske holdninger«, som Alev sagde.
Det er imidlertid kun krænkende for muslimske borgere, at de via skatten betaler til disse præsters lønninger, fordi de ikke kender baggrunden for, at staten p. t. kun betaler 40 procent af præstelønningerne:
Indtil begyndelsen af forrige århundrede dækkedes kirkens udgifter og herunder aflønning af præster helt af dens egne midler, men bl. a. ved lov af 4. oktober 1919 om udstykning af præstegårdsjorder, påtog staten sig som kompensation at aflønne præsterne i et vist omfang.
Denne ordning medfører, at ikke-medlemmer af folkekirken er med til at betale 40 procent af præstelønningerne; men vi må jo alle bidrage med at betale erstatning til dem, som har fået ejendom eksproprieret.
Det drejede sig om 50. 000 tdr. land præstegårdsjord, som skulle sælges og udstykkes til husmandsbrug.
Biskopperne afgav allerede i det 19. årh. bispeembedernes jordindtægter til staten mod, at den aflønnede dem, selv om f. eks. Sjællands biskops indtægter derved gik ned.

Krænkende
Desuden blev det på det politiske debatmøde bemærket fra salen, at det var krænkende, at muslimer og andre religiøse minoriteters registrering af fødsler m. m. ikke var flyttet over i civilt regi i hele landet.
Hvis det var et almindeligt ønske at ophæve de lokale kirkekontorer, kunne det jo gerne ske ligesom i Sønderjylland, hvor civilregistreringen siden tiden under preussisk styre har været tillagt personregisterføreren.
Der er ingen brug for religiøse lappeløsninger, når folkekirken og de øvrige trossamfund lovgivningsmæssigt er klædt så pænt på af folketinget, som tilfældet er!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu