Læsetid: 2 min.

Farvel til julen

IKEA’s nye personale-politik er den fundamen-talistiske politiske korrektheds triumf
Debat
2. oktober 2001

Korrekthed
IKEA har lanceret en ny værdineutral personalepolitik, hvis mest iøjnefaldende træk er, at firmaets personale i fremtiden skal give afkald på en lang række goder (julefrokost og -gaver, opmærksomhed ved bryllup...), der på andre større arbejdspladser betragtes som elementer i en normal trivselsfremmende medarbejderpolitik.
IKEA’s begrundelse er bemærkelsesværdig: 5 procent af firmaets medarbejdere er ikke-kristne og skal derfor ikke – i den politisk-pseudoreligiøse korrektheds navn –· krænkes, ved at blive påtvunget goder, deres kristne kolleger formentlig tager imod med glæde.

Alle eller ingen
Man kommer uvilkårligt til at tænke på en maksime, der i 70’erne blev formuleret af daværende undervisningsminister Ritt Bjerregård: Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære! (Tilgiv hende ikke, thi hun vidste formentlig, hvad hun sagde)
Den maksime har IKEA nu, cirka 30 år senere og mutatis mutandis, gjort til sin: Hvad ikke alle kan nyde, må ingen nyde! Er det andet end afstumpet fundamentalisme i renkultur?
Skal vi nu forvente, at myndighederne, anført af konfliktsky politikere, følger trop?
Er det således ikke krænkende for ikke-kristne, at Folketinget indleder det nye folketingsår med en kristen gudstjeneste i Slotskirken?
Den form for provokationer må anstændigvis høre op, i hvert fald når Den Radikale Folketingsgruppe, formentlig efter næste valg, vil kunne glæde sig over at tælle muslimske medlemmer.

Julen ud af skolerne
Lige så oplagt er det, at julen skal forbigås i tordnende tavshed i de offentlige skoler - i hvert fald bør det forbydes dem at holde gudstjeneste sidste skoledag før juleferien. Begrundelsen for et sådant forbud turde være indlysende.
Men også Folkekirken bør besinde sig på, at det danske samfund i dag er både multi-etnisk og multi-religiøst. Derfor bør det kristne dåbsritual ændres (Aarhus-bispen kan sikkert strikke et nyt ikke-stødende ritual sammen) Ethvert tænkende menneske kan indse, at ordlyden:
»Gå ud i alverden og gør alle folkeslag til mine disciple, idet I døber dem ...« med rette kan opfattes som en unødig provokation, ja som en opfordring til at føre hellig – om end ublodig – krig mod ikke-kristne samfund.
Eller tør vi være os selv og sige til de nye: Danmark er et kristent demokratisk land, og her gælder altså vore spilleregler.
Og de gælder også for jer, hvis I vil være her.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her