Læsetid: 4 min.

Folkeafstemning nu

En folkeafstemning om forsvarsforbeholdet samtidig med det kommende folketingsvalg vil kunne koble den danske politiske diskussion med debatten om et væsentligt europæisk spørgsmål
Debat
1. oktober 2001

EU
Den danske Europadebat efter den 11. september bekræftede, at vi er kørt fast, når det gælder forholdet til Europa. Bag stokroser og bindingsværk hygger vi os, og fokuserer på de kortsigtede og lokale problemer – helst på det, der kan gøres op i kroner og ører, på ’cigarkassepolitikken’. Vi ænser ikke Europa, fortrænger EU, mens vi holder os for øjne og ører. Vi håber, det hele driver over.
SF’s formand, Holger K. Nielsen, var straks ude med opfordringer til, at EU-tilhængerne ikke slog plat på tragedien ved at opfordre til at nytænke Europapolitikken. Som om ikke netop f.eks. Europabevægelsen har en forpligtigelse til at tage bestik af den ny situationen.
Heldigvis er befolkningen gået foran politikerne. Den seneste Gallup offentliggjort i Berlingske Tidende den 23. september 2001 viser, at 55 procent ønsker forbeholdet ophævet, 32 procent ønsker det bevaret.
Information kunne den 15.-16. september beroligende meddele, at »De danske forbehold er ikke truet«. Som om EU-forbeholdene efterhånden er blevet en national institution – på linie med Eifeltårnet i Paris eller World Trade Center i New York…
Det Ny Notat (den 21.-27. september) satte naturligvis trumf på, lederen i bladet afsluttes pompøst: »En dansk deltagelse i EU’s militære samarbejde vil altså forøge vores risiko for at blive udsat for terrorisme. Er det virkelig det vi ønsker ?«.
Selvfølgelig løber vi en risiko ved at påtage os et internationalt engagement. Men det er ikke ved at føre strudsepolitik, at vi undgår at blive genstand for nye terrorangreb. Kendsgerningen er, at i den ny verden efter 11. september er behovet for en fælles EU forsvars- og sikkerhedspolitik akut. Katastrofen i USA er et wake-up call for alle, der er optaget af Danmarks interesser i en globaliseret verden.

Klar til at tage ansvar
De smukke ord om, at Europa står sammen med USA i den nuværende situation, bør have vidererækkende konsekvenser. Vi må nu også i handling vise, at vi er klar til at tage et ansvar for sikkerheden, i hvert fald i vor egen del af verden.
Set i et langsigtet perspektiv kan vi håbe på, at bistand til økonomisk og social udvikling i Den Tredje Verden kan forebygge nye terrorangreb. Bedre handelsadgang for u-landene, gældslettelse osv. kan trække i samme retning.
Men vi er også nødt til at reagere her og nu. Der er behov for at styrke det internationale samarbejde på det retslige område, politisamarbejdet og samarbejdet mellem efterretningstjenesterne – på disse felter reagerede EU-landene prompte efter den 11. september. Men også EU’s forsvarssamarbejde bør vi styrke.
De andre EU-lande er som bekendt for længst gået i gang med at etablere et sådant samarbejde. Kun Danmark står udenfor. Men hvis vi vil ruste os til eventuelle nye terrorangreb, er vi nødt til at spille på alle instrumenter.

USA-krav til EU
I den ny situation vil USA stille nye krav til EU og dermed også til Danmark. Det er sandsynligt, at amerikanerne af ressourcehensyn vil lægge op til, at EU selv tager sig af krisestyringen i Europa. Det er tænkeligt, at fredsstyrkerne på Balkan vil blive omlagt til en ren EU-operation. Der ligger også heri, at USA i tilfælde af et terrorangreb i Europa ikke har ubegrænsede ressourcer til at komme os til hjælp.
Hertil kommer, at hvis dialogen med USA fremover skal have et vist præg af jævnbyrdighed, må vi også i praksis vise, at vi er i stand til at samarbejde omkring militære og forsvarsmæssige spørgsmål.
EU har en stærk tradition for ’blød’ sikkerhedspolitik, hvor vi gennem støtte til social og økonomisk udvikling og politisk dialog forebygger konflikter og krige – og nu forhåbentlig også nye terrorangreb.
Men som vi har set det, kan verden være ond. Der er situationer, hvor der kan være behov for en mere kontant og militær tilstedeværelse for at sikre fred og stabilitet.

Forsvarsdimension
EU mangler fortsat meget i at udvikle en forsvarsdimension: Transport og forsyning, kommando og kontrol samt efterretningsvirksomhed.
Men netop arbejdet med at udvikle disse sider af forsvaret kan blive en vigtig motor i EU-samarbejdet i de kommende år. Og formentlig vil forsvaret blive en central komponent i den fælles sikkerheds- og udenrigspolitik. Her har Danmark deltaget helhjertet i en længere årrække med bred politisk opbakning.
Når vi ikke vil bidrage til det fælles forsvar, når vi ikke vil dele risikoen ved engagementet med vore partnere, risikerer vi at blive kørt ud på et sidespor – også i det generelle udenrigspolitiske samarbejde.
En folkeafstemning om forsvarsforbeholdet samtidig med det kommende folketingsvalg vil give den fordel, at vi hermed får mulighed for – for første gang – at få koblet den danske politiske diskussion med debatten om et væsentligt europæisk spørgsmål.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her