Læsetid: 3 min.

Kære Lone, tal med Poul

Et åbent brev til statsministerens kone for gennem hende at formå den øverste minister til at aktivere socialministeren
Debat
29. oktober 2001

Åbent brev
Kære Lone, vil du ikke godt prøve at snakke med Poul om det med tvangsaktivering af kontanthjælpsmodtagere?
Jeg har forsøgt at få Pouls discipel Henrik, der er udpeget som særlig ansvarlig for det sociale felt i velfærdssamfundet, til at tage sig af sagen, men han ligger permanent for svaj i Vorbasse Krigshavn, når det drejer sig om dette emne. Så jeg tænkte, at med din særlige tilgang til statsministeren kunne du måske formå ham til at rejse sagen overfor Henrik? Du ved bedst selv om du skal bruge pisk eller gulerod eller en kombination af begge dele og jeg er for så vidt lige glad med midlerne, når bare du får aktiveret landets førstemand i denne sammenhæng. Jeg giver dig lige nogle stikord om sagen, så du ikke er på helt bar bund: En af Pouls andre disciple, Ove, har i kronikker og andre indlæg før sommerferien indkaldt forslag til, hvorledes meningsløs aktivering kunne blive noget, vi kun kan læse om i historiebøgerne. Desværre er hans magt begrænset til det forholdsvis snævre felt, der hedder dagpengeforsikrede ledige. De mennesker der er nogenlunde tæt på det forjættede arbejdsmarked skal ikke længere kunne opbevares på kurser, der ikke har andet reelt indhold end en mødetid og et sluttidspunkt.

Nyvasket og appelsinfri
Men alle de mennesker, som hører ind under Henriks område, de aktiverede kontanthjælpsmodtagere, de er om nogen udsat for, at blive anbragt i ordninger, der ikke har anden substans end disciplinering. Det handler om at møde nyvasket og appelsinfri på et bestemt klokkeslæt og forblive i den sidste tilstand indtil aftenklokken ringer fred.
En af kontanthjælpsmodtagerne, Johan Møller Kristensen, er nu gået rettens vej får at få afklaret, om en kommune har handlet ulovligt ved at nægte ham kontanthjælp, fordi han ikke ville tage del i et såkaldt tilbud, der ikke havde andet indhold end det med klokken.

Arbejde er godt
Som Nanna Mik-Meyer har været inde på her i Information kan politikerne ikke hitte ud af at lovgive på en måde, som gør det klart for de kommunale administratorer, hvorledes reglerne omkring kontanthjælp skal udmøntes i praksis. Og den usikkerhed stammer fra arbejdets dobbelte karakter: Arbejde er godt og giver frihed og identitet er den ene af polerne, den anden er at arbejde er noget vi kan pålægge andre som straf, nemlig når vi ved om dem, at de ikke gider bestille noget.
Og det er med indvandrere og flygtninge som det er med kontanthjælpsmodtagere: Vi har en skjult paratviden om begge grupper, der siger at de skal have pisk, fordi de hellere vil hænge på en bænk foran Brugsen og drikke discountbajere end de vil stå lænet til en skovl i en udgravning til fjernvarmerør.
Derfor er der ingen stemmer i at lette presset på hverken den ene eller anden gruppe, tværtimod. Men en socialdiscipel som Henrik må virkelig prøve at udvide sin horisont, så han ikke kun tæller stemmer, men også tager indholdet i sit ansvarsområde passende alvorligt. Kan du ikke prøve at gøre det begribeligt for Poul?
Du skal naturligvis ikke sælge dig selv eller give køb på din integritet men skal der lidt chokolade på bordet eller et par selvsiddende netstrømper på benene for at få Pouls fulde opmærksomhed er det en regning jeg gerne betaler. Jeg håber at høre fra dig snart.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her