Læsetid: 1 min.

Kongen af NewYork

Der er rift om de royale i disse globale krisetider
Debat
26. oktober 2001

Blåt blod
Kongelige personager vender i disse tider tilbage til de fri lande i Østeuropa. Konstantin drømmer om at flytte fra Londoneksilet hjem til sit slot i Athen, og selv til tronen i Afghanistan står en aldrende monark på spring. Når det nu er ’in’ at være konge, og jeg er faldet pladask for riget øst for Sundet, var det måske en idé at score kronprinsessan hinsidan eller hendes labre lillesøster, Malena hedder hun vist, som jeg først for nylig blev opmærksom på under en ’studierejse’ i Skåne. Den svenske konge vil ikke sige ’nej’, når der endelig er en (næsten) uberygtet dannemand, som aldrig har røget, der anmoder om hans døtres hænder mm.

Dronningens fødselsdag
At jeg synes han kører alt for stærkt i sin Ferrari, og selv ønsker mig en 2CV af den gamle model med 12 horsepower og en tophastighed på 78 km i timen, behøver jeg vel ikke afsløre i første omgang? Det vil også være ret nemt for ham at huske sin svigersøns fødselsdag, som jeg indtil for nylig delte med hans slægtning, der blev dansk gift og fra 1947 hed Dronning Ingrid.
For mange år siden var der ’En konge i New York’, så det skulle ikke undre mig, hvis Bush Jr. pønser på at udskifte den kedelige præsidenttitel med en finere.
I en supermagt er det for småt med en konge – her er der brug for en kejser, som eftertiden vil huske ved kæle- og øgenavnet USA’s Napoleon.
Han vil næppe ankomme med kanaltoget til Waterloo Station syd for Themsen, når han skal hyldes af sine våbenbrødre i Old England – efter den endelige sejr over den tredje verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her