Læsetid: 3 min.

Privat ejendoms-ret krænkes af staten

Det danske folk har aldrig fået den grundlovsmæssige ’fulde erstatning’ fordi dens ejendom blev eksproprieret. Folketinget tør ikke ekspropriere og levere Nordsøreserverne tilbage til folket
29. oktober 2001

Grundloven
Ejendomsretten er ukrænkelig, lyder indledningen til grundlovens paragraf 73. Man siger, at den private ejendomsret sikrer at vi ikke ender i et røversamfund, hvor den stærke kan berige sig på den svages bekostning.
Man kan også sige, at den private ejendomsret skal beskytte borgerne mod staten, så vi ikke ender i et totalitært samfund, hvor der intet privat eksisterer.
Hvis al ejendom overtages af staten, så bliver f.eks. min telefon offentlig. Derved krænkes min elektroniske kommunikation, dvs. en del af min personlige frihed.
Ophævelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne – som nogle har fantaseret om og andre har frygtet – er altså ikke nem. Men den er mulig i følge grundlovens ekspropriationsbestemmelse.

Nedslidning
Imidlertid lever vi i et af verdens rigeste lande, hvor stadig færre mennesker producerer alt for meget, samtidig med at stadig flere mennesker nedslides og udstødes.
Vi lever i en kapitalistisk verden, hvor de fattige bliver fattigere og de rige bliver rigere, og hvor en stadig større del af kapitalen ejes af pensionskasser, altså af nogle lønmodtagere. Det bliver derfor stadig vigtigere at rejse krav til hvad og hvordan der produceres.
Ekspropriation kendes ’bedst’ fra anlæg af motorveje.
Ifølge grundlovens ekspropriationsbestemmelse, skal man afstå sin ejendom hvis almenvellet kræver det; det forudsætter dog at Folketinget vedtager en lov og at der ydes fuld erstatning.
Virkeligheden er dog anderledes.
Den, der tjener penge, skal betale skat, og derved krænkes den private ejendomsret. Selv om der er tale om ekspropriation, så betragtes skatteopkrævning ikke som en sådan, og derfor ydes ingen erstatning. Dermed ville skatteopkrævning jo blive meningsløs.

Andre krænkelser
Skatteopkrævningen gør det muligt at de stærkeste skuldre tager det hårdeste læs – altså en social udligning, som er en krænkelse af ejendomsretten.
Ejendomsretten kan krænkes på andre måder. I 1970 blev Den Sociale Pensions-fond oprettet. Alle skulle betale et særligt bidrag til fonden, som var øremærket til udbetaling af en tillægspension ved siden af folkepensionen.
Pengene skulle udbetales fra 1976, men tidspunktet blev udskudt, og i 1981 ændrede et bredt folketingsflertal fonden, så renteafkastet skulle bruges til almindelige pensionsforbedringer. Formuen var da 46 milliarder, og de var fortsat øremærket til det oprindelige formål.

Lovstridig overførsel
I forbindelse med finanslov 1997 blev 8,4 milliarder kroner overført fra fonden til statskassen. Både Rigsrevisionen og statsrevisorerne bemærkede, at dette var lovstridigt, men alligevel skete det igen året efter. Derpå vedtog Folketinget en lovændring, så hele formuen skulle kunne bruges til pensions-forbedringer. Men det kan blive svært at se, om det reelt sker.
En pensionistgruppe har fået fri proces til at føre sag mod statsministeren for ekspropriation af fondsformuen på 150 milliarder kroner. Denne sag kommer snart for retten.
Ejendomsretten kan også krænkes på helt andre måder. I 1932 vedtog Folketinget en lov, ifølge hvilken alle råstoffer, som ikke blev udnyttet af private, tilhørte den danske stat, dvs. det danske folk. Alligevel gav statsminister Stauning i 1935 en amerikaner tilladelse til, som den eneste at lede efter råstoffer i den danske undergrund.
Andet kapitel i det danske olie-forærings-eventyr fulgte i 1962, da statsminister Kampmann for 40 (fyrre) kroner solgte eneretten til at lede efter olie og gas i hele den danske undergrund til A.P. Møller. Tredje kapitel fulgte i 1976, da statsminister Jørgensen forærede al dansk Nordsøgas til DUC (A.P.-Møller, Shell, Texaco, Chevron).

Hensyn til almenvellet
Det danske folk har aldrig fået den grundlovsmæssige ’fulde erstatning’ fordi dens ejendom blev eksproprieret. Folketinget tør ikke ekspro-priere og levere Nordsøreserverne tilbage til folket. Tværtimod har Folketinget vedtaget skattenedsættelser, så oliegiganterne bliver endnu rigere. Det er angiveligt sket for at sikre at de fortsat vil pumpe olie og gas op.
Ekspropriation kan ifølge grundloven kun ske af hensyn til almenvellet. Danmarks nye grundlov skal sikre rammerne for det samfund vi ønsker.
I en verden hvor de sociale uligheder er i stadig vækst er en paragraf nødvendig der fastlægger, at Danmark skal stræbe efter at blive et humant ligevægtssamfund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu