Fra vor egen verden
Jeg er lige kommet hjem fra Lanzarote, en af de Canariske øer. Egentlig skulle jeg have været til Egypten men rejsen blev aflyst, fordi mine potentielle medrejsende benyttede deres afbestillingsbeskyttelse af lutter fremmedangst.
Vel nede i varmen kunne jeg kaste mig over min yndlingsbeskæftigelse: Læsning af udenlandske aviser. Ganske vist kunne man et enkelt sted i turisthelvedet købe danske dagblade men udelukkende tabloider og selvom jeg er meget dansk bliver jeg aldrig så fanatisk, at jeg vil ofre 25 kroner på en af de siamesiske brækposer.
Tænk hvad den britiske presse kan udrette med store oplag og tilsvarende økonomi i ryggen. Et eksempel: I den standende konflikt i Afghanistan blev Jalalabad befriet af The Times korrespondent, der simpelthen gav den tidligere byhøvding et lift fra Pakistan. Hvornår har Erik Thomle fra Jyllandsposten befriet en by?
Hver dag dækkede Times over seks-ti sider alle mulige sider af konflikten, selvfølgelig med en særlig britisk vinkel på forsiden: Det er britiske soldater der gør det bedste arbejde på afghansk grund med at udpege bombemål for det amerikanske luftvåben. Men inde i avisen havde man hver dag et kort over det hærgede land, komplet med angivelse af stammetilhørsforhold, sprog, troppebevægelser og bin Laden-skjulesteder.
Med hele svineriet
Daily Telegraph kunne det samme: Helsider med reportage fra folk på de udsatte steder, baggrund, analyse og hele svineriet. Tilsat de herligt gammeldags engelske læserbreve, stilet til redaktøren, og ubønhørligt indledt med ordet Sir.
Kronen på værket kom den dag, da Telegraph udkom med et 16 sider specialtillæg om islam: Hvad er det for en størrelse, hvad er forskellen på sunni- og shiamuslimer, hvad tror de på, hvor er de centrale forskelle mellem islam og kristendommen, hvordan har kvinderne det osv..
Hvilken dansk avis kan løfte en tilsvarende opgave? Den mindst ringe ville kunne, forudsat at økonomien tillod det, og Berlingske, Jyllandsposten og Politiken kunne også, forudsat at moralen var til det, men sådan er goderne så ulige fordelt. Istedet må vi om søndagen i mangel af Information nøjes med kilovis af livsstilssektioner om motorkøretøjer, popfisser og finere vægmaling.
Tænk hvis dansk presse skar ned på fedtet og smækkede nogle ordentlige lunser information på søndagsmorgenbordene måske ville det ligefrem falde i læsernes smag, at den varme luft kun var at finde i håndværksbagernes produkter?
Ligger den trykte presses fremtid ikke netop i at gå i dybden og bagom og hvilke sproglige klichébilleder man ellers kan komme i tanke om for at beskrive en journalistik, der forsøger at udtømme sit emne?
At ville konkurrere med tv-skærmen eller computeren på disse apparaters hjemmebane, det hurtige, overfladiske og glitrende, svarende til at ville pisse om kap med en kamel.
Ens over hele kloden
Jeg faldt i en enkelt dag og købte en britisk tabloidavis - den handlede primært om at den kommende første skotske prime minister for syv år siden havde haft en affære med sin daværende sekretær, samt en spekulation i hvilke kvindelige filmstjerner og fotomodeller, der skyldte silicone en god del af deres brystmål. Folkepartiers nyhedsorganer er ens over hele kloden.
For god ordens skyld skal jeg lige nævne, at jeg kom helskindet hjem fra vulkanøen, der var udsat for et sandt uvejr i tirsdags. Bjergkløfter blev forvandlet til rivende floder og turister måtte evakueres grundet oversvømmelser af lavtliggende områder.
Man kan ikke vide sig sikker noget sted for Vorherre, og da slet ikke som kridhvid europæer udenfor sæsonen. Han er den største terrorist af dem alle.
