Læsetid: 2 min.

Bibeloversættelse

Det er fra teologiens egne rækker, at den hårdeste kritik af 1992-oversættelsen er fremkommet
2. november 2001

Anmeldt
Den 30. oktober anmelder sognepræst Mikkel Wold en introduktion til, og de første prøver på, en ny, filologisk funderet oversættelse af den hebraiske bibel (også kaldet Det Gamle Testamente), forestået af en række sprogforskere.
Det er faldet Wold for brystet, at introduktionen redegør for forskelle mellem en videnskabeligt baseret bibeloversættelse og en traditionel kirkebibel – med 1992-oversættelsen som hovedeksempel på sidstnævnte. Wold efterlyser en såkaldt »neutral debat«, men anvender selv polariserende udtryk som »modstandere«, »stridsøkser«, »angrebsmål« og lignende. Det er næppe konstruktivt for en saglig diskussion. I øvrigt har en beskrivelse af 1992-oversættelsen aldrig udgjort andet end et element i baggrunden for den nye oversættelse.
Udgiverne af den nye oversættelse, skal det slås fast, nærer stor agtelse for adskillige af de universitetsteologer, der deltog i det indledende arbejde med 1992-oversættelsen. Her kan bl.a. fremhæves professor Eduard Nielsen, professor Benedikt Otzen, professor Niels Peter Lemche og dr.theol. Hans Jørgen Lundager Jensen. 1992-oversættelsen var imidlertid et bestillingsarbejde fra Det Danske Bibelselskab, der er en kirkelig institution. Og det var derfor Bibelselskabet i samarbejde med bl.a. Indre Mission, der havde det afgørende ord at skulle have sagt, da den endelige oversættelse skulle fastlægges i 1988-1992. Resultatet blev en bibeloversættelse til brug i den danske folkekirke.
Til hele undervisningssystemet – fra folkeskolen til universitetet – savnes imidlertid en oversættelse efter samme ikke-konfessionelle retningslinier som oversættelser af alle andre oldtidsskrifter inden for de humanistiske fag. Formålet med den nye oversættelse er netop at råde bod på dette behov.
Folkekirken, anmelderen i Information inklusive, burde ikke se noget problem i, at en fagvidenskabeligt forsvarlig bibeloversættelse på vigtige områder afviger fra en kirkelig bibeloversættelse. Det turde være lige så indlysende, som at det naturvidenskabelige syn på f.eks. menneskets oprindelse afviger fra Bibelens.

Teologisk ubrugelighed
Under alle omstændigheder bør man nok huske på, at det er fra teologiens egne rækker, at den hårdeste kritik af 1992-oversættelsen er fremkommet. Således skrev Thomas Thompson, professor, ph.d. i Gammel Testamente ved det Teologiske Fakultet i København, for et par år tilbage: »Den nye danske bibeloversættelses teologiske ubrugelighed er et direkte resultat af de mange indrømmelser, som de teologiske forskere har givet til den indremissionske konfessionalisme. Den nye oversættelse er uforenelig med en respekt for de hebraiske teksters historiske integritet ... og den respekterer deres teologi endnu mindre.«

Behovsanerkendelse
Uanset hvilken vægt man vil tillægge Thompsons polemik, vidner den om, at der tillige blandt universitetsteologer foreligger en klar anerkendelse af behovet for en rent akademisk funderet bibeloversættelse. De første prøver på den nye oversættelse er da også blevet hilst velkommen fra fagteologisk side.
Således slog f.eks. professor, dr.theol. Kirsten Nielsen fast, at nyoversættelsen fremstår »som et veldokumenteret forslag til, hvordan man uden skelen til den virkningshistorie, teksterne har haft (dvs. den kristne brug af GT), mener, de enkelte udsagn har været ment og forstået dengang, de blev til.« (Kristeligt Dagblad, den 12. september 2001).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu