Læsetid: 3 min.

Fedme er usund

Fede har stort udbytte af at blive hjulpet til at ændre deres livsstil – de fortæller om bedre livskvalitet, mere selvtillid, ny livsstil og flere kammerater
Debat
28. november 2001

Sundhed
Elsebeth Søs Hansen, formand for Sylfiderne, mener den 24. november at det er fokusering på slankning, der gør at fede blive syge, ikke fedmen i sig selv.
Vi er enige om at fedme er blevet hyppigere i Danmark. Det fremgik også af den PhD- afhandling som Thomas B. Drivsholm den 20 november 2001 forsvarede: ’Glukoseintolerans blandt 60-årige danskere – prædiktorer, udvikling og relation til makrovaskulær sygdom’.
Afhandlingen omhandler befolkningsundersøgelserne i Glostrup. De 60-åriges vægt steg for alle vægtgrupper over en 22 års periode: I gennemsnit 8.6 kg for mænd og 5.4 kg for kvinder.
Så det var både fede og mange andre, der fik et større problem med vægten.
Overvægt kan føre til mindsket selvværd, isolation, social udstødning, og sygdomme som alderssukkersyge og hjertekarsygdom.

Intolerans
Thomas Drivsholm undersøgte endvidere befolkningen for glukoseintolerans. Det er et forstadie til alderssukkersyge, hvor kroppen ikke kan omsætte glukose, et sukkerstof, på normal måde. Forekomsten af glukoseintolerans og alderssukkersyge steg over en 22-års periode med 55 procent og 38 procent.
Glostrupundersøgelserne havde tidligere undersøgt de 60-årige, da de var 40 år. Derfor kunne Thomas Drivsholm vise, at overvægt som 40-årig medvirkede til glukoseintolerans og alderssukkersyge som 60-årig. Han mener, at grunden til at befolkningen i Glostrup i dag har en stigende forekomst af alderssukkersyge er, at den nu vejer mere end tidligere.

Gør en ekstra indsats
Tre undersøgelser viser samstemmende, at man halverer udviklingen fra glukoseintolerans til alderssukkersyge ved en ekstra indsats. Der er tale om en svensk, en finsk og en amerikansk undersøgelse, og der indgår mange tusinde personer.
De er fordelt på to grupper: en, der fik et intensivt program blandt andet med mere mager ernæring og mere motion, og en kontrolgruppe, der kun fik råd i form af brochurer og i øvrigt var overladt til egenomsorg.
Fulgt gennem 12 år viste den svenske undersøgelse, at den gruppe, der fik den intensive behandling, havde samme overlevelse som den normale befolkning uden forstyrrelse af sukkerstofskiftet. Derimod var der en klar overdødelighed for den gruppe, der var overladt til egenomsorg efter skriftlig information. Karl Frederik Eriksson, leder af undersøgelsen i Malmø, fortæller, at der er den samme forskel i dag, hvor undersøgelsen er fulgt gennem 19 år.
De, der havde alderssukkersyge, havde den største overdødelighed.

Behandlingsmål
De finske læger opstillede fem mål for den intensive behandling. Blandt målene var kost med en kalorieprocent af fedt på under 30 proccent og motion mindst 30 minutter om dagen. Ingen udviklede alderssukkersyge blandt dem, der opfyldte fire eller fem af behandlingsmål. Derimod udviklede 30 procent af dem, der ikke opfyldte et af behandlingsmålene, alderssukkersyge.
Undersøgelserne giver nyt håb for alle bekymrede overvægtige og fede. Det er de fede, der er overladt til selv at løse deres problemer med fedmen, der bliver syge på grund af fedmen. Modsat har de, der får hjælp til at ændre deres livsstil, en større chance for ikke at udvikle disse sygdomme.

Fedme-epidemi
Ordet epidemi bruges om tilstande, der forekommer hyppigere end forventet. Det er derfor forskere taler om en fedme-epidemi. Denne epidemi er et problem for den enkelte, for sundheden og for samfundet.
Behandlingen af de sygdomme, som fedme kan medføre, siges i dag at koste det danske samfund omkring fem milliarder kroner om året. En udgift, der beregnes at ville stige til det dobbelte gennem de næste tyve år. Så der er meget at vinde ved at bedre sygdomsforebyggelsen på dette område.
Elsebeth Søs Hansen kalder denne indsats »en national katastrofe«. Katastrofen kan vel være de mange fede, der ikke får denne hjælp til selvhjælp.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her