Kronik

I en god sags tjeneste

At gøre eller ikke gøre noget – det er spørgsmålet! – En gymnasieelev reflekterer over Operation Dagsværk, som løber af stabelen i dag
Debat
7. november 2001

Tro & Filosofi
Af Thomas Vladimir Kristensen
Denne onsdag morgen stod danske unge over for en beslutning. En beslutning med næsten uoverskuelige konsekvenser. Situationens alvor bør ses gennem disse øjne: At stå op om morgenen, for profitløst at gøre rent til fordel for et virkelighedsfjernt udviklingsprojekt, kontra at sove længe og benytte en fridag efter temperament. I realiteten er det denne tankegang der præger mange unges sind, når de står over for valget om at deltage i landets næststørste indsamlingsprojekt: Operation Dagsværk.
Men hvordan kan en situation, der umiddelbart virker så banal, i virkeligheden have vidtrækkende konsekvenser? Forklaring følger...
For et år siden var der ikke tilstrækkeligt megen opbakning blandt eleverne på Borupgaard Amtsgymnasium i Ballerup til at gennemføre det årlige Operation Dagsværk – et humanistisk projekt, hvori elever fra gymnasier, HTX- og HF-skoler over hele landet tilbyder deres arbejdskraft for et minimumsbeløb på 250 kroner. Hvert år går den samlede arbejdsindtægt til et nyt uddannelsesprojekt i den tredje verden. Den ringe opbakning bekræftede manges forestillinger om, at nutidens unge ikke er bevidste om globale problemstillinger – en generation af ligeglade unge, der kun er optaget af fest og farver.
I år er Borupgaard Amtsgymnasium en af de 151 skoler der er tilmeldt projektet. I alt svarer det til ni ud af 10 mulige skoler, og dermed det største antal nogensinde i Operation Dagsværks historie. Selvom denne udvikling på mange områder er positiv, er det stadig kun omkring en tredjedel af skolernes elever der vælger at deltage. Alt afhængig af hvorledes den enkelte skole har tilrettelagt dagen, holder resten fri eller møder op til alternativ undervisning (stilskrivning, mv.).
Alligevel bør man huske på det stigende antal tilmeldte skoler, som meget positivt. Dette vidner om et langsomt, men stadigt voksende engagement blandt landets unge, som til dels må finde deres rødder i spørgsmålet om en ny verdensorden og voksende interesse i anti-globaliserinsbevægelser, som for eksempel ATTAC. En samfundsrettet tankevirksomhed er blevet sat i gang hos unge, hvori vores priviligerede situation i Vesten også indgår.
Det selv samme engagement, kan i sidste ende føre til en større repræsentation af den ’unge’ del af befolkningen i dansk politik, og derved styrke den demokratiske struktur. Folketingsmedlemmer med en alder under 30 år er i dag et særsyn. Lad os for et øjeblik antage, at flere unge stillede op til folketingsvalg, og at disse kandidater ville være et bedre talerør for andre unges politiske synspunkter. I så fald ville resultatet nok være flere unge MF’er. Derved ville demokratiet blive styrket og en mere bred og nuanceret politisk debat vil blive skabt.
Operation Dagsværk har fungeret som organisation de sidste 14 år. Uddannelsesprojekterne bliver valgt ved afstemning på det årlige landsmøde, hvor repræsentanter fra deltagerskolerne er inviteret. Herefter er det op til ledelsen at gennemføre projektet og besøge skolerne for at informere eleverne.
Denne ledelse er kommet under skarp kritik af Søndagsavisen, der i weekenden 3.– 4. november bragte en forsideartikel med overskriften »Terrorsympatisører med i Operation Dagsværk«. Artiklen pointerede at en af dette års samarbejdspartnere, Internationalt Forum, havde støttet adskillige terrorbevægelser.
Ydermere lagde artiklen uhyggelig stor vægt på, at et bandemedlem af den såkaldte ’Blekingegadebande’, der begik et voldeligt røveri på et postkontor i 1988, også var medlem af Internationalt Forum.

Søndagsavisen fremstiller således et skrækscenarium, hvori Operation Dagsværk skaffer penge til terrororganisationer. At drage disse paralleller er dårlig journalistik. I en tid, hvor alt med ordet ’terror’ sælger, er Søndagsavisens argumentation desværre præget af demagogi frem for saglighed.
Internationalt Forum har ikke til opgave at formidle de indsamlede penge – den rolle påtager Operation Dagsværk sig i samarbejde med International Børnesolidaritet og den mexicanske NGO, Enlace Civil A. C.
Årets indsamling, som forventes at runde seks millioner kroner, skal støtte et uddannelsesprojekt i den mexicanske delstat Chiapas. Det er i en naturidyl, der varierer fra busksavanne med vulkaner og canyoner til tropiske regnskove, at 120 landsbyskoler, et lærerseminarium og 300 lærere skal virke med økonomisk hjælp fra danske unge.
Her findes også målgruppen for dette års Dagsværk – nemlig efterkommere af den oldgamle Mayakultur, Chiapas-indianerne. Som mange andre indianske folk havde man i Chiapas gennem århundreder en model med flere selvstyrende lokalsamfund. Som følge af den spanske kolonisering blev indianernes levevis langsomt omlagt. I dag sidder én procent af befolkningen på halvdelen af jorden, hvilket medvirker til den store fattigdom.
Chiapas-indianerne har formelt deres rettigheder sikret i den mexicanske konstitution. Ikke desto mindre er det en bred opfattelse blandt uafhængige eksperter, at den mexicanske regering i praksis undertrykker netop denne del af befolkningen. Denne undertrykkelse har givet anledning til adskillige voldelige opstande, senest nytårsnat den 1. januar 1994, hvor oprørerne, zapatisterne, krævede brød, jord og frihed.

Målsætningen for årets Dagsværk er at tage fat, dér hvor den mexicanske regering og folkeskole har fejlet. Begge institutioner kritiseres for at diskriminere og spotte indianernes kulturelle baggrund. Hvis dette er tilfældet, er en skole der lærer børnene om deres egen kultur og sprog i høj grad tiltrængt. Ledelsen i Operation Dagsværk erkender, at selvom skolerne skal være åbne for alle, vil det primært være indianerbørn af forældre med zapatistisk sympati, der vil fylde skolerne.
Man vælger herved, at trække indianske børn ud af den mexicanske folkeskole, for at indsætte dem i en skole med én etnisk linje. Er dette ikke omvendt integration? Burde man måske snarere anvende pengene i et forsøg på at forbedre den skæve situation i de offentlige skoler.
Svaret er ikke helt enkelt. Men man bør overveje problemstillingen i lyset af globaliseringens stadig mere fremtrædende rolle. Gennem multinationale selskaber promoveres bestemte livsstile – vestlige livsstile, vel at mærke. I det globaliserede verdensbillede, er der således ikke tale om en ligeværdig kulturel udveksling, grundet de multinationale selskaber og Vestens økonomiske og militære dominans.
I dag kan man frygte at oldgamle og unikke kulturer går tabt i den globale landsby. Som eksempel kan drages en parallel mellem situationen i Chiapas og Tibet, vel vidende at de to ikke er komplet identiske:
Som følge af den kinesiske invasion i 1949 er én million tibetanere døde og 6.000 klostre lagt i ruiner. Tibetanerne er blevet en minoritet i deres eget land, og den kinesiske kultur er stadigt mere fremtrædene i Tibet. Hvis man ønsker at bevare verdenens pluralitet, kan man således argumentere positivt for årets Operation Dagsværk.
Ledelsen fremhæver, at Operation Dagsværk hovedsageligt er et uddannelsesprojekt, der kanaliserer hjælp fra bedrestillede unge i Danmark til dårligere stillede unge i den tredje verden. Alligevel er det vanskeligt, at se bort fra Operation Dagsværk som et politisk projekt.
Organisationen har ikke lagt skjul på, at man støtter zapatisternes politiske mål – man tager blot afstand fra oprørenes voldelige midler. I den sammenhæng er det vigtigt at fremhæve det abstrakte ved begrebet ’terrororganisation’. Det officielle Danmark har gentagne gange opfordret den israelske premierminister, Ariel Sharon, til at indstille bosættelser i Vestbredden og Gaza-striben, som kriterium for fredsforhandlinger.
Man fristes til at føle sympati med de fredsstræbende kræfter i den palæstinensiske ledelse, som ser bosættelserne som hindring for fredsforhandlinger. Kan man i en samlet kontekst betegne den israelske bosættelsespolitik som en ’terrorisering’ af det palæstinensiske folk?

Man kan også nævne Sydafrika som eksempel på det uklare moment i ’terror’: Fra 1960-1990 kæmpede ANC imod apartheidstyret med såvel voldelige som ikkevoldelige midler.
I det øjeblik kampen førte til en demokratisering af Sydafrika, mistede ANC da sin status som terrororganisation? Var Nelson Mandela en ’fornuftig’ terrorist man kunne føle sympati med? Det er i sandhed en kompleks problemstilling. Det lader til, at Operation Dagsværk anser zapatisterne i Chiapas for ’fornuftige’ terrorister.
Vi træffer ofte valg som har politiske konsekvenser – måske oftere end vi tror. Man kan endda påstå, at enhver gymnasiast der træffer valget om deltagelse i dag, tilkendegiver en politisk stillingtagen.
Det gælder, hvad enten den unge er aktivt engageret i Operation Dagsværk, eller ligger hjemme på sofaen. Begge beslutninger har vidtrækkende konsekvenser – for Chiapas-indianerne i Mexico og dermed for mangfoldigheden i en globaliseret verden.

*Thomas Vladimir Kristensen går i 1. b på Borupgaard Amtsgymnasium. Han er menig deltager i Operation Dagsværk, hvor unge arbejder en dag til fordel for et udvalgt godgørende formål

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her