Det haster med sikkerheden

Terrorpakken
Alle partierne støtter naturligt tanken om terrorbekæmpelse. Men indholdet af den antiterror-pakke, som justitsministeren fremlagde den 30. oktober, ser det ud til at man stort set agter at lade ligge til efter valget. Den kurs mener vi er farlig, idet en nært forestående EU-beslutning vil betyde, at toget allerede er kørt, så senere danske betænkeligheder ikke vil kunne ændre den.
EU vil nemlig allerede på et ministermøde den 6.-7. december træffe beslutning i enighed om at gennemføre en fælles anti-terrorlovgivning i de enkelte lande. I EU-forslaget er der bestemmelser om definitionen af terror, om afgrænsningen af særligt strafbare handlinger, om straffeniveauer og om overvågning, samt om udlevering af egne borgere til strafforfølgning i andre lande, også uden for EU-landene.
Der er her tale om ’hjerteblod’ i rets- og straffelovgivningen, som er en bredere og længere debat værdig, men det tillader situationen ikke. Derfor må der nu som minimum politiske markeringer frem fra partiernes retspolitiske ordførere – også som pejlemærker for de igangværende og intense forhandlinger i EU-regi.
Det er vigtigt, at vore lande ikke nu går i retspolitisk panik og sælger ud af demokratiske frihedstraditioner og retssikkerheden. Derved vil vore samfund risikere at blive ramt netop på de områder, man vil beskytte, nemlig demokratiets funktion, retssikkerhed og humanitet. I øvrigt vil hårdkogte terrorister næppe skele nærmere til detaljerne i straffelovgivningen i et land, når de måtte planlægge terrorhandlinger. Her gælder helt andre faktorer.
I EU-forslaget (fremlagt som bilag til Justitsministeriets lovpakke), er der retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved den vage og brede afgrænsning af begrebet terrorhandlinger og ved de uklare regler om strafansvar for medvirken. Der lægges endvidere – også i justitsministerens pakke – op til en betydelig udvidelse af reglerne for overvågning af borgerne, især elektronisk overvågning. Også reglerne for udlevering af egne statsborgere til strafforfølgelse i andre lande og i forbindelse med retssager foreslås væsentligt mere ’liberal’, så udlevering kan finde sted til lande, hvis retssystemer vi normalt har stærke forbehold over for.
Også indenrigsministeren har fremlagt sin antiterrorpakke, der især angår udlændingelovgivningen, delvis som en reaktion på sagen om den tidligere irakiske hærchef, der nu bor i Sorø på ’tålt ophold’. Den pakke kan også kræve et nøjere eftersyn, men en stillingtagen hertil er ikke tidskritisk på samme måde som justitsministerens pakke, idet EU-mødet i december vistnok ikke vil træffe bindende beslutninger for Danmark om opholdstilladelser mv. Den debat kan altså vente til i begyndelsen af 2002.