Læsetid: 2 min.

Hvem tør man støtte

De store partier er villige til at opgive frihedsrettigheder for at få stemmer fra en befolkning, man forsøger at skræmme fra vid og sans
Debat
7. november 2001

Terror
I Information den 3.-4. november erklærede Venstres IT-ordfører Kristian Jensen, at Venstre er imod at straffe folk, der udtaler sig positivt om terrorister og terrorvirksomhed, og at partiet er imod en massiv overvågning af folks brug af e-mails og mobiltelefoner.
Jeg blev helt euforisk ved at læse dette. Tænk at der stadig er så megen liberalisme tilbage i Danmarks Liberale parti, at man ønsker at fastholde nogle grundlæggende principper for beskyttelsen af opinionsfriheden og borgernes ret til privat kommunikation. Alle andre partier – bortset fra Enhedslisten – er for tiden grebet af den massive angst for den frihed, som naturligvis altid kan misbruges af samfundets undergravere, men som vi må give plads til, hvis ikke vi skal ende med at gøre vores samfund til et fængsel, hvor Storebror overvåger alle.
Der er ingen frihed uden tryghed, har man sagt fra konservativ side. Men der er heller ingen tryghed, hvis du ikke ved om du kan blive straffet for at støtte nogle frihedskæmpere, som andre anser for terrorister, og der er ingen tryghed, hvis du ikke kan udtrykke dig frit i personlig kommunikation uden at blive hængt op på nogle meninger du har afprøvet med nogen i fortrolighed.
Dette må der selvfølgelig være nogle, der mener i Venstre. Og Kristian Jensen er åbenbart een af dem. Men ak, allerede samme aften kunne TV-Avisen meddele, at Venstre bakker fuldstændig op om regeringens terrorpakke. Så var Kristian Jensen sat på plads.
Jeg var ellers ved at overveje at stemme på Venstre ved valget, selvom jeg plejer at stemme lidt til venstre for midten.

Primitiv terrorfrygt
For i den nuværende situation, hvor Nyrup Rasmussen tror han kan vinde valget ved at appellere til folks mest primitive terrorfrygt, og hvor de radikale og SF ikke tør sige noget som helst, der kunne svække hans autoritet, står vi i den groteske situation, at magthaverne i alle de store partier er villige til at opgive det åbne samfunds frihedsrettigheder for at få stemmer fra en befolkning, man forsøger at skræmme fra vid og sans.
At disse politikere kommer til at fortryde, hvad de gør, kan der næppe være tvivl om. Men til den tid kan det være svært at slippe af med det overvågningsapparat, man skabte i panik over at have opdaget, at vores liv er sårbart.
Enhedslisten er nu det eneste parti der ikke spiller med på panikbølgen. Til gengæld er dets Europapolitik naivt romantisk. Dansk politik er virkelig håbløs.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her