Læsetid: 4 min.

Hvorfor undertrykker mænd kvinder

Mænd og kvinder er ikke ens og har aldrig været det. Derfor skal vi heller ikke arbejde på at blive det
22. november 2001

Køn
Aja Thorup stiller den 20. november det relevante spørgsmål: »Hvorfor mænd hader kvinder?« Jeg har stillet mig selv det samme spørgsmål mange gange blot formuleret: ’Hvorfor undertrykker mænd kvinder?’
Kvindeundertrykkelse findes allevegne i mange forskellige former, som du selv nævner det Aja, har vi f.eks. ikke ligeløn i Danmark selv 25 år efter at loven om lige løn for lige arbejde blev vedtaget.
Du kommer tæt på det svar jeg har fundet, når du siger, at manden er gal på sin mor, ’kvinden’, over at hun har født ham. Jeg tror blot, at det han er gal over er, at hun, ’kvinden’, kan føde børn, og derved har kontrol over formeringen af slægten, medens han blot må se til, han har jo teoretisk set ikke engang mulighed for at være sikker på, at det er hans afkom hun føder.
Altså må han for det første vise at han er herre i huset – godt nok føder ’hun’ børnene – men det er ham, der bestemmer. ’Hun skal ikke tro, hun er noget, bare fordi hun kan føde børn!’ Dernæst er det magtpåliggende for manden at være sikker på, at hun ikke er ham utro. (For hvis hun er det, kan han jo ikke engang være sikker på, at det er hans afkom hun føder!)
Der er rundt omkring i verden etableret mange grusomme og undertrykkende traditioner for at sikre dette. Omskæringer af pigebørn, separering af piger og drenge i opvæksten, burkaen. Også i Danmark har vi en lang række tabuer, der sikrer, at vi holder os på afstand af det andet køn.
Ikke mindst er vi utroligt berøringsangst – hvilket omvendt betyder, at enhver berøring er oplæg til et forhold.

Kulturen i opbrud
Du – og jeg – vil gerne bygge forhold mellem mand og kvinde på tillid – vi stoler på at den anden er tro. Og sådan er det i mange samfund, det bygger på den kristne lære. En mand, en kone som bor sammen hele livet. Men i mange samfund er kulturen i opbrud. De sædvanlige kontrolmekanismer findes ikke. Og det sociale fællesskab er nedbrudt – ikke eksisterende. Derfor sker der to ting.
For det første begynder manden at muntre sig mere udenom. Han er mere seksuelt sulten end kvinden – vi er forskellige som du skriver – og benytter sig af den manglende kontrol. Det betyder brud i ægteskaber, unge piger vil ikke gifte sig – for mænd er utro. Enden bliver at manden nu slet ikke har kontrol over noget og så bliver han – mændene - endnu mere frustreret. Mange vil sige at det er grove generaliseringer jeg her kommer med, fordi de kunne i hvert fald aldrig tænke sig ... osv. men jeg har faktisk selv set det ske.
For det andet betyder manglen på socialt fællesskab, at manden ikke har nogen steder at få luft for sine frustrationer, som der jo altid kommer. Mand og kvinde er forskellige og hvis manden ikke har andre mænd at ty til, kun trisser rundt med sin kone, som ikke vil, når han vil ’for det har hun ikke lyst til’ – tja, så banker han hende, for han ville egentlig noget andet, men det kan han jo ikke få lov til. Havde han haft andre ligesindede at tale med, kunne han få afløb for frustrationerne og nøjes med at banke nogen i billard.
Og derfor bliver din mand frustreret, når du stiller dit spørgsmål. Her går han og er så god – henter børn i børnehaven og vasker op osv. Men inderst inde er han ikke fri. Han kan ikke agere som mand. Han føler, han lever på kvindens – dine – præmisser. Men han – din mand – kan holde frustrationerne på lavt blus og spille med på komedien. Lige til du stiller ham et så frækt spørgsmål.
Løsningen er for mig som mand, at vi for det første kasserer den traditionelle ligestillingstankegang. .

Gensidig respekt
Vi - mænd – må så finde ud af hvem vi er. Det kan vi ikke overlade til kvinderne at fortælle os. Og så må vi opbygge en gensidig respekt for det andet køn. Det største problem er nemlig, at vi ikke respekterer hinanden, som det vi er. Du er kvinde – køn, blød og dejlig. Jeg er mand – stærk, firkantet og hård . Vi kan begge en masse ting – som ikke nødvendigvis er de samme. Respekt kan man desværre ikke lovgive om. Det er noget, vi som mødre og fædre skal lære vores børn.
Og til slut : Vi har brug for at være fra hinanden af og til. Have vores eget liv. Spark din mand ud af lejligheden en gang i mellem – eller spørg ham, hvornår du skal servere til hans mandefrokost.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu