Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

20. november 2001


Vi burde lære
2. NOV. – Nu har USA og det våbenstærke Europa bombet Den Tredie Verden igennem årtier, uden nogen har sagt så meget som et pip.
18 millioner er på flugt. De har mistet alt hvad de har, på grund af vores grådighed, udnyttelse og intriger, hist og pist, så vi kan sælge vores afdankede våben og udnytte chancen til at afprøve nye.
Vores klode er lille, og tænk hvis der ikke er beboeligt ’udenfor’, tør vi så ødelægge denne?
Vores verden er meget hvid, den drysser af hvidt pulver (heroin, mm.) og hvide tabletter, og vi er definitivt ikke lykkelige.
Vi burde lære af andre kulturer, islam, hinduisme, tibetanerne som bliver mishandlet, og får lov til at blive det, fordi de ikke har olie eller noget andet, vi vil have fingrene i.
Vores magtgalskab er enorm og jeg håber vi og vores kultur (eller mangel på samme) får en på potten, så vi kan holde os i ro.
En flov hvid.

Annalise Arnsberg
Nørregade 11, st. tv.
5610 Assens

Hvem er bange
13. NOV. – Efter at have læst lederen (»Terrorlov – lovterror«) i Information den 12. november, så sad jeg med nogle venner og diskuterede. Hvem er det egentlig talt, der er så bange for stramninger af lovgivningen på dette område.
Vi læser at strafferetskyndig, lic.jur, strafferetsekspert, proffessor ud i jura og så selvfølgelig den altid nærværende i den slags sager Preben Wilhjelm, ja der var da også en strafferetskyndig fra Københavns Universitet, der udtalte »jeg tror ikke mine egne øren«. Alt det de er så enige om, er angsten for stramninger for at undgå terror.
Ak ja, her er meget langt fra manden på gulvet og dem i de højere akademiske luftlag. Gad vide om menneskerne i World Trade Centeret kunne tilslutte sig, at vi først og frremmest skal tænke på juridske spidsfindigheder langt ude i den teoretiske tåge frem for liver her og nu. Stramningerne går kort fortalt ud over dem det skal gå ud over – terroisterne og deres medløbere, også selvfølgelig forelæsningerne på universiteterne, hvor det handler om teoretiske menneskerettigheder og den altid velkendte – min retsbevidsthed. Hvis
retsbevidsthed?

Steen Flemming Jørgensen
Vester Søgade 78
1601 København V

S.U. Mona Sheikh
14. NOV. – Den 30. okt. bad jeg Mona Sheikh svare på, hvad hun mente USA skulle gøre i stedet for at gå ind i Afghanistan for at få fat i bin Laden – vende den anden kind til?
Jeg synes en politiker, der klart om end indirekte og floromvundet har kritiseret USA’s aktion må have en forpligtelse til at svare på det spørgsmål.

Leif Blædel
Gothersgade 31. 3.
1123 København K

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu