Læsetid: 4 min.

Ren billedpropaganda

Information bringer ukritisk et fotografi, som skal retfærdiggøre krigen
Debat
27. november 2001

Afghanistan
Information bragte den 15. november billedet af kvinden uden burkha på forsiden. Næste dag triumferede avisen over at den havde gjort rigtigt: »I går handlede historien om genvunden frihed... Den historie var store dele af pressen enige om at prioritere i går.« Information kunne vise fem forsider med billedet i samme opsætning, blandt andre Tante Berlinger.
Information følger med feltet. Og retningen giver sig selv, den kræver ikke en fremstilling af argumenter. »Det gode billede.. siger ofte langt mere end ord kan forklare«, skrev Information. Og der er også det gode ved billedet, at det normalt ikke skylder læserne forklaring.
Men dette billede er ren krigspropaganda. Information vil have os til at tro, at billedet kommer af sig selv: »Hver konflikt leverer billeder, der printer sig ind i læsere og tv-seeres bevidsthed«. Sådan er det bare.
Lidt kritisk betragtning giver et andet resultat. Bag den smukke faste kvinde med sarien og det frie ansigt ses på Berlingskes ubeskårne billede ni andre kvinder, som vist alle bærer burkha. Fotografen fra Reuter har formodentlig i en flok kvinder med slør set en enkelt som har skifter burkhaen ud. Han har bedt hende stille op til fotografering. Han kunne have lavet et andet billede af alle ti ’en face’ med teksten: »Efter at Taleban har forladt Kabul, bærer ni ud af ti kvinder fortsat slør«. Men det ville have virket demobiliserende.
Vi er ved et foreløbigt resultat af indsatsen, borgeren (seeren eller avislæseren) skal belønnes for sin hidtidige tålmodighed. Og han skal hjælpes til fastholdelsen af meningen med krigen, med henblik på dens fortsættelse. Krigens mening bliver altså kvindernes befrielse, og det må mindst halvdelen af befolkningen have sans for.
Der er et pænt dagligt udbud af helt friske billeder med dato og klokkeslæt fra Afghanistan på Yahoos nyhedssider. ’Gode åndspersoner’ kan lave billedanalyse, og de vil kunne finde langt mere end aviserne fortæller.

Den nyvundne frihed
Jeg ser, at der er ringe virkning af magtoverdragelsen til de gamle mudjahediner (= den nordlige alliance). AP’s fotografer har mange gadebilleder af kvinder med slør. Der er et billede af kvinder som nyder den nyvundne frie adgang til Zoologisk have i Kabul med deres børn, hvor kvinderne bærer slør. Et posttalebansk billede af en mand, som er inde at købe et fint blåt slør til konen. AP kommenterer at der ikke har været afbrændinger af burkhaer i Kabul.
I et interview i DR1 TVA den 17. november, fortæller en kvinde fra Kabul at man nu har lov til at tage udearbejde, men at det er en betingelse herfor at man bærer slør.
Næsten tilsvarende med skægget. Ismail Khan, som nu har magten i Herat, har talebanskæg. Gadebilleder viser en overvejende skægget befolkning. På et billede af fangne talebanere har de barberet sig for at undgå at vække opsigt – men det gør de netop derved (a la Dupont og Dupond). For deres vogtere har talebanskæg.
Der er et billeder af glade unge ved en musik-, tv- og videobutik. Men DR1 TVA nævnte at der kun er ét brugbart tv i Kabul. Så disse små sammenstimlinger må mest have symbolsk betydning. Der er er endnu ikke udviklet et behov for Twin Peeks i Afghanistan.

Ingen væsntlig forskel
Religiøse manifestationer er formodentlig som under Taleban. Et AP-billede fra rammadanens første dag i Herat viser hundreder af bøjede rygge ved moskeen.
Altså synes det ikke umiddelbart at gøre væsentlig forskel for afghanerne at der er kommet nye magthavere.
Den almindelige afghaner må mene, at han ikke har haft brug for bomberne.
De fleste steder er magten skiftet ved en rømning uden skudveksling, hvilket ligner en overdragelse. Der er ikke kommet meget blod imellem talebanere og andre gamle mudjahediner. Der er rapporter om at talebanere har sluttet sig til nordstyrker uden kamp.
De nye magthavere har erklæret at de ikke vil have fremmede tropper i Afghanistan. Der må forudses en uformel enhedsfront mellem talebanerne og andre gamle mudjahediner mod en eventuel invasion. De har været sammen mod ydre fjender før, men freden udadtil gjorde en opdeling af styrkerne og af landet mulig.
Går Information stadig ind for »tusindvis af specialtrænede tropper« (som i lederen den 1. november), når der ikke ved at erstatte det ene herredømme med det andet opnås større forandringer i Afghanistan? Eller er det bladets politik, ved grundig invasion og efterfølgende investering, at få skrubbet hele middelalderkulturen væk, til fordel for et moderne produkt?
Fork. af red.

SVAR: Et af dette blads ældste traditioner er den signerede leder. Lederen er signeret, for at læseren kan se, hvem der har ført pennen, og for at fjerne illusionen om, at en avisredaktion altid kan tale med én stemme i en given sag. Vi opfatter det som en værdi, at divergerende syn på et svært, konfliktfyldt spørgsmål kan finde plads og lægges frem i lederteksterne, så avisens læsere selv kan forholde sig til dilemmaet. Krigen i Afghanistan er – ligesom f.eks. krigen i Kosovo var det – en sag, hvor diskussionen i redaktionen har været levende.
Red.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her