Læsetid: 3 min.

Fornyelse – det er da noget fra automaten

Fornyelse i Ejvind Larsens ordbog betyder, at man begynder at mene, hvad mere veletablerede politiske positioner har ment i årevis
Debat
24. december 2001

Selvransagelse
Den 18. december fremsætter Ejvind Larsen ønske om, at SF fornyer sig. En fornyelse som SF angiveligt skulle opnå ved at gå imod de fire undtagelser, som i sin tid var alibiet for at omgøre Maastricht-afstemningen. Et SF, som ifølge Ejvind Larsen, er »Socialdemokratiet plus de fire forbehold…« vil således blive fornyet. Som hvad?
Matematikken er klar: Som Socialdemokrati nr. 2 uden forskel fra Socialdemokrati nr. 1. Venstrefløjens fornyelse er således meget behændigt defineret som dens selvudslettelse. Hvis man tror, at fornyelse betyder, at man frembringer politiske visioner og ideer af hidtil uset karakter, tager man fejl.
Fornyelse i Ejvind Larsens ordbog betyder slet og ret, at man hengiver sig til at mene det, andre og mere veletablerede politiske positioner har ment i årevis. Fornyelse er altså blot et andet ord for konformitet
Og dog. Ifølge de gode råd til SF skal man dog, samtidig med at man 100 procent tilslutter sig de frie kapitalbevægelsers union, bekæmpe de kapitalistiske ejendomsforhold og det socialdemokratiske statsformynderi. Det er på en gang et selvmodsigende og sympatisk budskab, men: Betyder det, at SF-Vejle skal bryde sin alliance med Haahr-benzin, nu hvor dette privatkapitalistiske foretagende netop – sammen med Dansk Folkeparti – har sikret SF’s borgmesterstol i Vejle i endnu fire år?
Betyder det, at man skal gå til angreb på medlemmer af Dansk Industri, Landbrugsrådet og Finansrådet, som så velvilligt betalte en stor del af SF-fornyernes ja-kampagne op til folkeafstemningen om ØMU’en? Det ville selvfølgelig betegne en højnelse af den socialistiske profil – men ærligt talt: Sådan kan man da anstændigvis ikke behandle sine venner!
Og betyder opgøret med formynderiet et frontalt opgør med gældende familiesammenføringsregler, gennemført af den forgangne regering? En ophævelse af tvangsaktiveringen?
Betyder al snakken om demokratisering af den offentlige sektor et konsekvent nej til udlicitering, ud fra den betragtning, at forudsætningen for at man kan demokratisere den offentlige sektor nu en gang er, at den eksisterer? Hvad er Ejvinds svar? Hvad er SF’s?

EU-inspirationen
Og hvordan hænger det i øvrigt sammen med kravet om ophævelse af det retlige forbehold, i tider hvor den mildt sagt – EU-inspirerede – terrorpakke, er i færd med at underminere såvel retssikkerhed som personlig frihed? Hvor der fra tysk socialdemokratisk side (under inspiration fra EU-tilhænger Karen Jespersen?) lyder krav om strammere fælleseuropæiske asylregler. Og ville det ikke være på sin plads med en indrømmelse af, at det faktisk er FN-konventioner – og ikke EU-regler – som er den afgørende hurdle for de partier – Socialdemokratiet og højreud – som ønsker at stramme indvandrer- og asylpolitikken i Danmark? (Bekymring for menneskes liv, rettigheder og førlighed er som bekendt for længst ophørt med at være det!)

Europæisk supermagt
Og endelig: Hvad er det, der får Ejvind Larsen til at mene, at en europæisk militær supermagt i mere eller mindre åbenlys konflikt med USA er et ønskeligt fremtidsscenarie.
Hvorfor er det mere ønskeligt at få Danmark bastet og bundet til europæisk stormagtspolitik, end at have Danmark bastet og bundet til USA’s stormagtspolitik. Er det tysk, fransk, britisk, italiensk og portugisisk historie som kolonimagter der leverer vidnesbyrd om, at Europa vil opføre sig ’pænere’ på den globale scene end USA? Er det de franske atomprøvesprængninger – i sin tid iværksat af supereuropæeren Chirac, som om nogen har samme perspektiv som Ejvind Larsen?
Ville det ikke netop nu være bedre at forfægte et ideal om fornuften, anstændigheden og den internationale solidaritet som de permanente allierede, og ikke den ene eller anden kapitalistiske supermagts økonomiske og militære interesser?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her