Læsetid: 1 min.

Fri grund

Det danske demokrati bygger på liberalistiske ideer
Debat
14. december 2001

Politisk
I Sámal Matras Kristiansens indlæg den 12. december konkluderer han at »Liberalismens idégrundlag står i skærende kontrast til demokratiet« – det er vist en sandhed med modifikationer.
Liberalisme er ikke en ensidig defineret størrelse. Liberalismen har mange forskellige udtryk både teoretisk og praktisk.
Liberalisme er i teorien både demokratisk og anarkistisk, med så forskellige fortalere som Smith, ’New Right’- teorien fremført af Hayek og den Østrigske skole. SMK kan derfor angribe liberalismen for at være udemokratisk men hvilken liberalisme?
Jeg tager udgangspunkt i den mest udbredte liberalisme, der er grundlaget for vore dages demokratier. Den liberalistiske demokratiopfattelse var af Hobbes og Locke: Værdien af valgfrihed, fornuft og religiøs tolerance. Mod tyranni, et absolutistisk system og religiøs intolerance.

Den enkeltes nytte
Montesquieu udviklede magtens tredeling, fordi de institutionelle foranstaltninger virker adfærdsregulerende, og friheden for det enkelte individ dermed kan opretholdes. Madison fremførte ideen om det repræsentative demokrati.
James Mill og Jeremy Bentham fremførte teorien om utilitarismen, der som udgangspunkt mente, at regeringens rolle var at maksimere den enkeltes nytte. Det mente de gjordes bedst gennem demokratiet, da denne bedst sikrede individets målforfølgelse. De havde en negativ frihedsdefinition – frihed var frihed fra intervention fra regeringen – minimalstaten.
James søn, John Stuart Mill, gjorde op med sin far og mente, at demokratiet sikrer individets udvikling og, derfor er et mål i sig selv. L
iberalismen har udviklet sig siden Mill, men hans demokratiske grundideer deles af langt de fleste liberalister i dag.
SMK lægger op til at liberalismen er » – til gavn for eliten og til evig elendighed for de fattige i verden«. Mill mente om indkomstfordeling: At al økonomisk politik (herunder indkomstfordeling) ikke skal føres for at glæde Gud, men for at glæde og gavne alle individer i staten.
De demokratiske ideer er overtaget af alle partier i folketinget – de økonomiske desværre af ingen – så nej, liberalismens idégrundlag står ikke i skærende kontrast til demokratiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her