Kronik

Geniet fra Andeby

I onsdags ville Walt Disney være blevet 100 år. – Portræt af en fantast og projektmager, der skabte fælles referencer for alle, der siden har været børn
8. december 2001

Lørdagskronikken
Navnet Walt Disney er i dag synonymt med en global multimediekoncern. Men manden Walt Disney var i virkeligheden kun nødtvungent interesseret i økonomi og fortjeneste. Efter hans opfattelse skulle det første projekt bare kunne finansiere det næste – og så videre.
Walt Disney brugte sin kreativitet på at udvikle og søsætte den ene fantastiske ide efter den anden, og hans iværksætter-ånd fik frit løb, især fordi Walts bror og kompagnon Roy Disney var firmaets økonomiske ankermand.
I sin egen levetid – Walt Disney døde i 1966, kun 65 år gammel – nåede han at modtage 29 Oscars og fire tv-Emmyer og lagde ved broderens hjælp grundstenene til det kæmpefirma, som Disney-koncernen er i dag.
I onsdags ville firmaets grundlægger Walt Disney Disney være blevet 100 år.
Som børn levede Walt og broderen Roy en omflakkende tilværelse, styret af faderen Elias Disneys utallige projekter, der med få undtagelser endte i fiasko. En vigtig periode fra Walt Disneys tidlige barndom var familiens få år på landet i byen Marceline i Missouri.
Walt Disneys oplevelse af landlivet, som helt sikkert var hårdt for hele familien, satte afgørende spor i Walt Disneys syn på tilværelsen. Og det var i høj grad stemningen fra den idylliske side af livet på landet, der blev et gennemgående element i Walt Disney Disneys eventyrunivers.
Som ganske ung løsrev Walt Disney sig fra faderens tyranniske indflydelse og kastede sig ud i sine egne dristige projekter. I 1923 kom han til Hollywood med kun 40 dollar på lommen, og havde allerede produceret de første animationsstykker – og haft sin første økonomiske nedtur.
Men i Hollywood slog han sig sammen med sin ældre bror, Roy Disney, og fra begyndelsen var deres roller fordelt:
Roy var den fornuftige og økonomisk bekymrede, mens Walt Disney lod kreativiteten og ideerne kanalisere ud i stadig flere fantastiske projekter. En af Walt Disneys evner var nemlig at han kunne inspirere alle omkring sig, ikke kun sin bror, men også sine medarbejdere, og på den måde holde kreativiteten og humøret højt.
Det blev der god brug for, for firmaet Disney var i de første mange år i konstant økonomisk uvejr. I 1927 mistede Walt Disney således rettighederne til en af sine tidlige figurer, kaninen Oswald, til distributøren. Brødrene Disney skyndte sig derefter at sikre sig alle rettigheder til firmaets nye figur – Mickey Mouse.
Walt Disney var meget glad for Mickey, måske fordi han kunne identificere sig med den glade, humørfyldte, optimististiske karakter. Figuren cementerede Disney-firmaets position i underholdningsbranchen, og inkarnerede også omverdenens billede på personen Walt Disney.
Et mere komplet billede af Walt Disney er nok kombinationen af de to største Disney-stjerner, Mickey Mouse og Anders And. For selvom Walt Disneys optimisme, fantasi og kreativitet er legendarisk, er hans omskiftelige humør og nedture det også. Walt Disney havde fra sin far overtaget en evig angst for fiasko, og i krisesituationer måtte Roy utvivlsomt udgøre det faste holdepunkt.

Et vigtigt fikspunkt for Disney-firmaets historie og et vendepunkt for omverdenens tro på dem var Snehvide og de syv dværge, som blev en sensation ved premieren i 1937. Ingen havde rigtig troet på det halsbrækkende projekt – en tegnefilm i spillefilmslængde.
Projektet var på mange måder typisk for Walt Disney, som selv troede på, at en spillefilm kunne tryllebinde, bevæge og skræmme både voksne og børn. Netop fordi det var en tegnefilm, ovenikøbet rigtig godt fortalt.
Snehvide og de syv dværge var og er en bedrift indenfor animationskunsten: Underholdende, levende fortalt, dynamisk og med fin timing.
Den tog omkring fire år at lave, i en periode, hvor antallet af Disneys medarbejdere voksede fra 150 til næsten 750.
Filmen kostede 1.480.000 dollars, næsten fem gange det oprindelige budget på 250.000 dollar. Den blev dengang versioneret til 10 sprog, og pengene strømmede ind – alene i USA og Canada havde Snehvide og de syv dværge i 1938 indtjent 4,2 millioner dollar.
En af grundene til succesen er selvfølgelig Walt Disneys fortællegeni. I denne, som i Disneys andre film, var han simpelthen filmens manuskript, idet han selv levendegjorde handlingen og figurerne til storyboard-møderne med animatorerne og historiefolkene.
Brugen af såkaldt storyboard i filmproduktionen var i øvrigt en af Disney-studiernes opfindelser. Animation var også dengang en dyr proces, så alt skulle planlægges nøje, før der blev lavet optagelser. Senere adopterede resten af filmverden også storyboardet som et godt og nyttigt redskab.
Walt Disneys rolle for animationskunsten er indiskutabel. Produktionsprocesser blev gjort bedre og fremmede kreativiteten; han sendte sine animatorer på kunstskole; og nye teknikker blev udviklet og taget i brug, som f.eks. det multiplane kamera – et vertikalt kamera med op til seks baggrunds-lag, som giver fornemmelse af tredimensionalitet og dybde. Effekten kan man især se i film som Pinocchio fra 1940 og The Old Mill fra 1937.

Snehvide og de syv dværge blev begyndelsen på en ny æra i underholdningsindustrien, og for Disney-firmaet betød den startskuddet til at Walt Disney kastede sig over nye udfordringer. Filmen muliggjorde kort sagt de næste projekter. Knap var succesen i hus og kreditorerne betalt, før Walt Disney fik nye, fantastiske ideer, der skulle sprænge firmaets økonomiske rammer endnu engang.
Først satte han tre nye tegnefilm i produktion, nemlig Pinocchio (1940), Fantasia (1940) og Dumbo (1941). Fantasia var Disneys forsøg på at formidle en kunstoplevelse, i et komplet audiovisuelt indtryk. Han betragtede selv Fantasia som et kunstværk, og selvom han i højpandede kredse aldrig blev accepteret som kunstnerisk formidler, er det sikkert at Fantasia i mange tilskueres øjne, også i Danmark, står som en stor audiovisuel, kunstnerisk oplevelse.

Efter Fantasia rettede Walt Disney opmærksomheden mod nye uopdagede områder, og den daglige produktion af tegnefilmene blev gradvist overtaget af Disneys hovedanimatorer, kaldet de ni gamle mænd – opkaldt efter præsident Franklin D. Roosevelts ni gamle mænd i den amerikanske Højesteret i 1950.
Disneys mænd var bl.a. animatorerne Ollie Johnston og Frank Thomas, som blandt andet skabte ’klassiske’ figurer som Lady og Vagabonden.
Walt Disneys nye ambitioner konsoliderede også Disneyfirmaets position indenfor almindelig filmproduktion og tv. I 1950 kom Skatteøen, filmatiseringen af Robert Louis Stevensons roman, og på tv-fronten blev Walt Disney i 1954 en meget populær tv-vært i det ugentlige program Disneyland på amerikansk tv, som han selv producerede. Hans tv-programmer var oplysende og underholdende, for børn og med børn.

Men Disney slap ikke helt film-verdenen. 10 år senere, i 1964, producerede han endnu en filmklassiker, nemlig historien om den syngende barnepige Mary Poppins, som også viste Disneystudiernes nye landvindinger indenfor animationskunsten. I Mary Poppins spiller rigtige skuespillere og animerede figurer sammen ved hjælp af en ’blue screen’. Godt nok er teknikken på et tidligt stadium, men resultatet er overbevisende.
Men konstellationen Roy og Walt Disney var ikke altid stabil. Efter at firmaet havde måttet gå på børsen, blev især Roy uafbrudt mindet om aktionærernes vilje og ønsker, og i 1954 lukkede Roy for pengekassen til Walt Disneys nye halsløse projekt – temaparken Disneyland.
Faktisk var forbilledet Tivoli i København, som Walt Disney havde besøgt og været meget begejstret for. Med karakteristisk determinisme og fokus satte Walt Disney sin livsforsikring ind og dannede sit eget firma, WED – for Walt Elias Disney – for at kunne finansiere de tidlige stadier af det, der skulle blive den første i rækken af Disney-temaparker.
Med økonomisk hjælp fra tv-shows’ene åbnede Disneyland i 1956, men han nåede ikke at færdiggøre sin næste opgave, det teknologisk eksperimenterende mini-samfund, EPCOT. Det var et projekt, hvor fantasten Disney gik ud over fiktionens grænser og ville skabe et rigtigt samfund, hvori den nyeste teknologi kunne afprøves og komme alle til gavn.
Men Walt Disney døde i 1966, kun 65 år gammel, og efter hans død skrinlagde Roy by-projektet. Det blev i stedet omsat til endnu en temapark, DisneyWorld i Florida. Her åbnedes i 1982 EPCOT-centret, en forlystelsesudgave af Walt Disneys oprindelige ide.
Da Walt Disney døde, havde Disneykoncernen allerede vokset sig stor. I 1966 var firmaets årsindtægt over 12 millioner dollars. Indtægterne kom både fra film, tv, tegneserier, licensprodukter og Disneyland.

Det var ikke blot held der havde gjort firmaet stort, det skyldtes i høj grad på den ene side Walt Disneys kreativitet, determinisme og rastløshed, og på den anden side at broderen Roy Disney bevarede alles ben på jorden, og holdte styr på firmaets økonomi. Roy døde fire år efter Walt Disney, og det blev hurtigt tydeligt, at Disneyfirmaet stod uden en egentlig arvtager.
I de næste tiår dalede kvaliteten med mangelen på kunstnerisk styring. Økonomien skrantede så meget, at fremmede investorer planlagde en fjendtlig overtagelse af Disneykoncernen.
Men i 1984 blev firmaet reddet på målstregen af to nye ledere, Michael Eisner og den nu afdøde Frank Wells. De ansatte bl.a. Walt Disneys nevø, Roy E. Disney som bestyrelsesformand i Disneys afdeling for animations-spillefilm, og i 1989 vendte udviklingen med tegnefilmen Den lille havfrue, der satte nye standarder for Disney-studiernes tegnefilm.
Det er i høj grad Michael Eisners og Frank Wells’ ansvar, at Disney-koncernen er blevet til det multimediekonglomerat, den er i dag. Men fænomenet Disney er også blevet en fælles referenceramme for børn og voksne over hele verden.
Børn over i hvert fald hele den vestlige verden kender Mickey Mouse og Anders And. I Danmark er Disney blevet cementeret som en del af dansk børnekultur, især via Anders And-bladet, som Gutenberghus fik licens til at udgive i Danmark fra 1948.
I modsætning til i USA blev Anders And-figuren danske børns favorit. Hans karaktertræk – hidsig, drømmende, selvisk og uheldig – gik rent ind. Til forskel fra Mickey Mouse, Walt Disneys bedre halvdel, som nærmere kunne betragtes som en glad spejderdreng, der aldrig kunne gøre noget forkert.
For mange af nutidens voksne bestod barndommens Disney-oplevelser i 1950’erne, 60’erne og 70’erne af en ugentlig dosis Andeby, det årlige Juleshow i Metropol Teatret, og en animationsfilm til særlige lejligheder.
Fjernt fra den massive hverdagsbegivenhed, Disney er blevet til i dag:

Alene i Danmark står der Disney på tv-shows, spillefilm, tegneserier, Juleshow, videofilm, musik og ikke mindst alverdens licensprodukter, fra figurer til kuglepenne. Danmark er faktisk det land i Norden, som køber flest Disney-licensprodukter.
I 100-året for Walt Disneys fødsel er Disney-navnet globaliseret i en grad, selv Walt Disney nok ikke havde kunnet forudse. Selv om han ved sit evige projektmageri selv lagde grundstenene til det underholdnings- og forretningsimperium, Disney er blevet til, var det faktisk ikke hans ambition.
Det, han ønskede sig, var varmhjertede eventyruniverser – gode oplevelser til alle...

*Anne Mette Stevn er cand.mag. i dansk og film- & medievidenskab samt producer i ’DR’.
Sammen med Jakob Stegelmann har hun tilrettelagt aftenens temalørdag ’Walt Disney 100 år’ kl. 19.45 på ’DR2’

FAKTA
Tegnefilm i spillefilmslængde
Film produceret under Walt Disneys ledelse:
1937 Snow White and the Seven Dwarfs/Snehvide og de syv Dværge
1940 Pinocchio
Fantasia
1941 The Reluctant Dragon/En Dag med Disney(delvis tegnefilm)
Dumbo
1942 Bambi
1943 Saludos Amigos/Vær hilset, Venner (delvis tegnefilm)
1945 The Three Caballeros
Make Mine Music/Spil for mig!
1947 Fun and Fancy Free/Bongo og Mickey og Bønnestagen (delvis tegnefilm)
1948 Melody Time
1949 Adventures of Ichabod and Mr. Toad
1950 Cinderella/Askepot
1951 Alice in Wonderland/Alice i eventyrland
1953 Peter Pan
1955 Lady and the Tramp/Lady og Vagabonden
1959 The Sleeping Beauty/Tornerose
1961 102 Dalmatians/Hund og hund imellem
1963 The Sword in the Stone/Da kongen var knægt
1967 The Jungle Book/Junglebogen

Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu