Læsetid: 3 min.

Hvem er det der optrapper

Det er vigtigt i enhver væbnet konflikt at stille sig spørgsmålet: Hvem var det nu der startede? Hvad kom først: Israels kolonisering og besættelse af Palæstina, eller palæstinensernes modstandskamp
15. december 2001

Mellemøsten
Via medierne kan man nemt få det indtryk at det er palæstinenserne der trapper op og er ansvarlige for de krigslignende tilstande i Mellem-østen.
Det er også det billede Informations journalist Hans Henrik Fafner bidrager til når han indirekte fremstiller Sharon som den fredssøgende og Arafat som den ufredelige:
»Ariel Sharon har for længe siden afskrevet Arafat som fredspartner« (Inf. den 12. december).
Ariel Sharon repræsenterer den fløj af zionismen som altid har nægtet at anerkende en fredelig løsning, og ser enhvert tilløb til palæstinensisk selvstyre (og endnu ’værre’: en selvstændig palæstinen-sisk stat), som en alvorlig trussel mod zionismens tankegang om en israelsk stat med plads til alverdens jøder. Og plads til alverdens jøder betyder at der hele tiden skal skaffes mere plads eller ’Lebensraum’.
I øvrigt med eneret for jøderne til at eje jord. Og med bedre arbejde, løn og skolegang til jøderne, Guds udvalgte folk, end til ’araberne’.
Og jøderne, det er ikke hvem som helst, det er dem som er født af en jødisk mor

Arafats mini-selvstyre
Det har hele tiden været Sharons plan at få udraderet ’det Oslo-shit’ (Oslo-aftalen af 1993), og få fjernet Arafat og det minimini-selvstyre som Arafat administrerer. Sharon ventede bare på den rigtige lejlighed.
Den ’rigtige lejlighed’ kom med likvideringen af turistministeren og ikke mindst 11. september terrorangrebene, som han behændigt udnyttede til at igangsætte en terrorist-beskyldnings-kampagne rettet mod det palæstinensiske selvstyre:
Arafat er vores Ben Laden og palæstinenserne er vores terrorister. Altså nu er det ikke kun islamisterne i Hamas og Islamisk Jihad som er terrorister, men hele det palæstinensiske folk!!
Det kunne ikke overraske at palæstinenserne svarede igen, da Sharon umiddelbart efter likvideringen af turistministeren, sendte militære krigskaravaner ind i de palæstinensiske områder og med ildens fart genbesatte seks palæstinensiske byer. Og brutalt mejede de civile palæstinensere ned der stod i vejen for de fremtromlende tanks.
Så kørte spiralen, islamiske selvmordsbomber, israelske bombninger og raids mod PLO’s domicil etc. etc.
Jeg er peronligt dybt uenig i de islamistiske bevægelsers politik (et islamisk Palæstina), og deres metoder (selvmordsbomber der dræber civile), men grunden til deres stigende popularitet i den palæstinensiske befolkning er dels at de stiller sociale, skole- og sundhedsfaciliteter til rådighed for en stadig fattigere palæstinensisk befolkning, og dels at de viser kampvilje imod en stadig mere aggressiv israelsk politik, anført af Ariel Sharon. Det er Israels politik som har skabt grobunden for Hamas og Islamisk Jihads fremgang!

Hvad kommer først
? Ligesom man til sammenligning kan spørge: Hvad kom først: Tyskernes besættelse af Danmark, eller den danske modstandskamp?
Måske har nogen glemt at den ny stat Israel i 1948 ved FN-beslutning fik tildelt over halvdelen (56 procent) af det oprindelige Palæstina. Men det var ikke nok for staten Israel.
Med den israelsk-arabiske krig i 1967 besatte Israel de palæstinensiske områder Vestbredden og Gaza som de stadig holder besat – på trods af alverdens fordømmelse. Bl.a. den snart berømte FN-resolution 242 fra 1967 der kræver israelsk tilbagetrækning fra de besatte områder.
Der er ingen stat i verden der i samme grad som Israel slipper afsted med – i en uendelighed – at overtræde folkeretten, bryde internationale konventioner, se stort og flot på FN-resolutioner.

Tolerance-hykleri
Den engelske journalist Robert Fisk stiller skarpt på det hykleri som ’tolerancen’ i forhold til Israels forbrydelser er udtryk for, når han spørger:
»Forestil jer, at vi Sydafrika havde støttet apartheidstyret imod det sorte flertal... at vi havde påstået at de hvide ledere var ’store’ modstandsfolk’, og ikke racister. At vi havde argumenteret at massakren på de 56 sorte demonstranter fra Sharpeville var ’en normal sikkerhedsforanstaltning’ fra det sydafrikanske politis side … Nej, Israel er ikke Sydafrika (selvom Israel så sandelig støttede apartheidregimet). Nej, palæstinenserne er ikke de sorte i townships’ene.
Men der er ikke den store forskel mellem Gaza og de sorte slumbyer i Johannesburg.
Og heller ikke mellem den israelske hærs ageren i de besatte områder, og så det sydafrikanske politi.
Apartheid-regimet havde sine dødspatruljer, fuldstændig som Israel har sine i dag.« (oversat fra Jeune Afrique, maj 2001).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu