24. december
Man tager Socialdemokratiets værdigrundlag og fjerner de røde faner. Dernæst tilsætter man et stænk vi ved godt at det er et problem med alle de mørklødede der kommer hertil og vi skal nok gøre noget ved det og rører det hele rundt ved svag varme. Og vupti har man en statsministertaburet at sidde på.
Glæden må være stor hos Fogh, når han nu opdager, at landets nyeste version af Socialdemokratiet har et tredje socialdemokrati siddende ved sin højre hånd, nemlig Dansk Folkeparti. Overraskende bremser partiet for Løkke Rasmussens forsikringsidéer på det sundhedspolitiske område med argumenter, der er som taget ud af det gode, gamle Socialdemokratis tænkemåde. Dansk Folkepartis version af socialdemokratisme er meget lig med Venstres, blot nøjes man ikke med at tilsætte gammelsossernes værdier en knivspids modstand mod mørkhudethed, nej man taber hele bøtten ned i sovsen. Men hvor er ellers forskellen på Nyrups, Foghs og Kjærsgaards socialdemokratier?
.
Gammelsocialdemokratiet skal bruge et par år på at skille sig af med Nyrup på en værdig måde og kuglestøber hos DF, Kristian Thulesen Dahl, har så travlt med at sole sig i den nyvundne indflydelse, at han ikke skal have skubbet til den siddende regering foreløbig. Der er udsigt til magsvejr i dansk politik de kommende år.
Arbejde som religion
Det gør nu heller ikke noget, for vi har ingen problemer af nogen art. Ventelister - tjah, 75 procent af alle hospitalsindlæggelser er akutte. Arbejdsløshed tjoh, men det er kun et problem hvis den enkelte har arbejde som religion.
Miljø njah, det er ikke moderne at beskæftige sig med den slags, katastrofen er aflyst.
Hvis vi i Danmark skulle have et problem så er det nok lige præcis at vi har for mange socialdemokratier - både i Folketinget og oppe i hovederne. Det politiske overjeg, som A gennem mange år har udgjort på Christiansborg, modsvares af et tilsvarende overjeg indbygget i de fleste danskeres bevidsthed. På det jævne
vi mangler i den grad lidenskab i vores lille land.
Hvorfor skulle de rædselsfulde julefrokoster ellers være så populære? Her kan vi tilsyneladende være frie og more os og lade det hele hænge ud og så er det forbi klokken fem og helt forbi når man vågner eftermiddagen derpå.
Lidenskabsløsheden vandt valget og vandt det stort. Selvom gammelsocialdemokratiet forsøgte med en højstemt retorik om dem eller os og lidt sideudrivning i bøger var det ikke noget der for alvor fik blodet til at rulle i nogens bryst for ikke at tale om længere nede.
Velfærdsjunkier
Skræmmebilledet af Danmark som nedlagt med Venstre ved roret holdt ikke endnu engang, fordi vi velfærdsjunkier udmærket godt ved, at vores rige miniputstat først og fremmest er karakteriseret ved, at der grundlæggende aldrig sker en hujende fis. Det er vi stolte af og sådan skal det blive ved med at være.
Og alligevel hører man ved julefrokosterne en bitterhed hos de dobbeltarbejdende middelklassefamilier, en utilfredshed, en angst, en brovten
men er det egentlig et politisk problem?
Hvad mener Jann Sjursen?
