Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
17. december 2001


Langt arbejde
10. DEC – I forlængelse af Niels Rohleders udmærkede artikel den 10. december om Enhedslistens forslag på social- og sundhedsområdet vil jeg blot gøre opmærksom på, at de forslag, vi har fremsat fra Enhedslistens side, er forslag, vi har arbejdet for længe. F.eks. har vi i årevis arbejdet for forbedringer af hjemmehjælpen, og vi stemte imod ’dødepakken’, som de borgerlige og Socialdemokratiet indførte for at finansiere politiforliget.
Under valgkampen kunne vi høre, at mange partier talte for de samme forbedringer, som vi arbejder for. Derfor fremsatte vi forslagene, inden løfterne fra valgkampen går i glemmebogen.

Line Barfod
Medlem af Folketinget
for Enhedslisten

Arven efter Grundtvig
10 DEC. – Ejvind Gundelach, Information, 7. dec. 2001. Nedvurderingen af den nationale virkelighed (befolkningens sindelag) fremmer desværre chauvinismen. Der er derimod brug for respekt for og besindelse på vor nationale arv. Da vil det også vise sig, at arven efter Grundtvig er langt større end smålig chauvinisme og fremmedangst. Må jeg derfor foreslå dialog på national grund med globalt sigte.

Hans Kristian Steffensen
Fredbovej 17, v. 11
7451 Sunds

Dansklærernes politiske vilje
11. DEC. – »Der må udvises langt større politisk vilje til at indse, at målet i den nuværende bekendtgørelse (for dansk i gymnasiet, PB) ikke kan opfyldes på bare et rimeligt niveau, hvis mere end en tredjedel af en klasses elever ikke er fortrolige med dansk sprog, kultur og historie, og denne indsigt må føre til politisk handling«. Sådan skriver formanden for Dansklærerforeningens gymnasiefraktion, Søren Peter Hansen, i kronikken 11. dec.
For det første reduceres problemstillingen til et spørgsmål om tosprogede elever. I ’gamle dage’ i 60’erne og 70’erne var problemet arbejderbørnenes ’kulturløshed’; er dette problem virkelig blevet løst? For det andet forstår jeg ikke, at problemet for de tosprogede elever løses ved, at de bliver et mindretal.
Det er glædeligt, at Dansklærerforeningen arbejder med fagdisciplinen ’dansk som andetsprog’, men burde man ikke også gennemtænke selve danskfaget og dets bidrag til den almene dannelse i lyset af, at eleverne såvel som samfundet forandrer sig, bl.a. i en mere multikulturelt præget retning? Det kræver også dansklærernes politiske vilje at tage denne udfordring op.

Per Bregengaard
Uddannelses- og ungdomsborgmester
Enhedslisten, København

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her