Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
6. december 2001


En sproglig ørkenvandring
30. NOV. – Det har været fint at følge Charlotte Christensens kritik den 29. nov. af de tekster der er på museer. »Soldater var krigens umiddelbare ofre« – tungen ud af vinduet.
Jeg har selv nogle erfaringer. På Louisiana var Asger Jorns billede Tête de turque oversat med Tyrkerhoved. Jeg gav – efter konferering med Troels Andersen – besked om at det nok på dansk burde være Syndebuk. Der er mere Jorn i den fordanskning. Det blev rettet samme dag. Samtidig var der på Statens Museum for Kunst en fejl i et navn på en stor Richard Mortensen-udstilling. Jeg skrev et brev om det. Ikke rettet. Der er nok en forskel i den måde de to museer drives på.
Og så Nationalmuseet. Jeg har skrevet to breve. Det ene om deres engelske versioner. Man kunne f.eks. finde en flertalsform af ’sheep’ med et s vedhæftet, for at tage den mest primitive ubehjælpsomhed. Tidligere havde jeg til brug i radioen skrevet noget tekster af til en udstilling om udgravninger langs naturgasledningen, og sendt dem i et brev til Olaf Olsen. Han svarede prompte: Da han læste eksemplerne, blev han ’rød om øerne’.
Der er ikke siden blevet tid og råd og enighed til at bruge egen eller købt sprogsans til udformning af teksterne – selv om der kan blive råd til grafiker og arkitekt. Og hvordan undgår man at en tekst bliver ødelagt af tilføjelser fra kolleger og en chef der synes at ’det skal da også med’. Stil kræver, som teaterinstruktion, et individuelt ansvar.
Jeg vil gerne selv gøre noget, og beder andre gøre mig følge.
I 2002 vil jeg nærlæse museumsskilte og tage mig sammen til at bringe mine kommentarer videre. Både negative og positive. Ikke for at gøre nogen til tête de turque, men for at både kritikere – med Charlotte Christensen i spidsen – og et kritisk publikum kan bidrage til at niveauet hæves – inden for deres begrænsede kompetence. Fra fattigt, delvis fejlagtigt sprog til levende ord der fænger. Til sprog der sidder.

Vagn Steen
Hauchsvej 20
1825 Frederiksberg C.

Som natfolk og sigøjnere
30. NOV. – Taterne kom ind i vort land fra syd, ligesom natfolk og sigøjnere.
I ’min’ landsby boede taterne i en ussel rønne i udkanten af landsbyen, og levede af at garve huder, lidt krybskytteri og landevejsrøveri. Desuden spillede de til gilder. Ellers kom de ikke i nærheden af de store gårde, for så blev hundene pudset på dem.
Nu er der vendt op og ned på meget, og en typisk tater, Anders Fogh Rasmussen, er nu Venstre-bøndernes kæledægge!

Elsebeth Tranberg
Carl Blochsgade 9
8000 Århus C

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her