Læsetid: 4 min.

Modernitet eller middelalder?

Det nytter ikke at spille indvandrerhumanist om formiddagen, hvis man siger nej til at blande sig i europæisk politik om eftermiddagen
Debat
10. december 2001

Kommentaren - Humanisme
Da jeg for nylig ryddede op i dødsboet efter mine forældre, dumpede der fra de endeløse reoler en sjældenhed ud: Holbergs kirkehistorie i to bind i første-udgaven fra 1738.
Midt i rodet satte jeg mig på den sidste efterladte stol, der ikke som de andre var sendt til ombetrækning eller smidt i containeren, og læste mig gennem de gulnede og skrøbelige siders snørklede gotiske bogstaver. Var der et skjult budskab? En meddelelse fra Holberg, der allerede i en alder af 54 år klagede over migræne og rygsmerter, måske fordi de glade dage med teatret i Grønnegade forlængst var forbi, til os i det sene efterår 2001?
Hvorfor skrev Holberg en kirkehistorie? Fordi, som der står i indledningen: »De største Revolutioner i Staten have reiset sig af Religions-Tvistigheder, og mange vigtige Ting ere foretagne under Prætext af Religionen.« Ikke at Holberg bifalder denne kendsgerning, tværtimod. Først efter at »…Geistligheden begyndte at faa Smag paa Velstand og gode Dage,
maatte Religionen dreye sig derefter, saa at fast hver anden Troes-Artikel (…) havde tit og ofte verdslige Henseender.«
Jo, der er forbindelse igennem til Holberg. Også i dag synes snart hver anden tros-artikel at have politiske hensigter. Ikke måske fordi kirkens folk har fået smag på velstand, men fordi flere og flere af dem har fået smag for politik og for statslige anliggender. Ja, politik er måske så meget sagt, for der er snarere tale om anti-politik eller ikke-politik.

Smag for middelalderen
Disse folk har nemlig fået smag for middelalderen, for den tid hvor kirke, stat og folk var ét og hvor kirken sad i førersædet. Ja, vi står i visse henseender over for en middelalderens genkomst hos folk, der som Søren Krarup og Jan Lindhardt mener, at fortabelsen skete i slutningen af 1700-tallet, hvor det moderne menneske, inspireret af Rousseau og Kant, proklamerede sin frihed, og hvor politik og kunst frigjorde sig fra religionen og baserede sig på henholdsvis fornuft og følelse. For dem er personlig frihed og oplysning en ulykke. For dem er følgelig ’det hele’ i realiteten religion: Mennesket er skabt af gud. Staten er guds stat. Ja selv demokratiet har vorherre skabt i et letsindigt øjeblik.
Derfor er sagen enkel for disse folk. Det er religion mod religion, kultur mod kultur, islamisme mod kristendom. Derfor kunne Bent Jensen (som ganske vist ikke er præst, men professor, hvilket ikke gør undskyldningen lettere) allerede få dage efter 11. september opstille et skræmmebillede af ’islamisme’ som en stor grød af ondskab, og derfor er hans eneste svar på de folkevandringer, som stiller en globaliseret politik over for kolossale udfordringer, at hvis ikke vi lukker grænserne, står vi over for »vesterlandets undergang« (Jyllands-Posten d. 4. dec. 2001). »Hold jer væk«, lyder næstekærlighedens trompet.
I en sådan situation er det vigtigt for dem, der ikke deler disse anskuelser, ikke at forfalde til selvynk. Det er da rigtigt, Inge Eriksen, at valgkampen var »amerikaniseret« og præsidentiel. Men hvis vi bare nøjes med at fremmesse, at det var de andres skyld, hvis vi alene følger trangen til at »trække dynen over hovedet og blive i sengen«, så har vi for alvor tabt. Dernede i sengens mørke kan vi så trøste os med sortmalerier og stille gråd og ende med at få det helt hyggeligt dermed. For er der noget bedre end spøgelseshistorier og selvmedlidenhed, når stormen raser?

Holdning mod holdning
I en sådan situation er det vigtigt at kunne møde holdninger med holdninger. Alternativet til, at ’det hele’ er kultur eller religion er ikke, at så kan Osama bin Laden da være god nok, eller at alle i Afghanistan er undskyldt af de miserable økonomiske forhold, eller at man skal se gennem fingre med palæstinensernes fejl, eller at Mona Sheikh og ligesindede skal have lov til at fremføre alle de uhyrligheder, som Krarup ikke må. Alternativet til ’kulturalisme’ – at alt er religion eller kultur – er humanisme, hvilket ikke betyder, at alt er lige godt, men at mennesket er frit til at træffe ansvarlige dispositioner og kan drages til ansvar derfor.
I en sådan situation er det vigtigt at efterleve det princip, at politik er et anliggende, hvis grundlag er oplysning og ytringsfrihed, hvis våben er det bedste argument, og hvis funktion er at træffe og udføre kollektivt bindende afgørelser vedrørende fælles anliggender.
Det betyder for det første, at alternativet til middelalderen faktisk er at skille stat og kirke. Det betyder, at opdaterede analyser med udgangspunkt i, at vi lever i et globaliseret videnssamfund, skal på banen.
Men det betyder også, at analysen skal følges op af politisk handling. Politik lader ikke fem og syv være lige, men træffer på et grundlag af klare holdninger og analyser afgørelser på samfundets vegne. Og politik kan i nogle tilfælde både indebære prioriteringer og ubehagelige beslutninger om demokratiets selvforsvar.

Humanistisk alternativ
I en sådan situation er det vigtigt at forstå, at politik i dag er et globalt anliggende. .
For de fleste store politiske problemer i dag er globale problemer, og derfor må man udnytte de politiske instrumenter, der findes. Det betyder ikke, at EU i et og alt er en velsignelse. Der findes bare ikke i øjeblikket noget realistisk alternativ, og EU er tusind gange bedre end ikke-EU. Specielt betyder det, at selve princippet om at sammenkæde integrations- og Europapolitik, sådan som den nye regering har gjort, faktisk ikke er så dumt.
Lad os derfor udvikle et humanistisk alternativ til middelalderbevægelsen, et alternativ hvis stærkeste våben er knivskarpe og usentimentale analyser – en sport som jo i øvrigt allerede gamle fader Holberg dyrkede.

*Lars Qvortrup er professor ved Institut for interaktive medier, Syddansk Universitet i Odense. Han har for nylig udgivet bogen ’Det lærende Samfund’ og vil fremover skrive kommentarer på denne plads i Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her