It
Mainframe-systemprogrammør Thomas Hauge gik den 11. december i et debatindlæg klart og lige på til forsvar for it-fremtiden og til angreb på it-branchen og it-politikerne, sådan som jeg netop har gjort i bogen Tekno-fetichismen og drømmen om det gnidningsløse samfund.
Der er intet i vejen med selve teknologien. Den kan bruges til meget godt frem for de automatiske køleskabe og pilleglas samt e-bøger, vi ikke har brug for.
Derimod siger Hauge kan den nye teknologi bruges til gemene informationsmuligheder til hele befolkningen inden for og om sundhed, uddannelse og den offentlige forvaltning.
Man behøver ovenikøbet ikke den allernyeste teknologi til den slags.
At vi ikke for alvor har fået gennembrud på disse områder, trods politikernes lovprisning af it-fremtiden, skyldes ifølge Thomas Hauge »frygt, åndelig dovenskab, afpissede territorier, hævdvundne privilegier og ansvarsløse ambitioner«. Jeg er 200 procent enig, men vil gerne tilføje tekno-fetichisme, dvs. vildt overdrevne forestillinger om, hvordan teknologien kan bringe os frelst ind i fremtiden.
Mindre it, ikke mere
Det er netop pointen i min bog, som Thomas Hauge endnu ikke har læst, at tekno-fetichismen giver os mindre it, ikke mere it. Det vi kan gøre nu med den eksisterende teknologi, gør vi ikke. Derimod drømmer vi om at gøre det i fremtiden, vi måske aldrig kommer til at gøre. Vi falder lige lukt i nørdefælden, den forestilling at der lige om hjørnet venter den sidste nye totalt omvæltende teknologi. Derfor bliver vi i al fald politikerne handlingslammede.
Men vejen ud af dilemmaet er ikke alene at gennemskue it-industriens stadige illusionsnumre, men også at begynde at begrunde samfundsændringer med deres reelle indhold, og ikke med at vi nu har en ny teknologi. Det er tekno-fetichismens allerstørste skade, at den siger, at bare vi får mere it, kommer vi frelst ind i fremtiden. Vel gør vi ej.
Vi skal have elektroniske patientjournaler, ikke fordi vi har teknologien, men fordi det fandeme er vores ret som borgere at have adgang til alle vores egne sundhedsoplysninger i ét hug, så vi selv kan beslutte, hvad vi vil gøre for at fremme vores sundhed for eksempel lade vores naturlæge se oplysningerne.
Vi skal have uddannelser over nettet, ikke fordi teknologien er der, men fordi vi vil have ret til at kunne uddanne os, også når vi ikke har mulighed for at møde op i en bestemt bygning hver dag mellem 9 og 16.
Og vi skal kunne se med i kortene hos den offentlige forvaltning, ikke fordi teknologien er der, men fordi det er vores ret i en såkaldt demokratisk og oplyst verden.
Derfor skal vi ikke diskutere teknologi, men politik. Det er en katastrofe, hvis det kun er i it-strategier at der er tanker om alvorlige samfundsændringer. Teknologien gør en masse ting mulige, men uden klare politiske målsætninger om ændringer i det danske samfund ender vi i en stor gang tekno-fetichistisk illusion, hvor teknologien måske måske ikke redder os.
