Læsetid 1 min.

Ømme tæer

Den ny kulturminister kan roligt begynde at rydde op i forgængerens udskejelser
20. december 2001

Kulturpolitisk
Det var et ordentlig hyl, der kom fra de velaflagte administratorer af kunstlivet, da Bent Vinn Nielsen tillod sig at mene, at Litteraturrådet kunne undværes. Når man slår blandt en flok hunde…
Han kunne i den forbindelse godt have nævnt, at han selv sidder i den pænt honorerede stilling som formand for statens kunstfonds litterære udvalg.
For troværdighedens skyld, i selve sagen er jeg helt enig med ham.
Af de summer, der er tilegnet kunstnerne, går mindst 300 mio. kroner til aflønning af diverse formænd og udvalgsmedlemmer. Det er godt nok mange penge til adminstration i så fattigt et område. Og når så en del af disse udvalg og nævn til overmål ligger og slås med hinanden om deres ressortområder, bliver det helt grotesk.
Det hele startede for alvor med den selvspejlende ekshibitionist Jytte Hilden som kulturminister, for hvem begrebet kultur var knyttet til at ses i et dannet selskab med et glas i hånden.
Derfor var det bare med at lave en hulens masse råd og nævn, så der kunne blive lejlighed til at beskæftige sig med kulturen under de rette forhold.

Overskueligt arbejde
Knud Vilby har selvfølgelig ret, når han siger, at der skal være nogen til at tale kunstnernes sag hos politikerne, men derfor kan man vel nok spørge, om det er nødvendigt med så mange mennesker til så overskueligt et arbejde.
Lige nu er der cirka 30 fonde, råd og nævn, der varetager kunst og kultur. Herunder den løsagtige ’formidling’, som vi kender så godt fra vores ødelagte muséer. Fem, eller max. 10, kunne gøre det.
Ganske vist er der et par stykker, der gør det gratis, som f.eks. Børneteaterrådet. Mens formanden for Det billedkunstneriske Udvalg alene hæver 397,500 kr. om året.
Derfor kan den ny kulturminister roligt begynde at rydde op i forgængerens udskejelser. Og bør Dansk Forfatter Forening og den ditto skønlitterære ikke overveje, om ikke disse i sig selv er en udmærket base for at varetage litteraturens, in casu forfatternes, interesser?
Pengene har det vel bedst, når de bliver brugt til kunst?

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu