Læsetid: 3 min.

Selvhævdelse i en ydre vejbane

VKO-partierne ved godt, at bare det, at de begynder at tale om højere fart, animerer mange til at tage forskud på glæderne og køre som om forslaget allerede er vedtaget
Debat
3. december 2001

Trafikalt
Mindre end en uge efter valget blev det bekræftet, hvad der blev sagt under valgkampen: De borgerlige evner ikke at tage vare på færdselssikkerheden!
Forslaget om at hæve fartgrænsen på motorveje fra 110 til 130 km/t passer imidlertid fint til VKO-partiernes ønske om at imødekomme deres kernevælgeres behov for selvhævdelse i den ydre vejbane.
Ganske vist har Anders Fogh søgt at trække i land – det var ikke meningen, at forslaget skulle lanceres inden den nye regering var på plads – først efter. Der er nemlig ingen tvivl om at Venstre-toppen holder af fart og hurtige biler. For samtidig med at Fogh dementerer, fortæller Venstres hjemmeside, at der er indgået en sponsoraftale med en ung racerkører, der skal vise partiets blå-hvide NIVEA-farver på Ring Djursland.
Venstre har længe kæmpet indædt for at få sat fartgrænserne op og har gentagne gange vendt sig mod fotokontrol og mere færdselspoliti på vejene, angiveligt fordi det baner vejen for et overvågningssamfund.

Personlig frihed
Så blæse være med at en overholdelse af fartgrænserne kan spare 100 dræbte og 1.500 kvæstede hvert år. Den slags bagateller skal ikke afholde Venstrefolk fra at realisere deres helt personlige opfattelse af den personlige frihed.
Trafikordfører Svend Heiselberg mener endda, at fartgrænser er naturstridige og han ser gerne at farten på almindelige veje hæves fra 80 til 100 km/t – hvis forholdene tillader det. Da han også mener, at veje og biler er bygget til større hastigheder, skal det være bilistens vurdering af forholdene, der gælder. Men da det, iflg. samme Heiselberg, ikke er muligt, at holde øje med speedometeret hele tiden, er det ikke svært at forestille sig, hvad en sådan bilistvurdering er værd i praksis.
Forslaget er en hån mod mange års indsats for at få bilisterne til at overholde færdselsloven, mod de mange, der vover sig ud i trafikken på cykel og forslaget vil stensikkert få endnu flere forældre til at køre børnene til skole, sport mm.
For nok drejer det sig ’kun’ om farten på motorvejene, men enhver ved jo, hvor svært det er for bilisterne at komme ned i fart, når motorvejen forlades og de kommer ud på de alm. veje – hvor 60 procent af alle ulykker sker.
I dag er gennemsnitsfarten på motorvejene 117 km/t, det viser, at mange kører hurtigere end tilladt. Vil bilisterne så holde sig under de 130 km? Selvfølgelig ikke! Højere fartgrænser vil blive opfattet som carte blanche til at køre 140, 150 eller endnu mere. Dette ved forslagsstillerne naturligvis godt, men alligevel…
De ved også godt, at bare det, at de begynder at tale om højere fart, animerer mange til at tage forskud på glæderne og køre som om forslaget allerede er vedtaget.

Mere efterbehandling
Flere trafikulykker lægger beslag på store ressourcer på skadestuerne og siden hen til efterbehandling og genoptræning. Derved vil der være endnu færre læger, sygeplejersker og hospitalssenge til at klare de ventelister, de tre partier har lovet at ville reducere.
I et svar til Folketinget (den 25. april 2001) oplyste trafikminister Buksti, at når farten øges fra 110 til 130, så vokser benzinforbruget og CO2-udslippet med hhv. 40 og 50 procent, og støjen med 25 procent. Heller ikke dette er forslagsstillerne uvidende om, men det er godt, at de tre partier bekender kulør og viser hvad det er for en trafik- og miljøpolitik, vi kan vente os i frem til næste valg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her