Læsetid: 3 min.

Tosset af togreklame

Når kedsomheden atter sætter ind, så står reklamefolkene klar med det næste initiativ: oplevelsesøkonomien.
Debat
28. december 2001

Markedsforført
Reklamefrie områder er svære at finde. Et af de få steder, hvor man endnu kan være i fred for forbrugets emsige missionærer, er Øresundstoget, IC3- tog og nogle regionaltog, men det hører måske snart fortiden til. I samme takt, som togtrafikken liberaliseres og/eller regeringen evt. modregner DSB’s og privatbanernes fortjeneste i det årlige tilskud, nødsages de til at finde nye indtægtskilder og det kan være digitale reklamer i toget.
’Oplevelsesøkonomi’, kaldes fænomenet, der i disse år introduceres hos vore naboer.
Går det, som det plejer, vil vi snart komme til at lære det nærmere at kende. Svenske reklamebureauer står på spring efter at komme ind på det danske marked, men først skal jorden gødes. Til formålet har vi fået gratisavisen metroExpres og den hjemlige epigon Urban.
Ophavsmændene til ideen hævder, at mange passagerer opfatter den tid, der tilbringes i et tog som ren spild, intet sker og turen skal blot overstås hurtigst muligt. Gratisaviserne har for en stund brudt den postulerede monotoni, men heller ikke det varer ved.
Der venter passagererne uforglemmelige oplevelser, når vi via skærme, ophængt i loftet, kan orientere os om trafiksituationen, vejret, de seneste nyheder fra CNN, sport, finans – alt sammen garneret med reklamer for alskens produkter. Typisk i forholdet 80 procent nyheder og 20 procent reklamer.
Med tiden kan systemet udbygges til individuelle skærme i stoleryggen foran hvert sæde. Det giver den enkelte rejsende mulighed for at sende e-post, surfe eller se medbragte videofilm. Jo vist kan toget noget, som bilen ikke kan!

Satsning på 1. klasse
Foreløbig satses der på 1. kl. rejsende, som reklamebureauerne tror har den største vilje til at ville betale ekstra for spøgen, og som må formodes at være de, der keder sig mest under turen. Oplevelsesøkonomien findes i dag i lufthavnstoget i Oslo og Stockholm, og lanceres snart i det svenske højhastighedstog X-2000. Slår det an her, er næste mål Stockholms tunnelbane. Reklamefolkene har forstået, at det gælder om at finde nye allierede: børnene. De vil nemlig stille krav om at køre med toget, hvor der vises tegnefilm, fremfor den kedelige biltur, hvor intet sker.
Oplevelsesøkonomien fremstilles (iflg. tidskriftet Norden på spor, der udsendes af togfabrikken Bombardier, det tidligere AD-tranz) som noget hvor der kun er ’vindere’. Togselskabet tjener på at vise reklamer, erhvervslivet får fat i nye kundegrupper og de rejsende bliver underholdt.
Test viser, at 99 procent af forsøgspersonerne er tilfredse, at 50 procent af de adspurgte vil tage toget noget oftere, og at mange vil vælge flyet fra. Er det en sejr for miljøet?
Skal CNN-nyheder, digital morskab og fordummelse være acceptable metoder, når det gælder om at få bilisterne til at stige om fra bil og fly til tog?
Sammenblandingen af nyheder, trafikinformation og reklamer er med til at nedbryde grænsen mellem de enkelte udtryksformer, og resultatet vil være – ikke infotainment, men entertrainment, som et af de firmaer, der formidler de levende reklamer, kalder sig.
Uden for toget findes der et utal af endnu ikke afprøvede muligheder, f.eks. interaktive reklamer på perroner. Mens vi står og venter, kan vi lige så godt bruge tiden til at blive motiveret til det næste indkøb – som regel af noget, kun få har brug for!

Bunden af brækposen
I modsætning til alm. reklameplakater, er det langt sværere at undslippe interaktive reklamer, der kendetegnes ved hyppigt vekslende billeder i stort format. At kalde dem interaktive er dog en sproglig udskridelse, thi for at noget er ’interaktivt’, skal beskueren kunne gribe ind og f.eks. slukke. Den mulighed vil næppe være til stede.
Men det stopper ikke her: Kuffertvogne og parkeringspladser skal bruges til nye fremstød, mens reklamer via perronhøjttalerne blot venter på at blive brugt. Og hvorfor skal forældre, der ordner den mindste i togets puslerum, ikke kunne glæde sig over reklamer for babymos, Pampers og BR-legetøj. Nu mangler vi så kun bunden af brækposen, men det skal nok komme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her