Læsetid: 3 min.

Grænser for frihed?

Der er hårdt brug for en grund-læggende debat om det åbne samfunds ret til at beskytte sig selv
30. januar 2002

Kommentaren - Tidsånd
ACLU er en forkortelse for American Civil Liberties Union, Den amerikanske forening for borgerrettigheder. ACLU protesterer, når regeringen bliver totalitær og vil indføre sikkerhedsbælter eller motorcykelhjelme. Ingen overgreb mod friheden, tak. Den enkeltes frihed står i centrum, og for den må alle andre hensyn vige.
Libertarianere (eller de libertære) er et udtryk, man ofte bruger om ekstreme liberalister. Spørgsmålet er dog, om det er ekstrem liberalisme, eller det er anarkisme. Den engelske sociolog Anthony Giddens har i bogen Den tredje vej nogle interessante overvejelser over dimensionerne i nutidens politik.
*Den ene dimension er libertær/autoritær og den anden moderne/ traditionalist. Giddens ser to udgaver af neo-liberalismen, hvor den ene er konservativ (Thatcher) og den anden libertær. De libertære går (i modsætning til Thatcher) ind for seksuel frihed og afkriminalisering af stoffer. Det er svært at sige, om de libertære er højre eller venstre. Burde betegnelserne højre og venstre erstattes af Giddens’ to dimensioner?
Libertarianismen er en stærk amerikansk tendens, som ikke er begrænset til borgerrettighedsforeningen ACLU. Den viser sig i mange lande, også i Danmark. Vi har allerede en forening, der skal sikre brugerne af internettet mod statens utidige trang til at bekæmpe kriminalitet.

I pagt med tidsånden
Ganske vist er libertarianerne forholdsvis få. Men de tilhører de meningsdannende grupper. Og de er i pagt med tidsånden. Endelig spiller de sammen med de liberale på en uigennemskuelig måde. Derfor spiller de en stor rolle.
Se blot på den nuværende terrorbekæmpelse: Regeringer og EU vil begrænse visse friheder for lettere at kunne bekæmpe terrorister. Og de har størstedelen af befolkningerne med sig. Men de libertære og nogle liberale protesterer: Nu skal vi ikke lade terroristerne forlede os til selv at ødelægge det åbne og sårbare samfund, som vi er så glade for og stolte over.

Den totale åbenhed
Lidet forstår de libertære, at vældigt mange mennesker både i Den Tredje Verden og hos os er bekymrede over den totale åbenhed. Ekstreme højrebevægelser er ikke det eneste svar på libertarianismen. Også en pæn og næsten liberal forening som Etzionis kommunitaristiske forening i USA betragter borgerrettighedsforeningen ACLU som modstander. Etzioni hævder, at det er ACLU-isterne, der med deres evindelige sang om individets frihed og rettigheder fremkalder højreekstremismen som reaktion.
Man kan spørge, hvor stærkt liberalismen egentlig står. Derfor må vi skelne mellem tre fænomener:
*den reelt eksisterende liberalisme
*liberalismens ideologi og
*libertarianismen.
Den reelt eksisterende liberalisme, dvs. de politiske partier, der kalder sig liberale, ligger ofte et godt stykke fra liberalismens ideologi. Venstre, Danmarks liberale parti, har en konkret historie og udvikling. Derfor bygger Venstre ikke på ren liberal ideologi, men har adskillige konservative eller kommunitære træk. Endelig findes der libertære eller ekstremliberale tendenser i Venstre. Men partiet som helhed er meget langt fra libertarianismen. Venstre accepterer f.eks. forskellige indgreb i individets frihed for at kunne bekæmpe terroristerne.

Venstre er klemt
Men så kommer protesterne: Vi må bevare det åbne samfund og frihedsrettighederne!
Det er interessant. Spørgsmålet er, hvem der styrker det åbne samfund mest. Er det libertariansk fundamentalisme, eller er det et mere besindigt forsvar for grundlæggende værdier i retsstaten? Ventre er klemt mellem to forskellige hensyn:
*på den ene side libertære frihedsfreaks,
*på den anden side autoritære vælgere.
Den nuværende politiske situation i Danmark gør det nærliggende at spørge, om ikke den liberale ideologi, menneskerettighederne og retsstaten har forholdsvis få tilhængere.

Der er hårdt brug for en grundlæggende debat om det berømmede åbne samfund. Hvad er det egentlig for et samfund? Hvor går grænsen mellem rimelig liberalisme og ekstrem libertarianisme?
En vis overvågning
Libertarianerne har forlæst sig på Orwells 1984 og ser Big Brothers overvågning alle vegne. Det var velgørende i radio-programmet Agenda fornylig at høre politologen Bertel Heurlin. Han talte om nutidens samfund, om globalisering og videnssamfund. Men han tilføjede, at et vist element af overvågning vil være en del af dette samfund. Det er prisen for den øgede frihed og mobilitet.
Den slags afbalancerede og indlysende overvejelser er vi ikke forvænte med. Derfor har vi brug for Giddens´ autoritære og traditionalistiske poler. Vi har brug for vælgerne. Som modvægt mod de libertære og moderne poler med deres virkelighedsfjerne smartness.

Berettiget nedslåethed
Det er berettiget at være nedslået over valget og den ny regering.
Men venstrefløjen og eksperterne bør ikke fortabe sig i fordømmelse af regeringen og vælgerne, men benytte lejligheden til at indse deres medskyld i situationen, samt overveje hvordan man kommunikerer realistisk og ansvarligt om nødvendige samfundsforandringer, så vælgerne forstår og accepterer det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu