Læsetid: 3 min.

Kærlighedsdiskursen eller omstillingen til omstilling

Hvordan man afskaffer både virkelighed og fortid
Debat
21. januar 2002

Kommentaren - Historisk
Niels Åkerstrøm og Asmund Born har skrevet en bog, der er helt forrygende, men samtidigt dybt foruroligende. Den hedder ’Kærlighed og omstilling’. Undertitlen er ’Italesættelsen af den offentlig ansatte’. Åkerstrøm og Born indkredser, hvordan man i officielle dokumenter, rapporter og betænkninger taler om den offentlige ansatte. Bogen handler om det fleksible arbejde, men også om videnssamfundet.
Omkring 1980 begyndte der for alvor at komme problemer med planlægningen. Ændringsparathed og omstillingsparathed blev slogans. Det blev hurtigt ’omstilling til omstillingen’. Der er ikke længere tale om en ydre eksisterende virkelighed med problemer, som man skal omstilles til at løse. Omstillingen er sit eget formål.

Fra pligt til ansvar
En nærmere indkredsning foretages i 3 punkter.
1) udviklingen går fra pligt og fagligt ansvar til den ansvarstagende medarbejder.
2) Grænsen mellem det offentlige og private fjernes, således at alt bliver offentligt, dvs relevant for virksomheden. ’Den hele medarbejder’ betyder: alt er relevant for virksomheden: dine hobbies, dine drømme, din seksualitet og dine børn.
3) kompetence erstatter kvalifikationer. Kompetence er ikke længere noget ydre og objektivt. Kompetence er ikke noget formelt: en uddannelse. Kompetencen er noget, du selv definerer og skaffer dig. Det er noget, som netop du har brug for på netop dit arbejde. Tryghed betyder selvansvar. Kompetence er snarere kompetenceudvikling. Afgørende er selvfremlæggelse, selvevaluering. Indgående specialekendskab er et handicap og ses som det modsatte af fleksibilitet. Erfaring er mistænkelig: man er erfaringsramt.

Elsket af organisationen
Men hvorfor kaldes omstillingen kærlighed?
Kærligheden bruges som metafor ud fra foregribelsens logik. Åkerstrøm fortalte i en forelæsning om sine forældre. Moderen ventede ikke, til faderen bad om kaffe. Hun kom med kanden og spurgte, om det ikke skulle være en kop kaffe. Denne foregribelse er kernen i kærlighed, hævder Åkerstrøm, og det er kernen i omstilling til omstilling. Medarbejderen finder selv ud af, hvad der skal gøres og foregriber dermed lederens ønsker. Medarbejderen skal ud fra denne logik føle sig elsket af organisationen. Ellers må han afskedige sig selv.

Angst for forandring
Det problem, som Åkerstrøm selv påpeger i kærlighedsdiskursen, er rettens og rettighedernes forsvinden. Enhver tale om ret og rettigheder er uforenelig med kærlighedsdiskursen. I medarbejderudviklingssamtalen tydeliggøres dette. Nægtelse af bekendelseskommunikation betragtes som modstand og angst for forandring. Eksklusionseffekten usynliggøres af management-sproget. Eksklusionen usynliggøres: jeg ekskluderer mig selv.
Omstillingssamfundet dirigeres af fremtidsbilleder. De forskellige ministerier og departementer udsender fremtidsbilleder: videnssamfundet, servicesamfundet, informationssamfundet, drømmesamfundet, det globaliserede samfund, oplevelsessamfundet, det bæredygtige samfund. Ofte udsender det samme ministerium flere forskellige fremtidsscenarier, og ministerierne konkurrerer med hinanden på scenarier.
Det skræmmende ved denne strategiske virkelighedsopfattelse er, at virkeligheden i gammeldags forstand er forsvundet. Den er under konstant forandring. Derfor gælder det om at udsende et fremtidsscenarie, der kan mobilisere medarbejdere og ressourcer. Nutiden spændes ud mellem en endimensional fortid, der kun er negativ og står for alt det, vi skal tage afstand fra (ufleksibel, bureakratisk) og multidimensionale fremtidsbilleder, der er positive. Fremtidsbillederne er organisationernes strategiske våben, som de bruger i deres kamp om at definere opgaverne. Men fremtidsbillederne skifter hurtigt. Derfor kommer man aldrig i den situation, at man kan sammenholde løsningsstrategi med problemerne og konstatere, om man har løst problemerne eller ej. For i mellemtiden har man fået nye fremtidsbilleder, der skaber nye problemer og nye kriterier at bedømme ud fra.

Ødelæggende proces
Rettighedernes forsvinden og selv-eksklusionen er de eneste problemer, som forfatterne ser i omstilling til omstillingen. Jeg ser flere andre problemer: omstilling til omstillingen er en uhyre problematisk og ødelæggende proces. Jeg tvivler på, at det kan fungere i større udstrækning og på længere sigt. For dem, der elsker deres arbejde, er kærlighedsdiskursen sød musik. Men for de mange, der ikke gør, må kærlighedsdiskursen være et helvede.
Omstilling til omstillingen er for vigtigt et emne til kun at blive vurderet af eksperter. Diskussionen fortjener at blive bredt meget mere ud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her