Læsetid: 2 min.

Løft fanen

Diskussionen om EU eller ej er en national folkedans, der er danset af
Debat
29. januar 2002

SF
Man havde kunnet håbe på, at SF’s Villy Søvndal (debatindlæg den 22. januar) havde taget sig sammen til at anvise nogle konkrete mål, og udpeget nogle veje til løsning på det katalog han opregner af EU-muligheder og -problemer.
Der er ingen grund til at stille spørgsmål ved det problemkatalog han opregner – selv Anders Fogh Rasmussen vil være enig med Søvndal.
Det kan gerne være, at Søvndal syntes, at det er dumt at bruge de næste år på at diskutere en udvikling i Europa.
Men man kan vel spørge, hvad SF’s folketingsgruppe ellers skal foretage sig. Det ser ikke ud til at indflydelse på dansk politik bliver overvældende, hvorfor tiden kunne bruges til at udvikle nye utopier og visioner, således at SF medvirkede til at beskrive en politisk virkelighed der også var interessant om fem, ti eller tyve år!

Blottet for visioner
Søvndals opremsning er larmende blottet for visioner – alle kan lave en opremsning af EU’s genvordigheder og mangler, men få vil påtage sig muligheden for at beskrive et progressivt Europa.
Jeg har ikke været medlem af et parti i over 20 år – men har for nylig indmeldt mig i SF, fordi jeg vil arbejde for, at SF ’nedlægges som nationalt parti’.
Den 11. september var for mig en skillelinje i min politiske opfattelse, ikke fordi USA blev terroriseret på den mest svinske måde, men fordi reaktionen på denne terror har betydet, at der er frit spil for undertrykkelse og ny imperialisme. Lad mig blot pege på at USA, Israel og Rusland har benyttet sig af muligheden for at skrue ned for menneskerettighederne. Men også Europa svinger pisken.
Der findes kun et alternativ – et åbent og progressivt Europa. Det er på den baggrund, at jeg mener, at SF skal påtage sig opgaven med at skabe og medvirke til et inter- europæisk, progressivt/socialistisk alternativ til den kulturelle, menneskelige og økonomiske forarmelse der spreder sig i den rige del af verden.

Teser for samarbejde
Mit forslag er, at man opstiller en række teser for et samarbejde. Det kunne være: integration og immigration, militærsamarbejde om fredsskabende styrker, demokratisering af EU, fair handel med ulandene, anti-korruption, miljøpolitik, afskaffelse af kapital og landbrugsprivileger, kunst- og kultursamarbejde, medie- og nyhedsformidling, ligestilling mellem køn og etniske befolkningsgrupper, samarbejde mod den sociale udstødelse. Ingen europæisk ungdom vil tilgive os, hvis vi ikke kan opstille et alternativt udviklingsforløb for den fremtid de skal leve.

SF som alternativ
. De ved blot ikke hvor de skal gå hen. Kan og vil SF være dette internationale og europæiske alternativ i Danmark?
Aksel Larsen sagde engang at »man skal passe på ikke et løfte fanen så højt at man ikke kan nå jorden« – det er et småborgerligt synspunkt! Det er på tide at venstrefløjen ryster mulden af fødderne og løfter sig så højt op, at vi kan overskue lidt mere end det vi har gravet os ned i.
Holger K. Nielsen har startet diskussionen, hvorfor ikke udvide og udvikle den.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her