Læsetid: 2 min.

Lys over land

Euroen er på vej
9. januar 2002

EU
Københavns antikvariater er storbyens små oaser. Her er tid til fordybelse og plads til nørderne. Skovle & Skovle på Østerbro er et hit. Især når det gælder plader fra dansk rocks guldalder: Alrune Rod, Burning Red, Secret Oyster, Young Flowers… For nogle uger siden gjaldt det julegaven til en af vore gamle venner: Sebastians »Den store flugt« med Når lyset bryder frem.
Den kan fremkalde minder om en sommermorgen i 1970’erne. Sammen med Bifrost, Gnags’ »Under Bøgen« og Hyldemors »Når lysene tændes« er der tale om en klassiker. Da ekspedienten – som har taget hele turen med – langer skiven over disken, sker det med en bemærkning om, at nu bliver det hele lidt lettere, når vi kan betale i euro. Betale med euro hos Skovle & Skovle!
Men sandt er det jo: Nu er den her – euroen. I Hamborg og Malmø. Men også i Hvide Sande og Svaneke. Euroen er symbolet på det Europa, som den irske nobelprismodtager John Hume engang kaldte historiens mest vellykkede fredsprojekt.
Euroen er blevet omdrejningspunktet for det europæiske samarbejde om velfærd. Danmark er i realiteten allerede i dag med i det økonomiske samarbejde – vi følger nøje Centralbankens rente. Men Danmark har blot sagt nej til indflydelsen – til fordel for en halv times suverænitet. Det er dybt godnat.

Det mest håndgribelige
Euroen er – som den tyske udenrigsminister Joschka Fischer udtrykte det under sit besøg i København i august – det hidtil mest konkrete og håndgribelige udtryk for EU. Når man kan køre fra Åbo til Lissabon eller Palermo uden at skulle veksle penge, er det mere håndgribeligt end nok så mange velmenende direktiver og forordninger.
Vi vil med euroen i højere grad blive os bevidst, at vi i Europa tilhører et fællesskab: Litteratur, malerkunst, musik og opera. Vi kommer fra samme udgangspunkt: Haydn, Picasso og Goethe. Vi besøger hinanden og føler os hjemme i Paris, London, Berlin og Rom. Trods forskelle er vi et fællesskab.
Med indførelsen af euroen vil nej-sigernes agitation op til folkeafstemningen i september 2000 stå tilbage som ren skræk-kampagne.
Forudsigelserne om at folkepension og velfærd går fløjten vil fortone sig som demagogiske vildskud i en desperat kamp for at give kunstigt åndedræt til et Morten Korch-Danmark, der ligger i sine sidste krampetrækninger. Og så er det tid igen at give befolkningen mulighed for at deltage i euroen. Når lyset bryder frem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu