Læsetid: 2 min.

Regulér roligt videre

Huslejereguleringen gavner først og fremmest lavindkomsterne
Debat
10. januar 2002

Bolig
Nye tal fra vismændene viser, at den hidtidige debat om huslejereguleringen og lavindkomsternes nytte heraf var alt for unuanceret.
Vismændene fremhævede, at det nuværende system var uretfærdigt, fordi »de 10 procent rigeste adskiller sig klart ved at modtage næsten dobbelt så meget i støtte til boligforbruget som i nogen af de andre deciler. På denne baggrund er det vanskeligt at forsvare den samlede regulering og subsidiering af boligmarkedet med henvisning til fordelingsmæssige hensyn.« (Vismændenes forårsrapport)
Dette blev dokumenteret med beregninger, hvor man ser reguleringsgevinsten pr. husholdning opgjort på indkomstdeciler.
Ved en decilfordeling efter indkomst opstilles populært sagt befolkningen på en stribe, de fattigste forrest, og de rigeste til sidst. Vismændene fandt, at de 10 pct. af lejerne, som tjener mest, får en årlig reguleringsgevinst på 20.800 kr. pr. år pr husholdning, medens de fattigste 10 pct. kun får 8.700 kr. årligt i reguleringsgevinst. Reguleringsgevinsten blev målt som forskellen mellem den fri leje og den regulerede leje, der betales i dag.
Men ved at belyse sagen på denne måde, kunne man ikke se fordelingen af de samlede gevinster, og dernæst troede de fleste, at en højindkomst i udlejningssektoren var det samme som en højindkomst i samfundet som helhed.

Lys over land
Nu, efter at lejernes LO har fået sagen rejst i boligudvalget, har vismændene i december 2001 udarbejdet tal, der kan belyse emnet lidt bedre.
Det fremgår nu klart, at de laveste deciler modtager den største del af de samlede reguleringsgevinster. Dernæst er det også vist, at der er få højindkomster i udlejningssektoren.
59 pct. af den samlede reguleringsgevinst i privat udlejning falder i de første fem
deciler, for den almene sektor og andelsboligsektoren
er de samme tal 66 pct. og 55 pct.
Hvis man tager de 10 pct. rigeste i Danmark, finder man i denne gruppe, at 88 pct. er boligejere, 8 pct. bor i privat udlejning, og 2 pct. bor i almene boliger. De sidste 2 pct. bor i andelsboliger.
Lavindkomsterne får den største andel af de samlede reguleringsgevinster. Hvis huslejereguleringen blev fjernet, vil det blive dyrt for lavindkomsterne. Hvor stor en procentvis nedgang i de enkelte husholdningers rådighedsbeløb efter skat og boligudgift det vil betyde, ved vi stadig ikke.
Hvis vi tager Vismændenes tal for maksimumsindkomsten i decil fem og decil ni i f.eks. privat udlejning, udgør reguleringsgevinsten henholdsvis 10,8 og 7,4 pct. Dette indikerer igen, at reguleringsgevinsten har den relativt største betydning for lavindkomsterne. For almen udlejning er tallene 7,2 pct. og
7,3 pct. Her er den relative gevinst mere jævnt fordelt, men her findes også en større andel af lavindkomsterne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her